- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
21-22

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aare (anatomisk) - Aare (den gyldne), se Hæmorroider - Aare (geol.), se Gang - Aare (ildsted), se Aarestue - Aare (at efterligne aarerne i træ ved maling) - Aarebetændelse, se Aare - Aarebrok, se Aare - Aarefistel - Aarefod - Aarehindebetændelse, se Øiets sygdomme - Aareknuder, se Aare - Aareladning - Aarepresse - Åreskutan - Aarestrup, Carl Ludvig Emil - Aarestue - Aarevingede - Ordbøgerne: A - Abenteuer ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

underlivssvulst) eller tryk af et strammende baand
(strømpebaand); andre gange synes aarsagen at være
langvarigt, staaende arbeide. Blodaarerne svulmer sterkt op og
ligger som tykke, blaa, snoede, knudrede strenge under
huden. Er ofte ganske symptomløse, men kan
undertiden give anledning til smerter og træthed og til
saakaldte bensaar (s. d.). Behandlingen er bind, elastisk
strømpe, i slemme tilfælde operation.

Aare, den gyldne, se Hæmorroider.

Aare (geol.), se Gang.

Aare, ildsted, se Aarestue.

Aare, at, efterligne aarerne i træ ved maling. Dette
gjøres ved hjælp af staalkamme o. l.

Aarebetændelse, se Aare.

Aarebrok, se Aare.

Aarefistel, en hos heste og hornkvæg efter
aareladning opstaaet betændelse i halsblodaaren og omliggende
væv med blodpropdannelse i aaren og opsvulmning af
denne med materie (pus) i saaret.

Aarefod, en særlig uddannet form af svømmefod
hos fuglene. Alle 4 tær er forbundet med svømmehud;
bagtaaen er veludviklet og vender indad.
Aareføddede (familien steganopodes), svømmefugle med
aarefødder. Da fødderne sidder langt tilbage, gaar de daarlig,
men foden er vel egnet til hvil paa klipper, pæle o. l.
De er anselige fugle, som omfatter ca. 60 arter, fordelt
paa følgende 6 slegter: slangehalsskarver, skarver,
tropikfugle, suler, fregatfugle, pelikaner (s. d. artikler). Saavel
i udseende som levevis er disse slegter meget forskjellige.
Fælles for dem alle er dog, at de udelukkende lever af
fisk, som de kan tage i store mængder (se Skarv).
Ved deres graadighed bidrager flere af dem sterkt til
dannelsen af guano (s. d.).

Aarehindebetændelse (chorioiditis), se Øiets
sygdomme.

Aareknuder, se Aare.

Aareladning, en operation, ved hvilken man aabner
en blodaare og udtømmer det mørke, kulsyreholdige
blod, i regelen fra en lige under huden liggende aare i
albuebøiningen, idet man om overarmen knytter et
tørklæde el. en aareladesnor, som delvis stanser
blodstrømmen. I tidligere tid anvendtes a. meget hyppig
og ved næsten alle sygdomme; «snepperten» var et
instrument, som fandtes i manges eie, og mange lod sig
aarelade en eller to gange om aaret for at befri sig for
mulige skadelige stoffe. Der skede mange misbrug og
megen skade ved de hyppige blodtab. Nu anvendes a.
sjeldnere, men er dog i de senere aar kommet noget
mere i brug (ved visse lungebetændelser, forgiftninger o. a.).
I dyrlægepraksis aabnes i regelen en aare paa halsen
med et aareladejern, et trekantet knivblad paa et
langt skaft; med en liden hammer slaaes jernet gjennem
huden og aarens væg.

Aarepresse (tourniquet), et apparat til at stanse en
blødning paa en arm eller et ben, enten ved at stramme
et baand ved hjælp af en skrue og derved presse
pulsaaren sammen eller ved stramt at ombinde en elastisk
snor (gummirør), som fastholdes ved en «laas», ovenfor
det blødende sted.

