Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adalbert - Adalbert af Mainz - Adalbert af Prag - Adalbert, Heinrich Wilhelm - Adaldag - Adalgar - Adalhard - Adalhending - Adalia - Adam - Adam af Bremen - Adam de la Hâle - Adam (malerfamilie fra München) - Adam, Adolphe Charles - Adam, Jean Victor - Adam, Juliette - Adam, Lambert Sigisbert - Adam, Paul - Ordbøgerne: A - âcre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Adalbert af Hamburg-Bremen (ca. 1000—72), blev
1045 erkebiskop af Hamburg-Bremen og derved den
nordiske kirkes overhoved. Dygtig biskop og stor politiker,
som søgte at grunde et patriarkat for Norden i Hamburg.
Adalbert af Mainz, erkebiskop, var keiser Henrik
V’s kansler og raadgiver i investiturstriden. Han var
en af hovedmændene for at aftvinge pave Paschalis II
konkordatet i Sutri 1111, hvorfor keiseren s. a. gjorde
ham til erkebiskop af Mainz. Her blev han keiserens
heftigste modstander. Død 1137.
Adalbert af Prag (ca. 950—97), preussernes apostel,
discipel af erkebiskop Adalbert af Magdeburg, blev 983
biskop i Prag, hvor han dog ikke kunde finde sig
tilrette. 996 drog han som missionær til Østpreussen,
af hvis hedenske beboere han dræbtes paa Samlands
kyst.
Adalbert, Heinrich Wilhelm, af Preussen, søn
af Fredrik Wilhelm III’s yngste broder Wilhelm, f. 1811
i Berlin, fik 1848 det hverv at grundlægge den tyske
flaade. 1856 saaredes han under et sammenstød med
marokkanerne. 1864 førte han østersjøflaaden og var
1870—71 øverstbefalende over de tyske flaader. 1850
havde han egtet danserinden Therese Elszler, f. 1808.
Hun adledes som fru v. Barnim og d. 1878. Deres søn
friherre v. Barnim, f. 1841, d. allerede 1860 i Ægypten.
A. døde 1873 i Karlsbad.
Adaldag, blev 937 erkebiskop af Hamburg-Bremen,
hvis forhold han endelig (948) fik ordnet saaledes, at
Bremen blev uafhængigt af erkebiskopen af Köln. Efter
denne afgjørelse (eller maaske allerede 946) oprettede
han bispesæder i Danmark og indviede biskoper i
Slesvig, Ribe og Aarhus. For vendermissionen sørgede
han ved oprettelse af et bispesæde i Starigard (nu
Oldenburg) i Holsten. Døde 988.
Adalgar, erkebiskop af Hamburg-Bremen 888—909
efter Rimbert, hvis forretninger han varetog i dennes
sidste tid. Paa grund af vikingetogene fik han intet
udrettet for missionen i Norden.
Adalhard (751—826), fætter til Karl den store, var i
en aarrække abbed i Corbie. Han virkede meget for
missionen blandt sachserne og stiftede i den anledning
datterklosteret Korvey i Westfalen, hvor hans broder
Vala blev abbed.
Adalhending, betegnelse i den oldnorske
skaldepoesi for enslydende rimstavelser, helrim, i samme
verslinje. Forekommer kun i betonede stavelser, hyppigst
ved siden af hinanden.
Adalia (det gamle Attáleia, efter dets grundlægger
kong Attalus II af Pergamon 159—138 f. Kr., tyrk.
Sataljeh), befæstet havnestad ved kysten af Lilleasien;
frugtbar, men usund omegn; betydelig handel. 25 000 indb.
