Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 57-58 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abul Ala - Abul-faradsch - Abul-fida, Ismail ibn Ali - Abul-ghasi Bahadur - Abuli - Abul-Vafa - Abu Mashar - Abundantia - Abu nuvas - Abuschehr - Abu-simbel - Abusus - Abu-temmam - Abutilon - Abydos - Ac... Artikler, som ikke findes her maa søges under Ak... - Acacia - Ordbøgerne: A - accordeur ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Abul Ala (973—1057), arab. forf. med tilnavnet
al-Ma’arri (efter byen Ma’arra i Syrien, hvor han fødtes
og døde). Der gaar et pessimistisk drag gjennem hans
produktion (han blev tidlig blind). Mest kjendt er hans
filosofiske digte («Luzum ma la jalzam»), hvori han
bekjæmper overtro og dogmatisme.

Abul-faradsch, Barhebræus (d. e. hebræerens søn),
f. 1226 som søn af en døbt armenisk jøde, var opr. jøde,
men døde som biskop i Aleppo 1286. Han har paa
syrisk skrevet en verdenskrønike, der giver vigtige bidrag
til arabernes og mongolernes historie.

Klippetempel ved Abu-simbel.

Abul-fida, Ismail ibn Ali, med tilnavnet imad
ad-din (d. e. «religionens støtte»), 1273—1331, fyrste i
Hamat, forf. af en geografi samt af en verdenshistorie,
der er udg. og overs, til latin dels af Fleischer («Historia
anteislamica»), dels af Reiske («Annales muslemici»).

Abul-ghasi Bahadur (1605—65) blev 1644 khan i
Khiva og gjorde store erobringer fra naboerne. 1663
nedlagde han regjeringen til fordel for sin søn og skrev
derefter til sin død paa østtyrk. dialekt tyrkernes
historie, der fuldendtes af sønnen.

Abuli (græ.), mangel paa vilje, hyppigt symptom hos
melankolikere og hysterikere. De kan ikke fatte en
beslutning, selv om de indser nødvendigheden heraf.

Abul-Vafa, arabisk astronom, ca. 990 forstander
for observatoriet i Bagdad. Af hans verker, specielt en
kommentar til Ptolemæus’ astronomi, har Sédillot 1836
udgivet et brudstykke, der skulde vise, at opdagelsen af
maaneløbets variation, der ellers tilskrives Tyge Brahe,
skyldes A-V., hvilket Biot dog bestrider.

Abu Mashar, arab. astronom og astrolog, f. i Balk
806, d. i Bagdad ca. 885, skrev en mængde verker,
deriblandt «Aartusendernes bog», hvori han spaar
kristendommen en varighed af kun 1500 aar.

Abundantia (lat ,), overflod ; fremstilles paa romerske
mynter som gudinde med et nedadvendt overflødighedshorn,
af hvilket hun udøser sine gaver.

Abu nuvas (ca. 760—ca. 810), arab. lyriker,
tilbragte sin ungdom i Basra og Kufa, kom senere til
Bagdad, hvor han vandt kalifen Harun-ar-Rashids venskab.
Ved hoffet i Bagdad levede han et lystigt liv,
men blev from paa sine gamle dage. Hans digtning
bestaar mest af glade drikke- og selskabssange, — den
speiler hans liv, forsaavidt den tilslut antager et dystert,
verdensforsagende præg. (Udv. digte paa t. ved Kremer 1855.)

Abuschehr (Buscheir), havnestad i Persien i prov. Fars
(Schiraz), ved den nordlige del af den Persiske bugt, paa
nordenden af en landtunge, som under høivande bliver
en ø, ved kysten af Deschtischstan (d. e. det hede land).
Byen fik sin betydning, da Nadir Shah (1736—47) vilde
grundlægge en persisk marine og valgte A. til orlogshavn.
A. er Persiens betydeligste havn ved den Persiske bugt.

Abu-simbel (Ibsambul), landsby i Nubien vest for
Nilen mellem Wady Haifa og Korosko. I nærheden to
kolossale klippetempler fra kong Ramses II’s tid (1300
f. Kr.). De opdagedes begravede i sandet 1812 og hører
til de mest storartede mindesmerker fra Ægyptens oldtid.
Se billedet s. 57.

Abusus (lat.), misbrug; jur. betegn, for en gjenstands
værdiforringelse ved brug. A. non tollit usum, misbrug
ophæver ikke den rette brug.

Abu-temmam (807—45), arab. digter og lærd, skyldes
den store samling af gammel arabisk digtning, som
bærer titelen «Hamasa».

Abutilon, slegt af katostfamilien; etpar arter dyrkes
som prydplanter, andre finder i de varme lande
anvendelse til medicinsk brug og i tekstilindustrien.

Abydos. 1. Milesisk koloni i Lilleasien, ved Hellespont,
ligeoverfor Sestos i Europa. I nærheden slog
Xerxes bro 480 f. Kr. paa toget mod grækerne; ogsaa
bekjendt fra sagnet om Hero og Leander.

2. En af Ægyptens ældste og berømteste byer, i Øvreægypten
vestenfor Nilen, hvor der findes ruiner ovenfor Girgeh.
Her laa Osiris’s grav, opdaget i 1898, og de ældste
kongegrave med berømte, endnu delvis bevarede templer.

Ac... Artikler, som ikke findes her maa søges under Ak...

Acacia.

Acacia, artrig slegt af mimosaceernes familie, hjemmehørende
særlig i troperne, i Afrika og Australien. De fleste arter
er trær med dobbeltfinnede blade eller fyllodier, d. e. flade,
brede bladstilke uden bladplader. De uanselige blomster er
samlede i tætte, kugleformede eller langstrakte aks, som er
hvide eller gule af det store antal støvdragere. Belgfrugt.
Endel arter har faaet anvendelse hos os som
prydplanter, saaledes især a.
lophanta og a. pulchella.
Andre er teknisk og

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>