Åreskutan, et 1 419 m. høit fjeld i Jämtland i
Sverige, 1 000 m. over sjøerne i nabolaget. Det naar ikke
snegrænsen, men er den høieste top af et vidtstrakt
fjeldparti, Å.-fjeldet. Storartet udsigt, turisthytte,
sanatorier.

Aarestrup, Carl Ludvig Emil (1800—56), d.
digter. Udgav 1838 «Digte», der ikke vakte opmerksomhed.
Først 1863 blev han kjendt i videre kredse, da
Chr. Winther og F. L. Liebenberg udgav hans
«Efterladte digte». A. har kun skrevet lyrik og naar høiest
i sine erotiske digte. Hans hovedstyrke ligger i evnen
til anskuelig at male en situation, og han dvæler mere
ved de ydre plastiske træk end ved det indre liv. Af
danske digtere staar han Oehlenschläger og Chr. Winther
nærmest, af fremmede Heine.

Aarestue er fællesbetegnelsen for den ældste norske
husform med ildsted midt paa gulvet. Typen gaar op
i forhistorisk tid, men findes bevaret i en række
eksemplarer, hvoraf enkelte endnu er i brug. Stuens
inventar har været bænke langs væggens tre sider samt
langbord.

illustration placeholder
Aarestue.


I flere er ogsaa seng kommet ind. Den
ældste er Raulandstuen paa Norsk folkemuseum med
runer ældre end 1250. I Hardanger findes en hel række,
tildels meget gamle aarestuer. Noget yngre er de i
Sætersdalen bevarede. Aarestuerne giver det tydeligste
billede af sagatidsinteriøret.

Aarevingede (hymenoptera), en insektorden, der
omfatter myrer, bier og hvepse. De har 4 klare,
faaribbede vinger, der ved kroge heftes sammen under flugten.
Munden er en bidemund, der ofte tillige er et
sugeredskab, idet underlæben danner et sugerør, som omsluttes
af de forlængede kjæveflige. De vinkelbøiede følehorn
bestaar af et faaleddet skaft og en flerleddet svøbe.
Bagkroppens forreste del er oftest særdeles tynd som
en stilk, saa at legemet bliver sterkt indsnøret. Kun
hos plantehvepsene (blad- og træhvepse) er dette ikke
tilfældet. Hos de fleste a. ender bagkroppen med en
brod, lægge- el. giftbrod. Nervesystemet er veludviklet,
særlig er hjerneknuden stor og fint bygget. Forvandlingen
er fuldstændig. Kun plantehvepsenes larver har lemmer,
og har foruden de 3 par forkropsben 6—8 par klamrefødder

[1]


[1]
Abendmahlsfeier ⓣ f, altergang.

Abendmahlsgänger ⓣ m, kommunikant.

Abenteuer ⓣ n, eventvr.

aber ⓣ men.

Aberglaube ⓣ m, overtro,

aberkennen ⓣ frakjende.

abermals ⓣ paany, atter igjen; endnu en gang.

aberrant ⓔ & ⓕ afvigende.

aberration ⓔ & ⓕ f, afvigelse, vildfarelse, forvildelse.

Aberwitz ⓣ m, afsind ; ufornuft,

abet ⓔ tilskynde, understøtte ; hjælpe.

abêtir ⓕ fordumme.

Abfahrt ⓣ f, afreise, bortkjørsel.

Abfall ⓣ m, affald; skraaning, helding.

abfassen ⓣ affatte, forfatte; fange, gribe.

abfeimen ⓣ (af)skumme; forfine, raffinere.

abfertigen ⓣ affærdige ; ekspedere.

abfinden ⓣ affinde, holde skadesløs.

abfleischen ® fjerne kjødet

Abfluss ⓣ m, afløb.

Abfuhr ⓣ f, bortkjørsel; renovation.

abführen (t) føre bort, aflede; (af)betale; dressere; saare; affærdige kort.

Abgabe ⓣ f, aflevering; afgift, skat; tratte, veksel.

Abgang ⓣ m, afgang; afsætning, salg ; formindskelse, tab ; tara ; affald.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free