Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abessinien - Abessinske brønde - Abessinske kirke - Abgar - Abgeordneter - Ab hinc - Ab hodierno - Abhorrers - Abib - Abich, Wilhelm Hermann - Abichit - Abies, Abietaceæ, se Gran, Granfamilien - Abiëtinsyre - Abigail - Abija - Ordbøgerne: A - abstufen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indlandsstat, dets naturlige havne, Massaua, Assab, Djibuti
o.s.v., tilhører fremmede magter. Det naar heller ikke
frem til selve Nilen. Der er postforbindelse med Djibuti
ved Tadjurabugten. Fra denne by er (1903) aabnet en
smalsporet (1 m.) jernbane (ledsaget af telegraf- og
telefonledninger) sydover op til Dire-Dauah (Addis Harrar),
306 km.; op til det 1 850 m. høitliggende Harrar
skal herfra kun lægges kjørevei. Banens fortsættelse er
planlagt vestover til Addis Abbeba (med den Hvide Nil
som fremtidigt maal). — Riget bestaar af landskaberne
Tigré, Amhâra, Godjâm, Schoa og Kaffa, hvortil kommer
det af Menelik erobrede Harrar, gallaernes lande og
andre landskaber i syd. De gamle hoveddele udgjør
provinserne Begemder og Gondar, Edsju og Tigré, Wollo,
Arussi, KafTa, Godjam og Djimma. Vigtigste byer: den
nuværende residensstad Addis Alam; hovedstad Addis
Abbeba med 50 000 faste og ca. 30 000 skiftende
indbyggere; Adua (2 000 m. o. h.), fordum hovedstaden i
Tigré; Aksum, Gondar, fordum hovedstad i Amhara
(ødelagt 1888); Ankober, den tidligere, og Antotto, den
nuværende hovedstad i Schoa; Harrar; i Godjam Monkorer
og Javisch. — Kjernen af befolkningen er de egentlige
abessiniere, et folk af ægyptisk-libysk type, blandet med
arabere og negere. De er velbyggede folk af brun, hos
de høiere stænder næsten lys hudfarve. Sandsynligvis
har der i gammel tid fundet en indvandring sted fra
det sydvestlige Arabien, hvorfra Abessinien har faaet
kultur og sprog. Kristendommen indførtes allerede i
det 4 aarh. (330 af Frumentius og Odesius), og fra den
tid stammer brugen af navnet Itjopja (Æthiopien) særlig
om denne del af Afrika. (Se forøvrigt art. Abessinske
kirke.) Foruden kristne findes der muhammedanere,
jøder og hedninger. — Det ældgamle rige A. stod indtil
midten af det 18 aarh. under et fælles overhoved («Negus
Negesti », d. e. kongernes konge) og statholdere (Râs),
men blev 1831 delt i flere selvstændige stater: Tigré,
Amhara og Schoa, senere ogsaa Godjam og Kaffa. 1853
erobrede høvdingen Kasa fra Amhara hele landet og
kaldte sig Theodor I, men hans haarde behandling af
de kristne missionærer gav anledning til en engelsk
ekspedition, og efter general Napiers indtagelse af
fæstningen Magdala 1868 dræbte han sig selv. 1872 svang
statholderen over Tigré sig op til negus under navnet
Johannes, forsvarede sig med held mod angreb fra
Ægypten (1876), men faldt 1889 mod mahdisterne (de
nubiske fanatikere). Nu hjalp Italien Menelik af Schoa
paa tronen. Men Menelik vilde ikke anerkjende det
italienske protektorat, og Italien maatte efter en uheldig
krig nøie sig med kystlandet ved Massaua. Merkelig
nok har Rusland søgt at gjøre politisk indflydelse
gjældende i Abessinien. — Abessiniens udforskning i nyere tid
skyldes særlig mænd som Bruce (1770), Krapf, Rüppell
(1831—34), brødrene d’Abbadie (1837—48), Munzinger og
v. Heuglin o. fl. i 1860-aarene. Efter ophøret af
krigstilstanden under neguserne Theodor og Johannes er
Abessinien blevet bereist og beskrevet af Rohlfs, M.