Adam (hebr. d. e. menneske (senere egennavn), med art.
ha-adam, «mennesket», d. e. manden) og kvinden (hebr.
ishsha, senere (1 Moseb. 3, 20 er en sekundær tilføielse)
kombineret med Eva, hebr. havva, hvis virkelige
betydning er usikker, muligens: slange) er ifølge den yngre
skabelsesberetning i 1 Moseb. (1, 1—2, 4 a) skabt af Gud
samtidig og senere end plante- og dyreriget; ifølge den
ældre beretning (2, 4 b—25) er først manden formet af
Jahve («Jehova»), saa er planter og dyr opstaaet, og
sluttelig har Jahve bygget kvinden ved hjælp af et af
mandens ribben. A. nævnes ikke yderligere i det
gamle testamente; derimod omtales han hyppig i den
sen-jødiske litteratur (f. eks. Sirak 49, 16; 4 Esra 3, 4
ff., 26; 4, 30; 7, 11). Og naar Paulus paralleliserer A. og
Kristus (Rom. 5, 12 ff.; 1 Kor. 15, 21 f.) og taler om den
første og den sidste A. (Messias), 1 Kor. 15, 45, da har
dette sine rødder i den rabbinske teologi.
Adam af Bremen, historieskriver, var kannik ved
domkirken i Bremen og lærer ved domskolen der.
Omkr. 1072—75 forfattede han sit berømte verk om de
hamburg-bremiske erkebiskopers historie, der er den
vigtigste kilde til Nordens historie i den nærmest
foregaaende tid. Bl. a. havde Sven Estridsøn givet ham
mange oplysninger om ældre forhold i Danmark. Udgivet
først af Anders Vedel 1579. Ny udg. ved Lappenberg 1876.
Adam de la Hâle [adã d’ la āl] (Halle), med
tilnavnet «den pukkelryggede fra Arras», antagelig
1240—1287, berømt digter og musiker fra den franske
trubadurtid, skaber af de eneste verdslige dramatisk-musikalske
stykker i den ældre middelalder. Hans fine hyrdespil:
«Jeu de Robin et Marion», der er det første kjendte
forsøg paa at forene sang og skuespil, har været opført
i Kjøbenhavn 1889 og 1894.
Adam, malerfamilie fra München, der har gjort sig
bekjendt ved sine udmerkede slag- og dyremalere.
Stamfaderen Albrecht A., født i Nördlingen 1786, død
i München 1862, deltog i felttoget til Moskva 1812 og
malte senere efter opdrag af tyske fyrster en række store
slagbilleder. Hans tre sønner, Benno, Franz og
Eugen og sønnesønnen Emil har fortsat arbeidet
væsentlig i samme spor.
Adam [adã], Adolphe Charles (1803—56),
komponist, forfatter og professor ved Pariserkonservatoriet,
berømt over hele verden ved operaer som:
«Schweizerhytten» (Le châlet, 1833) «Postillonen i Lonjumeau» (1836),
«Konge for en dag» (Si j’étais roi, fra 1840-aarene) og
«Nürnbergerdukken» (1852). Elev af Boieldieu.
Grundede et eget teater, som gik ind ved revolutionen i 1848.
Adam [adã], Jean Victor (1801 — 67), fr. maler og
litograf, har malet en række billeder fra
Napoleonskrigene, der tildels opbevares i Versailles, og udfoldede
en betydelig virksomhed som litograf.
Adam [adã], Juliette, f. Lamber (1836—), fr.
forfatterinde, udgav 1858 «Idées antiproudhoniennes sur
l’amour, les femmes et le mariage», har siden skrevet
mange bøger om litterære, historiske og politiske emner
og romaner og noveller: «Mon village», «Récits d’une
paysanne», «Païenne» o. m. fl. Hendes salon var i
1870-aarene samlingssted for republikens politiske og litterære
størrelser og havde særlig betydning under krisen i 1877.
Fra 1879—86 udgav hun tidsskriftet «La nouvelle revue»,
hvor hun skrev udenrigspolitiske oversigter, ivrede for
revanche mod Tyskland og forbund med Rusland. De
under pseud. Compte Paul Vasili udgivne skildringer fra
de diplomatiske kredse i London, Berlin, Wien, Paris og
St. Petersburg tillægges hende.
Adam [adã], Lambert Sigisbert (1700—59), fr.
billedhugger, er det mest bekjendte medlem af en fransk
kunstnerfamilie, der virkede i det 18 aarh. under sterk
indflydelse af senere italiensk barok.
Adam [adã], Paul (1862—), fr. romanforfatter.
Hans førsle bog: «Chair molle» (1885) indbragte ham en
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
