Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afrika - Afrikander - Afrikanerinden - Afrikanske fornlevninger - Afrikanske krig - Afrikanske selskaber - Ordbøgerne: A - affære ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
London 1788 begynder den videnskabelige,
maalbevidste og planmæssige udforskning af Afrika.
Paa dette tidspunkt kjendtes indenfor en smal
kyststribe, som var noget bredere i Atlaslandene, i
Øvreguinea og ved Kongokysten, kun Ægypten, Nubien og
Abessinien, Senegambien og Kaplandet, dog langt fra i
disse landes nugjældende omfang og med store huller
i kjendskabet. Tiden fra 1788 til 1830 er optaget med
udforskningen af Niger (Mungo Park 1795 flg.,
Clapperton († 1827) og hans tjener Lander 1830). Efter en tid
med langsommere fremgang (Rüppell og brødrene d’Abbadie
i Abessinien, Moffat i Sydafrika, Rebmann og Krapf 1848
ved Kilimandsjaro og Kenia) begynder ved aarhundredets
midte arbeidet med den endelige udbygning af
kjendskabet til «det mørke fastland»: Barth i Nordafrika
særlig i Sahara 1850—55 efterfølges af Vogel, Rohlfs og
Nachtigal. I 1850—60-aarene finder spørsmaalet om Nilens
kilder sin løsning ved Speke (ved Viktoriasjøen 1858)
og Baker (ved Albertsjøen 1864), hvortil Stanleys
opdagelse af Albert Edvard-sjøen (1876) og videre udforskning
af samme (1889) slutter sig. Schweinfurths, Junkers og
Emin pashas (Schnitzers) reiser hører ogsaa for en del hid.
Til udforskningen af Sydafrika og Sambesi yder
Livingstone (1840—1873) det største bidrag. Her kan ogsaa
nævnes svensken Andersson, portugiseren Serpa Pinto
og mange andre. Kongospørsmaalet løser Stanley i
hovedsagen 1876—77. Dermed har hovedspørsmaalene
i Afrikas topografiske udforskning faaet sin besvarelse,
og udforskningen i det enkelte begynder. En mængde
navne kan nævnes baade fra hine ældre tider og
nutiden: Cameron, Wissmann, Silva Porto, Magyar, Lenz,
Pogge, Savorgnan de Brazza, Flegel, Baumann, for blot
at udplukke enkelte.
Afrikander, oprindelig om den indfødte sydafrikaner,
som stammer fra hollandske kolonister (burer, boers).
Nu i videre betydning om de i Sydafrika fødte hvide
i almindelighed. I national sydafrikansk interesse
(«Afrika for afrikanerne!»), nærmest i burervenlige kredse,
dannedes et « Afrikander-Bond» («the Bond», forbundet),
stiftet i 1881 af Reitz, senere præsident i Oranjefristaten,
og tyskeren Borckenhagen. Det tiltog i betydning under
ledelse af J, H. Hofmeyr, men gik efter burerkrigen (1902)
op i det «sydafrikanske parti». «Zuidafrikanische
Taalbond» arbeider for indførelsen af hollandsk som
undervisningsfag og embedssprog i Kapkolonien.
Afrikanerinden, opera af Meyerbeer.
Afrikanske fornlevninger. Undersøgelser af tyskeren
G. Schweinfurth i omegnen af Theben, Øvreægypten,
har antydet muligheden af det diluviale menneskes
eksistens i Nildalen. Om berettigelsen af at opfatte de
fremdragne «eoliter» som primitive stenredskaber,
forfærdiget af mennesker, paagaar dog f. t. en skarp strid. —
Tvilende staar man ligeledes endnu overfor de
formentlige fund fra den palæolitiske tid i Afrika. Saadanne
foreligger fra Ægypten, fr. Nordafrika, portug. Guinea
og Østafrika. I hvert fald kan flere af disse med større
ret henføres til en yngre periode. — Fra den neolitiske
tid er derimod fundene sikre og talrige. Hele
Nordafrika, fra Ægypten og Nubien til Marokko, har leveret
betydelige mængder af stenartefakter, ligesom hulegrave,
stenbyggede gravkamre, fortifikationer og andre megalitiske
oldtidsminder, der imidlertid delvis tilhører den
efterfølgende metaltid eller endog historisk tid,
forekommer i de samme egne, især i Tunis og Algier.
