- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
105-106

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afinger, Bernhard - Afiun-Karahissar - Afkante, se Affase - Afkjøling - Afkog - Afkortning - Aflad - Afledende midler - Afledning, se Orddannelse - Afledningstegn (mus.), se Fortegn - Afleiring - Aflyd - Aflysning - Aflæggere - Aflægning, se Bogtryk - Afløbsledning - Afmagring - Afmagt - Ordbøgerne: A - affect ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udført en række populære religiøse arbeider og
portræt-medaljoner (bl. a. af A. Humboldt og Cornelius).

Afiun-Karahissar, by i Anatolien (Lilleasien), 17 000
indb.; betydelig handel med opium («afiun»).

Afkante, se Affase.

Afkjøling, at et legemes temperatur synker. Dette
kan ske, enten ved at legemet afgiver varme til
omgivelserne (ved straaling og varmeledning), eller ved at
der foregaar en proces i legemets indre, hvorved
varmeenergi omsættes i energi af anden art. Straalingen
afhænger af temperaturen (for et stort legeme er den
proportional med 4de potens af den absolute temperatur)
og af overfladens beskaffenhed. Den hastighed, hvormed
et legeme afkjøles, tiltager derfor rakst med stigende
temperatur. Den afhænger videre af varmeledningsevnen
saavel i legemet som i det stof, der omgiver legemet.
Endelig afhænger den af legemets specifike varme, jo
større denne er, desto mere varme skal der transporteres
væk, og desto længere tid trænges der. I industrien
anvendes forskjellige afkjølingsapparater, som grunder sig
paa de her anførte fænomener, saaledes svalekummer
for øl i bryggerier. Melk afkjøles i meierierne ved, at
man lader den rinde ud over en beholder, som afkjøles
indenfra med rindende koldt vand.

Afkjøling som følge af indre energiomsætning har man
et eksempel paa, naar visse salte f. eks. salmiak opløses
i vand, hvorved opløsningsvarmen bindes (kuldeblandinger).
Eller naar varme bindes ved en vædskes fordampning.
Æter eller benzin, som heldes paa haanden,
frembringer en tydelig merkbar afkjøling ved sin
fordampning. Se ogsaa Kuldemaskiner.

Afkog, dekokt, et lægemiddel fremstillet ved kogning
af knuste eller opskaarne plantedele med vand og
paafølgende afsiling («kolering»), f. eks. chinadekokt.

Afkortning i arv sker efter norsk ret overfor
descendenter, naar det ved en af arveladeren efterladt skriftlig
optegnelse eller arvingens erkjendelse bringes paa det rene,
at det har været arveladerens vilje, at særegne
bekostninger, gaver eller forstrækninger, ydet til et barn, skal
afkortes i dets arv. En arving er dog ikke forpligtet
til at betale noget tilbage til boet, selv om det
modtagne overstiger hans arvelod (arvelovens §§ 10—18).
Om denne afkortning bruges ofte, men med urette,
udtrykket collatio bonorum, uagtet den ikke skriver sig fra
dette romerske institut og i indhold er forskjellig fra
dette. — A. i frihedsstraf sker efter S. L. § 60 for
varetægtsfængsel, som en domfældt har udstaaet før dommen,
og som han ikke ved sit eget forhold under sagen har
paadraget sig.

Aflad (indulgentia), er et led i den romersk-katolske
bodslære. I den tidlige middelalder var det allerede
skik, at tungere bodsstraffe kunde nedsættes og ombyttes
til mildere. Oprindelig var dette overladt den enkeltes
sjælesørger. Afladen fremkom ved, at kirken tog
ordningen heraf i sin haand og tilsagde eftergivelse af alle
eller en del af bodsstraffene paa betingelse af visse ydelser.
Disse kunde være af meget forskjelhg art. Foruden
almisser, bøn og faste kan nævnes: deltagelse i korstog
eller i enhver krig mod kirkens fiender, gaver til kirken
o. s. V. Fra aar 1300 indførtes jubilæumsaflad i
jubelaarene. Aflad er desuden ofte knyttet til kirkelige fester.
helgenkanonisationer, besøg i visse kirker eller til
bestemte altre. Generalaflad er aflad for hele kirken,
partikulæraflad er aflad for en enkelt del af kirken.
Læren begrundes saaledes: ved boden tilgives synden og
dens evige straf, men ikke dens timelige straffe i dette liv
og skjærsilden. Disse bodsstraffe er ikke rent kirkelige
straffe, men Guds timelige straf over synden. Kirken
har imidlertid magt til at forkorte dem baade for de
levende og de døde i skjærsilden ved aflad; thi kirken
besidder en skat af fortjenester, tilført den af Kristus,
Maria og helgener, som den kan lade komme andre
tilgode. Denne lære, som tilmed ofte overdreves af
afladskræmmerne, vakte Luthers dybe forargelse og
fremkaldte hans 95 theses (1517), der betragtes som
reformationens begyndelse.