Hartmann, Gecchi, Paulitschke, Wickenburg, v. Erlanger, du
Bourg de Bozas. Grev Teleki var det, som paa sin reise i
slutten af 1880-aarene fandt Rudolf- og Stefanie-sjøerne.
Abessinske brønde anlægges ved, at et rør, som
løber ud i en spids med gjennemboringer, drives ned i
jorden til grundvandet. Vandet suges med en pumpe
direkte fra jorden ind i røret. Anvendes i Norge bl. a.
i Elverum. I større udstrækning anvendt for første
gang under englændernes felttog i Abessinien 1868.
Abessinske kirke tæller over 3 mill. kristne. De
første missionærer var Odesius og Frumentius, omkr. aar
330. Senere fortsættes missionen af koptiske munke, og
i slutn. af 5 aarh. er landet væsentlig kristnet.
Ligesom den koptiske kirke hylder den abessinske
monofysitismen. Paa grund af landets isolerede beliggenhed
findes mange oldkirkelige skikke bevarede. Bibelen er
oversat paa landets sprog geez, af folket kaldt æthiopisk.
Det nikænske symbol bruges istedetfor det apostoliske.
Kirken styres af en af Ægyptens patriark udnævnt
«albuna» (vor fader), som er kopter. De talrige klostre
styres derimod af en indfødt «etschêgê». Gudstjenesten
bestaar i salmesang, oplæsning af bibelske og liturgiske
afsnit og bønner, fortrinsvis rettede til englene. Jomfru
Maria og helgener. Oplysningen staar ikke høit. Ved
siden af landskirken findes forskjellige sekter.
Abgar (d. e. den store), almindelig titel for fyrsterne
af Edessa i Osroëne (det nordvestl. Mesopotamien), fra
137 f. Kr. til 216 e. Kr. Mest bekjendt er A. Ukama
(d. e. den sorte), hvem man har tillagt en brevveksling
med Kristus; den er bevislig uegte.
Abgeordneter (t.), repræsentant i de tysktalende
landes nationalforsamlinger. Andet kammer i Preussen og
Østerrige kaldes Haus der A.-n.
Ab hinc (lat.), fra denne tid, fra nu af.
Ab hodierno (lat.), fra idag af.
Abhorrers [æbhå’rəz], partinavn for de engelske
royalister under Karl II (1660—85). De tilkjendegav
stadig gjennem adresser og petitioner sin afsky for
republikanerne. A. blev stammen i det senere toryparti.
Abib (hebr.), «modnende aks», den første maaned i
jødernes aar (den maaned, i hvilken de vandrede ud
af Ægypten), sidste halvdel af mars og første halvdel af
april, byghøstens tid (2 Mos. 13,4).
Abich, Wilhelm Hermann (1806—86), t.
naturforsker og opdagelsesreisende, 1842 professor i Dorpat og
fra 1853 medlem af videnskabsakademiet i St. Petersburg
og snart derefter russisk statsraad. Fra 1877 levede
han i Wien. Han foretog flere reiser i Kaukasuslandene,
Armenien og Persien og leverede flere udmerkede
naturvidenskabelige afhandlinger, hvoraf de fleste er
udkommet i Rusland.
Abichit, et grønt, «straaligt» mineral opkaldt efter Abich.
Det bestaar af vandholdigt kobberarsenat og kaldes ogsaa
ofte straalerts, findes i Cornwall og Sachsen.
Abies, Abietaceæ, se Gran, Granfamilien.
Abiëtinsyre (C19H28O2), en organisk syre, der
indeholder kulstof, vandstof og surstof og smelter ved 139°,
er den væsentlige bestanddel af almindelig harpiks
(kolofonium).
Abigail, Nabals hustru, afvergede ved sin kloge
optræden Davids hevn over hendes gjerrige mand. Efter
Nabals død egtede hun David (se 1 Sam. 25).
Abija, Rehabeams søn og efterfølger paa tronen i Juda
rige. Førte krig mod Israels riges konge Jeroboam med
vekslende held (1 Kong. 15; Krøn. 13). — Navnet
forøvrigt ikke ualmindeligt i det gamle testamente.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
