Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abbed - Abbeville - Abbey, Edwin Austin - Abbiategrasso - Abborfors - Abbot, George - Abbotsbury - Abbotsford - Abbott, Charles, se Tenterden, lord - Abbott, Jacob - Abbott, John Stevens Cabot - Abbreviation - ABC, se Alfabet - ABC-code, se Code - Abcdere, se Solfeggiere - Abchaserne - Abd - Abd-al... se ogsaa Abd-ul... - Abdallah - Abdallah - Abd-ar-rahman, se Omaijaderne - Abd-ar-rahman (sultan i Marokko) - Abd-ar-rahman (ibn Abdallah) - Abd-ar-rahman (sønnesøn af Dost Muhammed) - Abd-el-kader - Abdera - Abdest - Abdicere - Abdomen - Ordbøgerne: A - about ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Abbed, af det aramæiske ord abba, d. e. fader. I de
ældre vesterlandske klostre kaldes forstanderen abbed
og forstanderinden abbedisse. Et saadant kloster
kaldes da abbedi. I andre munkeordener bruges navne
som arkimandrit (i græske klostre), prior, guardian,
rektor. Abbeden bar biskoppelige værdighedstegn og var
stundom (f. eks. i Korvey) virkelig biskop. I Frankrig er
a. (abbé) blevet titel for unge geistlige. I adelige
frøkenklostre kaldes forstanderinden undertiden abbedisse.
Abbeville [abəvil], by i Frankrig, i departementet
Somme, 16 km. fra elven Sommes munding, ved
Nordbanen, 20 300 indb. Byen har en betydelig industri,
særlig klædefabriker, og en livlig kornhandel. Blandt dens
mange prægtige bygninger skal særlig nævnes den gotiske
kirke St. Vulfran. I middelalderen var A. befæstet og
spillede en vigtig rolle i kampene mod normannerne og
englænderne.
Abbey [œbi], Edwin Austin (1852—), amer. maler,
uddannet i England. Mest kjendt ved de freskomalerier,
som han, Puvis de Chavannes og John Sargent har
udført i Bostons off. bibliotek.
Abbiategrasso, befæstet by i den italienske provins
Milano, vestsydvest for Milano; 12 000 indb. Her døde
Bayard (1524). Sæde for en handelsvoldgiftsdomstol.
Abborfors, lidet havnested i Finland ved
Kymeneelven, indtil 1809 grænsepunkt mellem Sverige og
Rusland. Gustaf IV Adolf krævede, at elvebroen skulde
males udelukkende med svenske farver, skjønt
rigsgrænsen gik midt over broen.
Abbot [æbət], George (1562—1633), eng. prælat, var
fra 1611 erkebiskop i Canterbury og Jakob I’s raadgiver.
Abbotsbury [æbətsberi], havneby i England, i Dorset,
ved Kanalen, Lyme Bay v. f. Chesilbanken ved Portland.
Abbotsford [æbətsfəd], Walter Scotts landsæde i det
skotske grevskab Roxburgh, mellem Melrose og
Galashiels, ved Tweed. Nu Walter Scott-museum.
Abbott [æbət], Charles, se Tenterden, lord.
Abbott [æbət], Jacob (1803—79), amer, forfatter, er
særlig bekjendt som forfatter af bøger for den opvoksende
ungdom: «Rollo books» (28 bd.), «Harper’s storybooks»
(36 bd.) og «The Franconia stories» (10 bd.).
Abbott [æbət], John Stevens Cabot (1805—77),
amer. forfatter og prest. Hans mest bekjendte skrift
er «The mother at home» (1839), oversat paa flere
sprog, desuden har han forfattet flere historiske verker,
af hvilke det betydeligste er «History of Napoleon
Bonaparte» (1856).
Abbreviation (lat.), forkortelse. — Abbreviator,
«forkorter», navn paa embedsmænd af forskjellig rang i
det pavelige kancelli; de gjør udkast til de pavelige buller
og breve, indfører dem i bøgerne o. s. v. —
Abbreviatur, forkortelse i skrift. — Abbreviere, forkorte.
ABC, se Alfabet.
ABC-code, se Code.
Abcdere, se Solfeggiere.