(Om Ægypten i ældre historisk tid, se Ægypten.)
Monoliter med skulpturer er iagttaget ved Niger. Alm.
forekommer stenredskaber endvidere i det vestl. Sahara,
den midtre Nigerdal og Øvreguinea samt i Sydafrika,
medens minder om stenalderen endnu er lidet kjendt
fra det ækvatoriale Afrika. Neolitiske verksteder er
opdaget i det vestlige Kongobækken (Kimpessé, Manyanga
o. a.), enkeltvis er stenøkser fundet ved Tanganjika,
ved Nil-kilderne, hyppigere i Somaliland, o. s. v.
— Fuld stenalder raadede paa opdagelsernes tid paa de
Kanariske øer. — Om de gamle bygverker, fornemmelig af
fortifikatorisk art, i Mashonaland og Matabeleland,
Sydafrika, fremfor alt om Simbabye, er en omfangsrig
litteratur vokset frem. De nyeste forskninger henfører alle
til landets primitive beboere, — i modsætning til den
ældre opfattelse, der særlig betragtede Simbabye som
et af Orientens kolonianlæg.
Afrikanske krig, den krig. Cæsar førte mod
Pompeius’ tilhængerne; efter nederlaget ved Farsalos flygtede
disse til Afrika og forenede sig med numiderkongen
Juba. A. k. endte med slaget ved Thapsus 46 f. Kr.
Afrikanske selskaber, de foreninger, der til
forskjellige tider, navnlig i England og Amerika, er blevet
dannet for at fremme handel og civilisation i Afrika,
eller med det formaal at støtte geografiske og
videnskabelige undersøgelser i denne verdensdel. Det første af
disse selskaber, «Association for promoting the discovery
of the interior parts of Africa» («Selskab til fremme af
udforskningen af det indre Afrika», i alm. forkortet til
det «Afrikanske selskab»), stiftedes i London 1788.
Initiativet toges af James Cook’s reisefælle, naturforskeren
Joseph Banks, og blandt selskabets opgaver var ogsaa
den at aabne nye markeder for England til erstatning
for tabet af de nordamerikanske kolonier. Det har
udsendt og understøttet talrige forskningsreisende. Selskabet
gik ind i 1830, da «Royal geographical society of London»
dannedes. 1876 stiftede kong Leopold II af Belgien
«Association internationale africaine», hvis opgave skulde
være at udforske Centralafrika fra østkysten af og at
fremme handelen med det indre. Saa opdagede imidlertid
Stanley Kongoelvens løb, og i 1878 grundedes i Brüssel
«Comité d’études du Haut-Congo» med den opgave at
anlægge stationer ved Kongo og at kultivere
Kongodistriktet. Dette selskab gik over til en «Association
internationale du Congo», som endte med grundlæggelsen
af «den frie Kongostat» under kong Leopolds overhøihed.
Det afrikanske selskab i Tyskland, 1873—91, havde valgt
det sydlige Kongo-bassin til sit forskningsomraade. Det
brit. sydafr. selskab, hvis leder var Cecil Rhodes, begyndte
sin virksomhed 1888 med bergdriftskoncessioner i Matabeleland.
Der bestaar desuden afr. selskaber i Italien, Frankrige.
Spanien, tildels med særlige opgaver. — Af rene
handelsselskaber kan nævnes det «Afrikanske kompagni» i
Danmark, 1755—66, som arbeidede paa Marokko, «Afrikanska
kompaniet» i Sverige, 1649—63, som anlagde en koloni
paa Guldkysten, «African lakes trading corporation»,
Glasgow 1878, som har dampskibe paa Njassasjøen,
«African steamships company», 1832, driver statsunderstøttet
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
