Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aberdeen, George Hamilton Gordon - Aberdeen - Aberdeen-Angus-kvæg, se Kvægracer - Aberdour - Aberdovey - Aberffraw - Abergavenny - Aberratio ictus - Aberration - Abersychan - Abert, Johan Joseph - Aberystwith - Abeschr - Ab esse ad posse - Abessinien - Ordbøgerne: A - absonderlich ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fik 1806 sæde i overhuset, hvor han sluttede sig til
Toryerne. Fik 1813 som gesandt i Wien Østerrige over
paa koalitionens side og bevægede ligeledes Murat til at
svigte Napoleon. 1828—30 og 1841—46 udenrigsminister.
Premierminister 1852—55. Fik mistillidsvotum for sit
forhold til Krimkrigen, som man i alm. gav ham skylden for.
Aberdeen [æbədin].
1. Det østligste shire [šiə]
(syssels, grevskab) i Skotland, paa halvøen Buchan. 5 063
km.2 med 280 000 indb. Indlandet et herligt bjergland,
kystlandet Skotlands bedste enge, hvorfra London faar
det fineste slagtekvæg. Vigtige fiskebyer.
2. En af Østskotlands vigtigste handelsbyer, ved en bugt
mellem mundingerne af Dee og Don. 153 000 indb.
Universitet fra 1495. Store marmor- og granitbrud i omegnen.
Men især har trawlfisket bidraget til A.s opblomstring.
Norsk vicekonsulat under konsulatet i Edinburgh, Leith.
Aberdeen-Angus-kvæg, se Kvægracer.
Aberdour, to smaa havnesteder i Skotland,
1. i county Aberdeen, 11 km.v. f. Fraserburgh,
2. i county Fife, ved Firth of Forth’s n. bred, 5 km. v. f. Burntisland.
Aberdovey [æbədóvi], liden havneby ved
Cardiganbugten, Merioneth, Wales.
Aberffraw, lidet havnested i England, i Wales, ved
A. Bay, paa sydkysten af øen Anglesey.
Abergavenny [æbəgəvéni], by i Monmouthshire,
England, ved elven Usk. 7 800 indb. Kulgruber.
Aberratio ictus (el. a. delicti, a. actus), bruges i
strafferetten om det tilfælde, at en forbrydelse rammer
en anden end den, mod hvem den er rettet (A. skyder
paa B., men rammer C.).
Aberration.
1. I astronomien betegner a. den blot
tilsyneladende stedforandring, høist 20 buesekunder fra
middelstedet, som alle stjerner faar, fordi jorden løber
i en bane om solen med en hastighed (4 mil i sek.), som
ikke er helt forsvindende i forhold til lysets (40 000 mil).
En stjernes plads rykkes derved frem i den retning,
jorden paa det givne tidspunkt har, ligesom et lodret
faldende regn tegner skraa vandstriber paa ruderne af et
kjørende jernbanetog eller stadig synes at komme skraat
mod den, der gaar i ring. De tilsyneladende
stjernebaner gjengiver ganske jordbanens form, som tænkes
seet i de paagjældende retninger; ved ekliptikens pol er
de cirkler, andre steder ellipser, i selve ekliptiken
derimod rette linjer, men det største gjennemsnit, 40 1/2
buesekund, er ens for dem alle. Opdagelsen af denne
a. skyldes Bradleys undersøgelser af stjernen γ i
Dragen 1725—27.
2. A. (i Optiken), se Afvigelse.
Abersychan [æbəsikən], by i Monmouthshire,
England. 18 000 indb. Kul- og jerngruber, jernverker.
Abert, Johan Joseph (1832—), født i Böhmen,
tidligere hofkapelmester i Stuttgart, har komponeret en
symfoni, den symfoniske digtning «Kolumbus», operaerne
«Anna von Landskron», «Kong Enzio», «Astorga» etc.
Aberystwith [æbəristwiþ], havneby og bekjendt
badested i Cardiganshire i Wales, ved Ystwith’s udløb i
Cardiganbugten. 8 000 indb. Universit College of Wales,
et nationalt universitet for Wales, grundedes her 1872.
