Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Achilleus - Achilleus Tatios - Achillini, Alessandro - Achimenes - Achiri - Achlath - Achlys - Achmed I - Achmed shah - Achmim - A. Chr. n. - Acht - Achtyrka - Achund - Achæerne - Achæmenes - Aci-Castello - Acidalbumïn, se Protein - Acidum - Acipenser, se Stør - Aci reale - Ack... Artikler, som ikke findes herunder, maa søges under Akk... - Acker - Ackermann, Konrad Ernst - Ackermann, Louise Victorine - Ordbøgerne: A - acht ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under Hektor truer med at erobre grækernes leir og
brænde deres skibe, laaner A. sin ven Patroklos sin
rustning, forat han i den kan gaa mod Hektor; men
Patroklos fældes af Hektor. A. vil nu hevne sin vens
død, forsoner sig med Agamemnon og fælder Hektor.
Senere dræbtes A. i kampen af et pileskud (i hælen). —
A. dyrkedes paa flere steder i Grækenland som heros
med ofringer.
Achilleus Tatios, græ. romanforfatter fra Alexandria,
omkr. 450; har skrevet en roman om Leukippe og
Kleitofon. Udg. af Hercher i «Erotici scriptores» (1858).
Achillini [akillíni], Alessandro (1463—1512), ital.
anatom og filosof, virkede i Bologna og var en af de
første, der foretog anatomiske undersøgelser paa
menneskelig. Optraadte ogsaa som lærer i den Aristoteliske
filosofi.
Achimenes, centralamerikansk slegt af den de
maskeblomstrede nærstaaende familie gesneriaceæ. Flere arter
er i de senere aar taget i kultur som værdifulde
prydplanter, og ved krydsning er frembragt mange
kulturformer med større og smukkere blomster end de
vildtvoksendes.
Achiri (græ.), medfødt mangel af hænderne.
Achlath el. Akhlath, by i tyrkisk Armenien ved
Vansjøens Vestbred, sæde foren armenisk biskop; 5 000
indb. Dens navn var i oldtiden Chelat; i middelalderen
de armeniske kongers residensstad. Storartede ruiner
vidner endnu om byens tidligere storhed.
Achlys.
1. Ifølge græ. sagn urmørket, som var før
skabelsen af det kaos, hvoraf guderne fremstod.
2. Plet paa øiets hornhinde.
Achmed I (1589—1617), tyrk. sultan, f. i Syrien,
blev 1603 sultan efter sin fader Muhammed III. Han
førte uheldige krige med Ungarn og Persien. — A. II (1642—95),
sønnesøn af foregaaende, blev ved broderen Soliman
III’s død 1691 hævet paa tronen af janitscharerne. —
A. III (1673—1736), brodersøn af foregaaende, kom paa
tronen 1703, da broderen Mustafa II var blevet afsat.
Karl XII søgte efter slaget ved Poltava tilflugt hos ham
og bevægede ham til krig mod tsar Peter, der ved
freden i Husch 1711 maatte afstaa Asov. Han
kjæmpede uheldig mod Østerrige og Persien, men frarev
venetianerne Morea. 1730 blev han afsat af janitscharerne
og efterfulgtes af Mahmud I, der holdt ham i
fængsel til hans død.
Achmed shah (omtr. 1724—73), grundlægger af det
duranske dynasti i Afghanistan. 1747 blev han efter
Nadir shahs mord udraabt til hans efterfølger og skabte
i løbet af kort tid et mægtigt rige,
Achmim el. Achmin, græsk Panopolis, by ved
Nilens høire bred i Øvreægypten, prov. Girgeh. 28 000 indb.
A. Chr. n., ante Christum natum (lat.), før Kristi
fødsel.
Acht, borgerlig fredløshed, anvendt i middelalderen
som straf hos de tyske folk (jfr. Fredløshed). I sin
strengeste form (Oberacht eller Aberacht) betegnede acht
fuldstændig fredløshed; vedkommende stilledes helt
udenfor samfundet og nød ingen retsbeskyttelse. Som politisk
straf (vedkommende blev erklæret i «rigets acht» af
keiseren) bevarede institutet sin betydning i Tyskland langt
ind i den nyere tid.
Achtyrka, by i Rusland, guvernementet Charkov,
100 km. vestnordvest for Charkov. 25 000 indb.
Achund (pers.), betegnelse for prester og teologer i
Persien, Mellemasien og Indien.
Achæerne er navnet paa den ene af de 4 hellenske
hovedstammer; før den doriske vandring (se Dorerne)
beboede de Thessalien og Peloponnes; dorerne fratog
dem det meste af Peloponnes; de besatte paa dets
nordkyst Achaia, hvor de dannede et statsforbund, det
Achæiske forbund, der levede uden sterk
forbindelse med det øvrige Grækenland; de deltog ikke i
perserkrigene og kun lidet i senere krige. Fra omtr. 250
f. Kr. spillede det Achæiske forbund en stor rolle i
Grækenland under ledelse af Aratos og senere Philopømen;
det opløstes af og kom under romerne 146 f. Kr.
Achæmenes (omtr. 550 — 330), en perser, stamfader
til de persiske konger, baade til den linje, der stammede
fra Kyros, og den, der stammede fra Darius Hystaspis’
søn; efter A. kaldes de persiske konger Achæmenider.
Aci-Castello [átši-kaste’llo], liden havneby paa
Siciliens vestkyst mellem Catania og Aci reale.
Acidalbumïn, se Protein.
Acidum (lat.), syre;
a. aceticum, eddikesyre;
a. arsenicicum, arsensyre;
a. arsenicosum, arsensyrling (rottekrudt);
a. benzoicum, benzoesyre;
a. boricum, borsyre;
a. butyricum, smørsyre;
a. carbolicum, karbolsyre ;
a. carhonicum, kulsyre;
a. chloronitrosum, kongevand;
a. chromicum, kromsyre;
a. citricum, citronsyre;
a. gallicum, gallussyre;
a. gallotannicum, garvesyre;
a. hydrochloratum el. hydrochloricum, saltsyre;
a. hydrocyanicum, blaasyre;
a. lacticum, melkesyre;
a. natricum, saltpetersyre;
a. oxalicum, oksalsyre;
a. phosphoricum, fosforsyre;
a. picronitricum, pikrinsyre;
a. pyrogallicum, pyrogallussyre;
a. pyrolignosum, træsyre;
a. salicylicum, salicylsyre;
a. silicicum, kiselsyre;
a. succinicum, ravsyre;
a. sulphuricum, svovlsyre;
a. sulphurosum, svovlsyrling;
a. tannicum, garvesyre (tannin);
a. tartaricum, vinsyre;
a. uricum, urinsyre;
a. valerianicum, valeriansyre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
