Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 39-40 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abel, Niels Henrik - Abélard, se Abailard - Abel de Pujol, Alexander - Abelin, Johan Philip - Abelin, Rudolf - Abeliter - Abelmoskus - Abelsorden, se Abeliter - Abelsted, Christian August Rudolf - Abelvær - Abenaki, se Abnaki - Abencerragerne - A bene placito - Abensberg - Ordbøgerne: A - Abschied ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvor hans fader var prest. I 1815 sattes han paa
Kristiania katedralskole, hvor han i 1817 fik som lærer
i matematik den senere prof. B. M. Holmboe. Denne
opdagede A.s merkværdige begavelse og blev hans ven
for livet. I 1820 døde A.s fader, og fra den tid var A.
henvist til skolens stipendier og privat godgjørenhed.
Tog 1821 artium (med haud, illaud.), var i 1823 en kort
tur i Kjøbenhavn og fik samme aar sin første
afhandling trykt. 1825 reiste han med stipendium udenlands,
først til Tyskland, og traf i Berlin geheimeraad A. Crelle,
som netop da begyndte at udgive sin senere saa
berømte matematiske journal. Inden jan. 1826 havde A.
6 afhandlinger færdige, som blev trykt i journalen.
Høsten 1825 var Rasmussen gaaet af som professor i
matematik i Kristiania. Til A.s ulykke blev Holmboe
udnævnt til hans efterfølger, og A. kom aldrig i
en stilling, som sikrede hans udkomme. Efter 5
maaneders ophold i Berlinreiste A. over Dresden,
Wien, Tyrol og Italien til Paris, hvor han imidlertid
blev kjølig modtaget af de matematiske spidser. Den
30 okt. 1826 fremlagde han for det franske
akademi en stor afhandling om elliptiske funktioner.

Niels Henrik Abel. Efter tegning af Gørbitz.

Den blev sendt Gauchy og Legendre til bedømmelse,
men blev af G. lagt tilside, og A. hørte aldrig mere
til den. Den var en tid forsvundet og blev først
trykt i 1841. I jan. 1827 kom han tilbage til
Berlin, blev der til i mai og reiste saa hjem. Ved prof.
Hansteens reise til Sibirien fik A. i 1828 en midlertidig
stilling som docent ved universitetet. Ved denne tid
udgav Jakobi i Königsberg en afhandling om elliptiske
funktioner og streifede derved ind paa et omraade, hvor
A. netop havde gjort store opdagelser. Mellem de to
begyndte en kappestrid, som vakte den største
opmerksomhed i den matematiske verden. Crelle, som tidligere
havde søgt at holde A. tilbage i Berlin, bl. a. ved at
tilbyde ham stillingen som redaktør for sin journal,
begyndte nu med støtte af Humboldt og Gauss at arbeide
for at skaffe A. en kaldelse til Berlins universitet. Det
lykkedes ogsaa, men ikke før i det følgende aar, da A.
laa paa sit dødsleie. I 1823 havde A. i Kjøbenhavn
truffet den unge Christine Kemp, aar et efter traf han
hende igjen i Norge og forlovede sig med hende. Hun
blev senere ansat som guvernante hos eieren af
Frolands jernverk, S. N. Smith, og i dennes livlige og
gjestfrie hjem tilbragte A. derefter ferierne. Paa reisen did
julen 1828 frøs han, fik under julefesthghederne
blodstyrtning og lungebetændelse, der gik over til tæring,
som efter 12 ugers sygeleie endte hans liv. Han
begravedes paa Froland kirkegaard, hvor hans nærmeste
venner ved geologen Keilhau’s foranstaltning reiste ham
en mindestøtte. — Abels yndlingsstudium var
ligningsteorien. Allerede som skolegut troede han, at han havde
løst den almindelige 5te-gradsligning. Siden fandt han
feilen og beviste saa umuligheden af at løse denne
ligning ved rodtegn. Derefter stillede han den videre
opgave at finde alle ligninger, som kan løses ved rodtegn,
og lededes derved til grundlæggende opdagelser (Abelske
ligninger). Til integralregningen hører den før nævnte
«pariserafhandling» med det berømte «additionsteorem».
Endvidere har A. aabnet helt nye felter i læren om
de elliptiske funktioner og reformeret læren om uendelige
rækker. Samlede skrifter udkom 1839 og 1881. Biografi
ved G. A. Bjerknes 1880, større fransk udg. 1885. Breve
med biografi etc. i «Festskrift ved hundredeaarsjubilæet»
1902. Jubilæet feiredes under tilslutning fra verdens
største matematikere. «Acta mathematica» udgav
festskrift, universitetet kreerede 29 doctores mathematicæ etc.
(1. af 22 mai 1902, nr. 1).

Abélard, se Abailard.

Abel de Pujol [abél dö pyžå’l], Alexander (1787
—1861), fr. maler, elev af David, hvis klassisistiske retning
han har givet et karakteristisk udtryk i de graat-i-graat
malede vægbilleder (grisailles) i Louvre og børsen i Paris.

Abelin, Johan Philip (d. ca. 1635), t. historiker,
skrev under forskjellige pseudonymer «Arma Suecica»,
der giver en skildring af svenskernes deltagelse i
tredive-aarskrigen, og en verdenshistorie «Historische Chronica».
Grundlagde «Theatrum europæum» (s. d.).

Abelin, Rudolf (1864—), sv. gartner, er ved de
fortrinlige produkter fra sit gartneri i Norrviken og sin
virksomhed som lærer og foredragsholder blevet
banebrydende for rationel frugtavl i Sverige. Har udgivet
«Villaträdgården», Sthm. 1903, norsk overs:
«Smaahavebogen» ved H. Misvær, Kra. 1904 & 1906.

Abeliter.

1. Medlemmer af en gnostisk sekt i
Afrika i 4 aarh. ; de levede som brødre og søstre for
ikke at forplante arvesynden.

2. Medlemmerne af abelsordenen, opr. 1745 i Greifswald, der gik ud paa at
efterligne Abel i oprigtighed og redelighed.

Abelmoskus (hibiscus abelmoschus), en i Ægypten,
tropisk Amerika og Indien hjemmehørende plante af
katostfamilien. Dens nyreformede, bitre, sterkt lugtende frø
bruges under navn af bisam- el. moskuskorn til parfume.

Abelsorden, se Abeliter.

Abelsted, <sp>Christian August Rudolf</spC (1833—89),
n. skuespiller, fra 1863—88 ved «Ghristiania theater».
Lun og smaamorsom, meget anvendt i komedien og farcen.

Abelvær (Appelvær), bekjendt fiskevær og
handelssted paa en liden ø paa nordøstsiden af Foldenfjorden
(Folla), Nordre Trondhjems amt.

Abenaki, se Abnaki.

Abencerragerne, mægtig maurisk slegt i Granada,
hvis ulykkelige skjæbne ofte er besunget af digterne. Da
kong Abu Hassan, med hvem den laa i strid, erfarede,
at en af A, stod i elskovsforhold til hans søster, lokkede
han alle A. ind i Alhambra og lod dem nedhugge. Nogle
faa undslap og hjalp senere Boabdil, Granadas sidste
konge, i kampen mod Abu Hassan.

A bene placito [a béne plátšito] (ital.), efter behag.

Abensberg, by i Nedrebayern, mellem Ingolstadt og
Regensburg. Maskinfabrik, svovlkilde, humleavl.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>