Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adrenalin - Adressant - Adresse - Adresseavisen - Adressebog - Adressebrev - Adria - Adriaenssen, Alexander - Adrian, se Hadrian - Adrian - Adrianopel - Adrianopelrødt, se Tyrkiskrødt - Adriaterhavet - Adriene, se Andrienne - A drittura - Adrænalin, se Adrenalin - Adræt - Adschanta - Adschmir - Adscriptus glebæ - Ordbøgerne: A - adulteration ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kraftig blodstillende virkning, idet det virker sterkt
sammentrækkende paa blodkarrene, hvorfor det anvendes
ved operationer, i regelen sammen med bedøvende
midler f. eks. Kokain
Adressant, afsender, adressat, modtager.
Adresse.
1. Oplysning om, hvor en person kan findes,
hans navn og opholdssted.
2. Skrift, der udtaler fleres ønske, til en
myndighed eller person.
3. A. benyttes i statsretten hovedsagelig om nationalforsamlingers
henvendelser til statsoverhovedet. I norsk politisk
historie har man i unionstiden med Sverige en række
eksempler paa adresser af politisk indhold til
unionskongen; navnlig merkes blandt disse stortingets
enstemmige adresse af 23 april 1860, der indeholder en
bestemt protest mod de svenske stænders paastande og
optræden i statholdersagen. — Adressedebat, debat,
som regelmæssig finder sted i det engelske parlament
angaaende svar paa trontalen, og hvorunder de forskjellige
partier redegjør for sin stilling til aktuelle politiske
spørsmaal. I Norge opslaaes trontalen til behandling i
stortinget, men da i almindelighed intet svar gives paa
denne, benyttes ikke udtrykket adressedebat om denne
forhandling.
Adresseavisen el. «Kjøbenhavns adressecomptoirs
efterretninger» blev grundlagt 1749 som organ for et i
1706 oprettet «adressekontor», der foruden at give
tjenestesøgende anvisning paa pladse, formidle udleie af værelser
o. l. gav sig af med kommissionsforretninger af forskjellig
art. «Adresseavis» har ogsaa i Norge været titelen paa
mange bladforetagender, hvoraf enkelte stod i forbindelse
med et «adressekontor»,f.eks. «Efterretninger fra
,Adressecontoiret i Bergen i Norge’», som begyndte at udkomme i
1765 og ved kgl. bevilling af 13 juli 1792 opnaaede et
reelt, arveligt monopol paa at optage bekjendtgjørelser
inden byens omraade (ophævet 1863). I Trondhjem
havde raadmand M. Nissen allerede ved kgl. bevilling
af 11 juni 1783 erholdt en lignende eneret for sine i
1767 grundlagte «Efterretninger». Den indløstes i 1876.
Adressebog, a.-kalender, giver oplysning om
beboernes stilling og bopæl, offentlige institutioner o. s. v.
i en by eller landsdel.
Adressebrev el. følgeseddel, en konvolut eller en
seddel, der følger med en vareforsendelse og oplyser om
forsendelsens art, kolliernes merke og antal, afsenderens
og modtagerens navn og adresse samt afsendelsens datum.
Adria, by i den ital. provins Rovigo (Venezien),
ca. 20 km. fra det Adriatiske hav, som i romertiden gik
hidop. 16 000 indb.
Adriaenssen [-ansen], Alexander (1587—1661),
flamsk maler. Hans elegant udførte «frokostbilleder»,
som et stilleben dengang kaldtes, skabte ham stor
berømmelse. (1 billede i Kunstmuseet, Kra.)
Adrian, se Hadrian.
Adrian [édriən], by i Michigan i Nordamerika, 60 km.
vest for Eriesjøen. 10 000 indb.
Adrianopel (tyrk. Edirne, bulgar. Odrin), tyrk. vilajet
(Rumelien, Trakien), 38 400 km.2 1 200 000 indb. (deraf
250 000 muh. tyrker, 370 000 ortodokse og 115 000 muh.
bulgarere, 220 000 ortod. græker). Vilajetets hovedstad af
samme navn, ved sammenløbet af den seilbare Maritsa
og Tundsja, 81 000 indb. Hovedmarked for Trakien.
