Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abild - Abildgaard - Abildgaard, Nic. Abraham - Abildgaard, Peter Christian - Abildgaard, Søren - Abimelek - Abingdon - Ab initio - Ab instantia - Ab intestato - Abiogenesis - Abipon - Abiturient - Abjatar - Abjudicere - Abjuration - Ablationsteorien - Ablativ - Ablegere - Ablegøier - Ablesimov, Aleksander Onisimovitj - Abnaki - Abnegation - Abner - Abnorm - Abnormskolevæsenet - Ordbøgerne: A - abstufen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Abild (forældet dansk), æbletræ, samme ord som n.
dial, apal (oldn. apaldr).
Abildgaard, gammel dansk adelsslegt, der allerede
nævnes i det 13 aarh. og uddøde med Eggert A. 1705.
Abildgaard, Nic. Abraham (1743—1809), d. maler,
indtog gjennem en aarrække en central stilling i den
danske kunst ved hjælp af sin myndige personlighed,
sin omfattende dannelse, sin stilling som akademiets
direktør og sin fremragende lærervirksomhed.
(Thorvaldsen og Eckersberg var hans elever.) Som maler er
A. en udpræget eklektiker. Han modtog i ungdommen
uudslettelige indtryk af den italienske kunst, senere
gribes han af interessen for antiken, og hans arbeider
udmerker sig mere ved grundig gjennemførelse og høie
intentioner end ved umiddelbart malerisk liv.
Abildgaard, Peter Christian (1740—1801), d. læge
og veterinær, stifter af den danske veterinærskole.
A. aabnede 1773 efter forberedende studier i ind- og udland
sin vetr.skole under meget beskedne forhold paa
Christianshavn, men i 1776 overtog staten skolen med A. som
leder, og her udfoldede han nu til sin død en stor og
rig virksomhed, idet han ikke alene lagde grunden til
den danske veterinærvidenskab, men tillige beskjæftigede
sig med naturvidenskabens forskjellige grene og herved
viste sig som en fremragende forsker, hvis
mineralogisk-kemiske, zoologiske, fysiologiske og fysiske arbeider ikke
mindre end hans veterinære skaffede ham et anseet
navn saavel i ind- som udland. [B. Bang: «Maanedsskr.
for dyrlæger» XII, 441.]
Abildgaard, Søren (1718—91), n. tegner, død i
Kjøbenhavn. Han blev 1755 ansat som kgl. dansk
arkivtegner og har i denne egenskab udført en række
paalidelige tegninger af danske fortidsminder.
Abimelek, søn af dommeren Gideon, myrdede sine
brødre undtagen én, Jotam, og lod sig udraabe til konge.
For at hindre kongevalget fortæller Jotam da fabelen
om trærnes kongevalg. P]fter nogle aars forløb bliver
A. dræbt paa toget mod den oprørske by Thebes (Dom. 9).
Abingdon (æbingdən), by i Berkshire, England, ved
Ock’s udløb i Themsen. 6 500 indb.
Ab initio (lat.), fra begyndelsen af.
Ab instantia, egentlig a. i. absolvere, frikjende,
bruges om det tilfælde, at en kriminel undersøgelse afsluttes
af mangel paa bevis.
Ab intestato bruges om det tilfælde, at en arv
fordeles efter lovgivningens regler og ikke efter testamente.
Stammer fra romerretten, hvor testamentsarv var det
sedvanlige, hvorfor arv efter loven udtryktes ved det
negative: ikke efter testamente.
Abiogenesis (græ.), hypotesen om selvdannelse
(generatio æquivoca) af organismer, enten direkte af
uorganiske stoffe (autogoni) eller af forraadnede organiske
stoffe (nekrobiose). I ældre tider antoges selv større dyr,
f. eks. mus, frosk o. s. v., at være selvdannede. Medens
læren i den sidstnævnte skikkelse nu er fuldstændig
forladt, hævder enkelte nutidsforskere, at livets mindste, i
mikroskopet usynlige former opstod og stedse opstaar af
uorganisk stof. Endnu har hypotesen væsentlig en
teoretisk, filosofisk betydning (for udviklingsteorien, s. d.).