Afledende midler (derivantia), midler, ved hvilke
blodtilstrømningen til et sygt sted søges formindsket.
Varmt omslag, sennepskage, jodpensling, afføringsmidler,
aareladning.

Afledning, se Orddannelse.

Afledningstegn (mus.), se Fortegn.

Afleiring. 1. (Med.). Sygelig udfældning af stoffe i
legemet, f. eks. af urinsure salte i leddene ved gigt el. i
nyrerne og urinblæren, hvorved der dannes sten.
2. (Geo].). Se Lag.

Aflyd kalder man efter Grimm det fællesjafetiske
selvlydskifte, som i germanske sprog er særlig let
kjendeligt i de sterke verbers bøining (binde—bandt—
bunden, fare—fór), men ogsaa findes ved afledninger
(baand: binde, byrde: bære). Dette skifte skyldes
sikkert i væsentlig grad den fællesjafetiske akcentuation,
men netop fordi dets oprindelse ligger saa langt
tilbage, er meget dunkelt vedrørende aflydens egentlige
natur.

Aflysning (aflæsning), en lysning til tinge, der tilsigter
at bevirke en tinglyst heftelses udslettelse af panteregistret
helt eller delvis. For a. erlægges ingen betaling. — A.
betegner ogsaa kundgjørelse om, at en berammet
offentlig forretning ikke bliver afholdt.

Aflæggere kaldes de til kunstig formering af en
plante anvendte vegetative skud, saafremt de vedbliver
at staa i forbindelse med moderplanten, indtil de har
slaaet rødder.

Aflægning, se Bogtryk.

Afløbsledning er en rende eller et rør til bortledning
af flydende stoffe (overflødigt vand fra kultiverede
strækninger eller smudsigt vand fra beboede steder). Afløbsrør
er rødledninger, der tjener samme øiemed. Særlig bruges
lodrette afløbsrør inde i husene til at føre skyllevandet
fra kjøkkener, bad o. s. v. De bestaar i regelen af
jern- el. blyrør.

Afmagring, tab i vegt og huld paa grund af
formindskelse af den abnorme eller normale fedtmængde i
legemet, i sidste tilfælde ofte symptom ved alvorlige
sygdomme: langvarig feber, tyfus, tuberkulose, kræft
o. fl. Afmagringskur anvendes ved unaturlig fedme
ved ordning af diæten, væsentligst ved indskrænkning af
kostmængden, navnlig af fedtstoffe og kulhydrater og af
spirituosa, især bayersk øl.

Afmagt (besvimelse) en tilstand af bevidstløshed,
som indtræder, naar hjernen enten bliver sterkt
[1]



[1]
affect ⓔ paavirke, angribe;
lægge an paa, stræbe efter; give
sig udseende (mine) af, efterabe.

affectation ⓔ & ⓕ f,
forstillelse, affektation.

affecter ⓕ foregive, affektere,
have forkjærlighed for, tragte efter;
bestemme; paavirke, røre.

affection ⓔ & ⓕ f, affekt,
(sinds)stemning, sindsbevægelse;
tilbøielighed, hengivenhed.

affectionate ⓔ øm, kjærlig.

affectionné ⓕ affekteret,
unaturlig.

affectionner ⓕ have
forkjærlighed for. s’affectionner à
føle velvilje, interesse for.
s’affectionner q ⓕ vinde ens velvilje.

affectueux ⓕ kjærlig; venlig,
hjertelig.

affeie — ⓣ abfegen, abkehren; (sit arbeide) flüchtig besorgen ; (en) kurz abfertigen — ⓔ sweep off; hurry (el. slight) over; dispose of — ⓕ balayer; (en) renvoyer, envoyer promener.

affekt — ⓣ Affekt m — ⓔ (filos.) affection ; (heftig sindsbevægelse) excitement, passion — ⓕ affection f; émotion f, passion f. komme i affekt — ⓣ in Affekt geraten — ⓔ get excited, get warm, take lire, fly (go) off- at a tangent — ⓕ prendre feu; s’émotionner, se passionner.

affektation — ⓣ Affektation f, Ziererei f — ⓔ affectation — ⓕ affectation f, afféterie f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free