Teppe-, saffian- og rosenoljefabriker. A. er opbygget
af romerkeiseren Hadrian derfor Hadrianopolis) paa
ruinerne af det trak. Uskamada, som et jordskjælv havde
ødelagt. Var de osmanniske tyrkers residensstad allerede
100 aar før Konstantinopels erobring. Har derfor mange
prægtige bygverker. I den nyeste tids krige et par gange
erobret af russerne. Ved fredsslutningen i A. 1829
anerkjendte Tyrkiet Grækenlands uafhængighed.
Adrianopelrødt, se Tyrkiskrødt.
Adriaterhavet, den store bugt, der fra Middelhavet
(det Joniske hav) skjærer sig op mellem Apenniner- og
Balkanhalvøen. Forbindelsen med Middelhavet dannes
af strædet ved Otranto. Bugten strækker sig i retning
fra sydøst mod nordvest i en længde af 730 km., med
en bredde af 120—180 km. Fladeindholdet anslaaes til
130 000 km.2 Dens nordlige del danner bugterne ved
Venezia, Triest og Fiume (Quarnero). Dybden er høist
forskjellig; medens den i Veneziabugten kun er 15—35
m., er den mellem Brindisi og Ragusa 1590 m. Ebbe
og flod er ringe. De farligste vinde er Boraen
nordøststormen) og Scirokkoen. Bugtens vestside (den
italienske kyst) er flad og ensformig, hvorimod østsiden er
vildt forreven, steil og klippeagtig, samt kranset af en
mængde klippeøer og skjær. De vigtigste tilløb er Po
og Adige (Etsch) (fra Alperne) foruden talrige smaa
kystelve fra Apenninerne, de Dinariske alper etc. Kystbyer:
Venezia, Ancona, Rimini, Brindisi, Manfredonia, Barletta,
Bari paa den ital. kyst; Triest, Fiume, Spalato, Pola,
Zara, Ragusa paa østkysten. Fra Triest og Brindisi gaar
daglig dampskibe til Levanten og Suezkanalen. Fiskeriet
er betydeligt, særlig af tunfisk, sardiner, makrel, aal,
sverdfisk, hai, hummer og østers; paa den dalmatiske
kyst ogsaa koraller og badesvampe.
Adriene, se Andrienne.
A drittura (ital.), umiddelbart, ligetil, uden omvei
eller benyttelse af mellemmand; ved vareforsendelser:
uden omladning eller benyttelse af speditør (direkte);
ved modveksler (rekambio): trukne umiddelbart af
udstederen paa betaleren, ingen kommissionstratte eller
domicilveksel for at undgaa omkostninger.
Adrænalin, se Adrenalin.
Adræt (behændig, flink) er giennem tysk laant fra
fransk adroit (ældre adrait).
Adschanta (Adjunta), landsby i Haidarabad (Ostindien),
nord for Ellora, med 24 klostre og 5 buddhatempler,
udhugget i klippevægge.
Adschmir (eng. skrivemaade Ajmere), distrikt (under
en «chief commissioner») i Forindien (Ajmere Merwasa),
erobredes 1820 af englænderne. 7000 km.2 med ca. 1/2
mill. indb. (overveiende hinduer). Klimaet er sundt,
men tørt, og jordbunden er kun frugtbar ved kunstig
vanding, hvorfor landbruget ikke er videre udviklet, og
da handel og industri ligger nede, indtræder der ofte
hungersnød. Fra hovedstaden af samme navn (74 000
indb.) drives handel med bomuld. Her findes flere, nu
forfaldne paladser, talrige moskéer og hindutempler;
særlig merkeligt er det i arkitektonisk henseende
prægtige Seths palads. 4 km. vest for byen ligger
hindutemplet Pokhar, et sterkt besøgt valfartssted.
Adscriptus glebæ (lat.) bunden til jorden, d. e.
stavnsbunden.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