Abeschr, nyere hovedstad i den store stat Vadai i
Mellemsudan i øst for Tsadsjøen, ved karavaneveien
fra Khartum gjennem Kordofan og Dar For. Den
første europæiske reisende her Vogel, blev myrdet (1856).
Ab esse ad posse (lat.), fra at være (kan der logisk
sluttes) til at kunne, d. e. en sags virkelighed beviser
dens mulighed, medens det omvendte ikke gjælder.
Abessinien (arab. el Habesch, i herskerens
nuværende titel Æthiopien), rige i Østafrika, med endnu
ubestemt grænse mod syd (mod Britisk Østafrika), hvorfor
fladeindholdet ikke kan fastslaaes med nøiagtighed; det
turde være mindst 800 000 km.2 med 8 mill. indb. Det
begrænses i vest af Sudan, i nord af Eritrea (ital.),
støder mod øst til italiensk og britisk Somaliland. I syd
er (1906) Abessinien vistnok rykket frem til Rudolf-sjø
og Galla-landene besat af abessinske tropper. — Det
egentlige Abessinien danner et meget stort (over 200 000
km.2), 2—3000 m. høit plateau, som falder meget brat
af, særlig mod øst. Det er gjennemskaaret af dybe
kløfter og dale, og henover plateauet stryger bjergrygge
med mange høie toppe, den høieste, Ras Daschan, 4 620
m. (smlg. Mont Rosa i Schweiz 4 638 m.). Talrige isolerede
klipper (amba), som ofte benyttes som skanser. Den
abessinske høividde synes at hænge sammen med det
søndenfor liggende østafrikanske indsjøplateau ved den ca.
300 km. brede lavere fjeldvidde omkring Rudolf- og
Stefanie-sjøerne. Den vulkanske virksomhed, som i
særlig grad har bygget op det østafrikanske plateau, præger
i fremtrædende grad Abessinien, hvis østkant bærer smaa
kratere, som endnu er i virksomhed. I kystlandet
udenfor østranden (i Danakil- el. Afar-landet) ligger flere
vulkaner, som har været virksomme i det forløbne aarh.
Ved sydenden af Rudolf-sjøen hæver sig en virksom
vulkan. — Af elvene er de vigtigste: Abai (den Blaa Nils
øvre løb), med bielven Didessa fra Kaffa paa venstre
(s.) bred og flere andre bielve paa høire bred fra
Abessiniens østrand, og Atbara, Nilens sidste større tilløb,
med bielven Setit (Takassen). Havasch fra Schoa
munder i den afløbsløse depression (174 m. lavere end det
Røde havs speil) nedenfor østranden og indenfor
Tadjurabugten, og i syd rinder Omo gjennem Kaffa til
Rudolf-sjøen. Ingen af elvene er farbare. Den største
sjø i det egentlige Abessinien er Tana (3 000 km.2);
endnu større (9 000 km.2) er den afløbsløse Rudolf-sjø.
— Klimaet i de lavere egne er tropisk med dobbelt
regntid, i de mellemliggende nærmest som i Sydeuropa,
medens de høiere regioner har en lav temperatur med sne
om vinteren. Dyreverdenen og planteriget staar i forhold
hertil, idet der i de lavere egne findes alle Europas
husdyr (svinet dog undtaget) og af vilde dyr løver, sjakaler,
hyæner, aber, pantere, elefanter, zebraer, giraffer,
antiloper og gazeller samt slanger af uhyre størrelse o.s.v.
Af planter avles bomuld, indigo, safran, sukkerrør, kaffe,
flere arter af gummitræet, baobab-, tamarinde- og
ricinustræet, foruden en mængde medicinske planter.
I de mellemste regioner avles særlig vin, dadler og
forskjellige kornsorter. Høilandet har lidet skog, men store
græsmarker, og her trives særlig hornkvæg, gjeder og
saner. Rovdyrene trænger ikke herop. Af mineralier
findes stensalt (i stænger brugt som mynt), stenkul (som
dog ikke udvindes) og guld (i Tigré). Hovednæringsveie:
agerdyrkning og kvægavl. Industri og handel af liden
betydning. Der udføres huder, elfenben, gummi, kvæg,
kaffe. Der indføres foruden bomuldsvarer, som er
hovedartikelen, bl. a. fyrstikker. — Abessinien er helt en
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
