- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
85-86

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ad instar - Ad interim - Adipid - Adipinsyre - Adipocire - Adipositas, se Fedtsyge - Adirondack - Adis Abeba - Adis Alam - Aditi - Adjektiv, tillægsord, egenskabsord, se Ordklasser - Adjektive farver, se Farvning - Adjer - Adjoint - Adjungere - Adjunkt - Adjunta, se Adschanta - Adjutant - Adjutor - Adjuvant - Adjø - Adkomst - Adler, Friedrich - Adler, Georg - Adler, Guido - Adler, Jakob Georg Christian - Adler, Johan Gunder - Adler, Victor - Adler - Ordbøgerne: A - adresser ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ad instar (lat.), ligesom, paa samme maade som.

Ad interim (lat.), foreløbig, indtil videre, midlertidig.

Adipid (ny lat.), (adeps (lat.), fedt), fed; adipidere,
indfedte; adipøs, fedtet.

Adipinsyre, kem. forb. af kulstof, vandstof og
surstof (C6H10O4); opstaar tilligemed andre lignende syrer
ved ophedning af oljesyre med salpetersyre.

Adipocire (fr.), ligvoks, en voksagtig fedtmasse, som
hyppig, bl. a. paa kirkegaarde med vandsyg grund,
opstaar i lig og dels dannes af legemets fedt, dels af dets
eggehvidestoffe. Ved a.-dannelsen kan ligets forraadnelse
opholdes i lang tid.

Adipositas, se Fedtsyge.

Adirondack [ædai’əndæk], høiland i den nordre del
af staten New York, vest for Champlainsjøen, stiger til
1640 m. i Mount Marcy. Skogklædt, malerisk, med vakre
sjøer, er denne fjeldegn et yndet maal for
sommerreisende, ligesom dens veirlag er godt for lungesyge.

Adis Abeba (Addis Ababa), hovedst. i Abessinien, i Schoa,
ved et tilløb nordenfra til Hawasch. 50—80000 indb.

Adis Alam, Abessinien,residensst., 40 km.v. f. Adis Abeba.

Aditi («frihed»), navn paa en gudinde, der i den
indiske mytologi optræder som mor til de 7 (senere 12)
Adityaer, en egen klasse guder, «frihedens sønner» (hvoraf
muligens Aditi er opstaaet gjennem en senere
abstraktion). Disse (hvoriblandt Varuna og Mitra) skildres i
Vedaerne som «verdens himmelske beskyttere, de
vidtskuende hellige som straffer enhver brøde».

Adjektiv, tillægsord, egenskabsord, se Ordklasser.

Adjektive farver, se Farvning.

Adjer, befæstet liden by i Arabien, ved den Persiske
bugt (Bahrain-ø-Bai), kysten af El Hasa.

Adjoint [adžwæ’J (fr.), tilforordnet, medhjælper, stadig
tjenstgjørende generalstabsofficer (premierløitnant eller
kaptein), som endnu ikke har taget generalstabseksamen,
der er nødvendig for at blive kaptein i generalstaben.

Adjungere (lat.), knytte til (som medhjælper).

Adjunkt, navn paa de under overlærerne staaende
faste lærere ved høiere almenskoler og off. lærerskoler.
Ved statsskolerne kræves 5 aars konstitution som a. for
at faa fast ansættelse (kgl. udnævnelse). Ogsaa kvinder
kan være a. Den første kvindelige a. (første kvindelige
embedsmand) konstitueredes 1906.

Adjunta, se Adschanta.

Adjutant.

1. Den officer, der er tildelt bataljons- el.
høiere chefer til medhjælp og til ledelse af
kontorforretninger. A.-staben, en kongen attacheret stab af to
overadjutanter (stabsofficerer, hvoraf den ældste er a.s chef)
og tre adjutanter (kapteiner el. løitnanter). Adjutantur,
adjutantpost.

2. Aadselstork, se Stork.

Adjutor (lat.), hjælper.

Adjuvant (lat.), hjælper. Adjuvantia, lægemidler,
som tilsættes hovedmidlet (basis) for at forhøie virkningen.

Adjø, norsk form af det franske adieu, à Dieu, Gud
være du befalet, farvel.

Adkomst, i retssproget det retmæssige el. uretmæssige
grundlag for en rettigheds erhvervelse.
Adkomstdokument, dokument, der er bestemt til at meddele
og bevise adkomst, f. eks. skjøde.

Adler, Friedrich (1827—), t. arkitekt og arkæolog,
blev 1861 professor ved bygningsakademiet i Berlin, er
nu gaaet over til den tekniske høiskole. Deltog 1875—81 i
udgravningsarbeiderne i Olympia. Fremragende lærer
og arkæologisk forfatter, har ogsaa bygget flere kirker.