Abipon, en engang kraftig sydamerikansk
rytterstamme, der længe var frygtet af spanierne for sine
røverske streiftog over hele det sydlige Chaco, indtil deo
1747 samledes i kolonier. Den er nu sandsynligvis uddød.
I sproglig henseende tilhører den Guaikurugruppen (s. d.)
Abiturient (ny lat.), «afgaaende»; i Tyskland: en fra
en skole til en høiere undervisningsanstalt afgaaende
elev. A.-eksamen, afgangsprøve, holdes som hos os
ved skolerne.
Abjatar, den eneste af den aronitiske presteslegt, der
undslap den hevn, Saul paa grund af skinsyge mod
David iverksatte mod Nobs presteskab. A. følger i lang
tid David, men afsættes tilsidst fra sin ledende stilling,
da han modarbeider Salomos valg til konge og arbeider
for Adonja.
Abjudicere (lat.), frakjende, fradømme ;
abjudikation, frakjendelse ved dom, retslig fradømmelse.
Abjuration (lat.), benegtelse, afsvergelse.
Abjurations-ed kaldtes i England den ed, som alle geistlige
og verdslige embedsmænd 1689 maatte aflægge paa ikke
mere at støtte den fordrevne konge Jacob II.
Ablationsteorien (lat. auferre, føre bort), en ældre
strafferetslig teori, som til fuldbragt tyveri krævede, at
den stjaalne gjenstand var bragt bort fra gjerningsstedet.
Den nu herskende apprehensionsteori anser det
for nok, at tyvegodset maa siges at være kommet i
tyvens besiddelse.
Ablativ, kasus, som betegner handlingens
udgangspunkt (arisk, italisk, finsk), se Nomen.
Ablegere (lat.), afsende i et erende, landsforvise. —
Ablegat, sendebud, paveligt sendebud af 2den rang;
i den ungarske rigsdag en magnats stedfortræder. —
Ablegation, sendelse, bortvisning.
Ablegøier synes en sammenblanding af abeløier og
det vulgære gøi.
Ablesimov, Aleksander Onisimovitj (1742—83),
rus. forfatter, bekjendt for sit syngestykke og
folkelivsbillede « Mølleren ».
Abnaki, en gruppe Algonkinstammer (s. d.) i Ny
England-staterne og Nova Scotia: Etchemin,
Passamaquoddi, Penobscot, Souriquois, Abnaki i engere forstand o. a.
Abnegation (lat.), benegtelse, vægring, fornegtelse,
— Abnegere, benegte, afslaa, fornegte.
Abner, Sauls overfeltherre. Efter Sauls død gjør A.
hans søn Isboseth til konge over en del af Israel.
Krænket af Isboseth tilbyder han senere David sin tjeneste
og Isboseths rige, men dræbes under et paaskud af
Davids hærfører Joab.
Abnorm (lat. norma, regel), uregelmæssig, misdannet.
— Abnormitet, uregelmæssighed, afvigelse fra det
normale; sygelig sjælstilstand. — Abnormanstalter
kaldes i de nordiske lande med et fælles navn anstalter
for blinde, døvstumme og aandssvage (idioter), herunder
skoler, hvori disse undervises, da de ikke kan deltage i
den almindelige skoleundervisning.
Abnormskolevæsenet hører ind under kirkedepartementet
og ledes af en abnormskoledirektør. Skolerne
for døve, blinde og aandssvage er statsskoler (lov 8/6 1881
og 2/5 1896). Skoler for døve (af begge kjøn): eleverne
optages i Kristiania (Lindern) og Trondhjem. De bedste
forbliver her, medens efter 1 aar de næstbedste flyttes
til Holmestrand og Gløshaugen (ved Trondhjem) og de
mindre begavede til Hamar.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