Abchaserne (el. Asega), en circassisk (tsjerkessisk)
folkestamme i det vestlige Kaukasien, fra Kaukasus og
ned mod Sortehavet, hvor de bebor kystlandet
nordenfor mingrelierne. De udgjør 72 000 individer (efter
sprogtællingen 1897) og er nu kristne. — Abchasien, nu
det Suchumske militærdistrikt, en af ruiner opfyldt ørken,
har en gammel historie. Det var egen stat (Abassia)
under de byzantinske keisere, blev først 1864 helt erobret
af Rusland, hvorefter den da muhammedanske befolkning
udvandrede i tusenvis til Tyrkiet. A. falder nu
delvis sammen med distrikterne Kubais og Tsjernomorskaja
(Sortehavsdistriktet).
Abd (arab.), slave, tjener; indgaar i mange arab. navne
(Abdallah, guds tjener, Abd-el-kader, den almægtiges tjener).
Abd-al... se ogsaa Abd-ul...
Abdallah, profeten Muhammeds fader, arab.
kjøbmand, f. 545 i Mekka, d. 570 kort før sønnens fødseL
Abdallah. 1. A. (1533—97), khan af Bokhara, tilhørte
Schejbanidernes dynasti. Han var en dygtig hersker og
stor kriger, der bragte en del af de omliggende lande
under sit scepter, ligesom han ophjalp handel og
industri.
2. Se Almoraviderne.
3. Se Omaijaderne.
Abd-ar-rahman, se Omaijaderne.
Abd-ar-rahman (1778—1859), sultan i Marokko, blev
1823 sultan efter onkelen, Mulei Suleiman. 1828 tvang
Østerrige ham til at give afkald paa den tidligere tribut.
1844 maatte han til Spanien afstaa distriktet omkring
Ceuta og led sammen med Abd-el-kader nederlaget ved
Isly 1844 mod franskmændene under Bugeaud.
Abd-ar-rahman, ihn Abdallah, sp. statholder under
kalifen Yezid, faldt 732 i syvdages-slaget ved Poitiers.
Abd-ar-rahman, sønnesøn af Dost Muhammed, emir
af Afghanistan, blev 1867 fordrevet af Shir Ali og maatte
ty til Rusland. 1880 indsatte englænderne ham paany
som hersker i Kabul; d. 1901, efterfulgtes af sønnen
Habibullah-khan. Hans autobiografi overs, til eng. 1900.
Abd-el-kader (1807—83), algiersk høvding, f. i
provinsen Oran, som medlem af en marabutfamilie.
Allerede som barn vakte han sine kameraters beundring ved
sit kjendskab til Koranen, og som ung mand var han
de fleste overlegen som rytter og kriger. Ofte førte han
sine landsmænd til seier i den hellige krig mod
franskmændene og blev endog 1837 anerkjendt af disse som
sultan i det vestlige Algier. Da han imidlertid
aabenbart søgte at samle alle arabiske stammer samt
kabylerne til kamp mod det franske herredømme, begyndte
krigen atter 1839 og efter mange og haarde kampe
maatte han endelig 1847 overgive sig til franskmændene.
Indtil 1852 levede han i fangenskab i Frankrig, men
senere boede han i Lilleasien og Syrien og modtog aarlig
understøttelse af regjeringen i Paris. Under drusernes
oprør 1860 skyldtes det hans energi, at mange kristne
reddedes. [Jfr. Churchill: «Life of A.» (1867) og Pichon
«A. 180_7—83» (1899).]
Abdera hed i oldtiden en by, som laa i Trakien, ved
kysten mellem Thasos-strædet og Karagaclimanen. Dens
indbyggere havde faaet et saadant ord paa sig for
taabelighed, at ordet abderit (abderitisk) er kommet til at
betegne den rent bundløst dumme person (i lighed med
det danske «molbo», «molboagtig»).
Abdest (pers.) (ab, vand, og dest, haand), rituel
haandtvætning, som foretages af de persiske og tyrkiske
muhammedanere før bønnen.
Abdicere, gaa af, nedlægge sit embede. Abdikation,
nedlæggelse af embede, særlig regjeringen.
Abdomen (lat.), underliv, bug. Abdominal, til
underlivet hørende.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
