Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 9-10 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aakre - Aakrefjorden - Aakvikfjeldet - Aal - Aal - Aal, herred - Aalam - Ålandsøerne - Aalberg, Ida - Aalborg - Aalborg amt - Aalborg stift - Aalbæk bugt - Aalefaring - Ordbøgerne: A - aande ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sogn under Kopervik prestegjeld, ligger hovedsagelig
paa udsiden af Karmøen, hvor man bl. a. har den ganske
gode ankerplads Aakrehavn, omgivet af en temmelig tæt
bebyggelse (230 indb.). Herredets beboere ernærer sig
for en stor del ved fiskeri.

Aakrefjorden, lang, smal fjord, der gaar ind til Fjære
i Skaanevik herred. Søndre Bergenhus amt.

Aakvikfjeldet, paa sydvestsiden af øen Dønna, Herø
herred, Nordlands amt, med store, interessante huler.

Aal (anguilla), fiskeslegt af familien murænidæ.
Kroppen slangeformig, bagtil sammentrykket fra siderne,
huden sterkt slimet og forsynet med meget smaa skjæl,
rygfinnen sammenvokset med hale- og analfinnen, ingen
bugfinner. Bortseet fra havaalen, der tilhører en
anden slegt (conger), ansees nu al i Europa
forekommende a. som tilhørende én art (a. vulgaris).

Aalens udvikling fra larve til «glasaal» (Fotograferet af dr. Joh. Schmidt.) Under udviklingen forandrer larven form ; fra at være høi og sammentrykt bliver den lav og rund, men beholder endnu en kort tid sin hvidagtige farve og gjennemskinnelighed («glasaal»).

A. lever saavel i havet som i elve og indsjøer og er
saavel i den gamle som i den nye verden vidt udbredt
over den nordlige halvkugle; endnu i Finmarken
forekommer den, dog meget sparsomt, men i de
høiarktiske egne mangler den ganske. Udenfor
Götaelvens norske tilløb træffes den i Norge ikke
i ret stor afstand fra havet eller høit over
dettes niveau, undtagelsesvis indtil henholdsvis
ca. 100 km. og 500 m. Dette hænger sammen
med dens forplantning, idet a. yngler kun i havet
og, som det synes, kun paa betydelige dybder. I den
første tid efter udklækningen, antagelig 1 aar eller
noget mere, har yngelen en fra den voksne a. vidt
forskjellig form, idet den er ganske fladtrykt
(baandformig); i dette larvestadium ansaaes den tidligere
som en egen fiskeslegt (leptocephalus). Efter at have
antaget almindelig aaleform stiger yngelen om vaaren og
sommeren i store masser op i vasdragene og overvinder
herunder betydelige fossefald og dambygninger, idet den
formaar at klatre opad steile vægge, blot disse er vaade.
Den opstigende yngel bestaar dog næsten blot af
hunner, idet hannerne og endel hunner i regelen forbliver
i sjøen og elvenes nederste del. Efter endel aars ophold
i vasdraget vandrer hunaalen i udvokset og kjønsmoden
tilstand atter tilhavs, navnlig om høsten i maanemørke
uveirsnætter, og fanges derunder mange steder i mængde.
Ogsaa i sjøen fiskes en hel del a., dog mindre i Norge
end i nabolandene. Hunaalen kan opnaa en vegt af 4
kg. og derover, hanaalen derimod neppe 1/4 kg.

Aal, en syl, hvormed sætteren fjerner urigtige
bogstaver i satsen.

Aal, herred i Buskerud amt, 1154 km.² med 3 311
indb., d. e. 3 pr. km.² Herredet, der svarer til
prestegjeldet af samme navn med Aal og Torpe sogne, ligger
paa begge sider af Hallingdalselven og udgjør den midtre
del af øvre Hallingdal. I Torpe sogn er en gammel,
godt bevaret stavkirke, der dog ikke længer benyttes.

Aalam (dansk), gimmerlam (oldn. ær, akkusativ á,
hunfaar).

Ålandsøerne (egentlig bare Åland), finsk øgruppe
mellem Østersjøen og den Bottniske bugt, 1400 km.²
med 20 000 svensktalende indb. Adskilles fra Sverige
ved Ålandshavet (det vestlige indløb til den Bottniske
bugt). Paa den største af øerne, Fasta Åland, byen
Mariehamn og Bomarsunds fæstningsruiner. Sommeren
1906 henlagdes russiske tropper til Å. angivelig for at
forhindre indsmugling af vaaben til Finland. Indbyggerne
er sterkt optaget med skibsfart. Skibsparter eies af
næsten hver eneste bonde.

Aalberg, Ida (nu baronesse Uexkull-Gyllenband)
(1858—), finsk skuespillerinde, hvis repertoire fortrinsvis
omspænder de tragiske kvinderoller i den dramatiske
litteratur. Har vundet sig et navn som fremstillerinde
af Ibsenske kvindeskikkelser.

Aalborg, Danmarks fjerdestørste by (31 509 indb.),
ligger paa Limfjordens sydl. bred; betydelig skibsfart.
Over fjorden fører en pontonbro og en jernbanebro,
Danmarks største ingeniørarbeide, bygget for staten
1873—79 af et fransk selskab for 3 mill. kr. I og ved
A. store fabriker (cement, klæde, tobak, sprit). A. er
sæde for stiftamtmand og biskop, har en katedralskole og
er garnisonsby. I A. er norsk vicekonsulat under
generalkonsulatet i Kjøbenhavn.

Aalborg amt, Danmark, 2 932 km.² med 134 871 indb.,
er landet n. f. Limfjorden til Gjeraa og fra Kattegat til
Rye aa (Kjær herred), Egholm, Livø og «Himmerland»,
der naar fra Kattegat til Løgstør Bredning og fra
Limfjorden til Mariagerfjorden.

Aalborg stift, Danmark, 5 243 km.² med 260 056
indb., omfatter Hjørring og Thisted amter og af Aalborg
amt sognene i Kjær herred, byerne Nørresundby og
Aalborg, Aalborg Budolphi landsogn. Sønder- og
Nørre-Trander sogne.

Aalbæk bugt dannes af Kattegat paa Jyllands
østkyst mellem Skagen og Fredrikshavn. God ankerplads.

Aalefaring er et af prof. A. Feddersen i Danmark først
anvendt og siden af flere benyttet ord til betegnelse af
aalyngelen under dens opgang fra havet i vasdragene.
Udtrykket er vistnok nærmest tænkt anvendt paa yngel

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>