Adler, Georg (1863—), t. nationaløkonom og
socialpolitiker, siden 1900 professor i Kiel, har leveret en
række udmerkede bidrag til en historisk og kritisk
belysning af socialismen og de sociale bevægelser. Hans
hovedverk er «Die Geschichte des Sozialismus und
Kommunismus», hvoraf hidtil kun 1 bd. foreligger (1899).
A. redigerer en samling «Hauptwerke des Sozialismus
und der Sozialpolitik» (1904 flg.;.

Adler, Guido (1855—), t. professor i musik ved
universitetet i Wien, efter Hanslick, bekjendt forfatter, en
af stifterne af «Vierteljahrsschrift für Musikwissenschaft»
og leder af «Denkmäler der Tonkunst in Oestreich».

Adler, Jakob Georg Christian (1756—1834), d.
generalsuperintendent, f. i Arnæs ved Slien, studerede i
Kiel, lærd orientalist. Efter at have indehavt forskjellige
embeder blev han 1792 generalsuperintendent i Slesvig,
hvormed 1806 Holsten forenedes. A. var en af
rationalismens berømte prædikanter, og dette sit aandspræg
fik han i høi grad paatrykt gudstjenesten i
hertugdømmerne ved den Adlerske agende, som 2 decbr. 1796
autoriseredes. Alt det gammelkjendte fra gudstjenesten var
her forandret og erstattet med klingende, men tomme ord.
Trods nogen modstand blev den gjennemgaaende indført.

Adler, Johan Gunder (1784—1852), d.-n.
statsmand, født i Kjobenhavn, overtog i 1812 med titel af
lektor bestyrelsen af skolen «Kristian Augusts minde»
paa Fredrikshald. I 1814 udarbeidede han sammen
med K. M. Falsen et «Udkast til en konstitution
for kongeriget Norge», der blev trykt i N. Wulfsberg’s
«Journal for lovgivning, rigsforfatning og politic»
og er det vigtigste forarbeide til den norske
grundlov. Paa grund af sin store indsigt i det
franske sprog anvendtes A. under krigen med
Sverige til at gaa de militære underhandlere tilhaande,
og den 26 juli 1814 udnævntes han til kong
Kristian Fredriks privatsekretær.

illustration placeholder
Johan Gunder Adler.


I oktober fulgte han K. F. til Danmark,
hvor han ved dennes tronbestigelse (som Kristian VIII)
1839 blev kabinetssekretær, senere (1840) chef for
naadessekretariatet og (1848) geheimekonferensraad. Han blev
pensioneret 1849 og døde paa en badereise i Hof i Bayern.

Adler, Victor (1852—), det østerrigske
socialdemokratis fører, forlod sine medicinske studier for at blive
grundlægger af og redaktør for «Arbeiterzeitung» i Wien.

Adler.

1. Liden havneby i russisk Kaukasien,
Sortehavsguvernementet, 25 km. ø. f. Sotschi.

2. Adlergebirge eller Böhmischer Kamm, fjelddrag i Böhmen,
del af Sudeterne mellem Glatz i preussisk Schlesien og


[1]


[1]
adresser ⓕ rette, henvise, stile noget til en.

adressere — ⓣ adressieren — ⓔ address, direct, consign — ⓕ adresser.

adrift ⓔ i drift.

adroit ⓔ & ⓕ behændig.

adroitness ⓔ behændighed.

adskille — ⓣ (zer)trennen ; sondern, teilen, zerlegen ; unterscheiden — ⓔ disunite, part, separate, sever; (skjelne) discriminate, distinguish, tell ; (adskille sig) differ (from) — ⓕ séparer; décomposer; distinguer.

adskillelig — ⓣ trennbar, zertrennlich — ⓔ separable, distinguishable — ⓕ séparable.

adskillelse — ⓣ Trennung f, Sonderung f, Teilung f, Scheidung f, Unterscheidung f.

adskillig — ⓣ verschieden; viel — ⓔ considerable, considerably — ⓕ assez de; assez, adskillige — ⓣ verschiedene, mehrere, manche, einige — ⓔ several, various — ⓕ plusieurs, divers, différents, adskilligt — ⓣ einiges, manches, verschiedenes — ⓔ several things — ⓕ plusieurs choses f pl.

adsplitte — ⓣ zersplittern, zerspalten, zerreissen — ⓔ scatter, disperse — ⓕ disperser, dissiper; diviser; déchirer.

adsplittelse — ⓣ Zersplitterung f, Trennung f, Teilung f — ⓔ scattering, dispersion, dissipation, upbreak — ⓕ dispersion f, dissipation f; division f; déchirement m.

adsprede — ⓣ zerstreuen — ⓔ disperse, scatter, (sindet) amuse, divert, recreate, (tankerne) divert, distract — ⓕ disperser, dissiper; distraire, divertir.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free