Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afsked - Afskrift - Afskrivning - Afskraekkelsesteorien, se Strafferetsteorier - Afsnit - Afsondring - Afsoning - Afsopning - Afstamningslæren, se Darwin - Afstand - Afstandsmaalere - Afstemning - Ordbøgerne: A - afgjørelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
militære embedsmænd end de her nævnte og er ved
jurylovens § 73 gjort gjældende for rigsadvokaten.
Spørsmaalet om pension for saaledes afskedigede embedsmænd
afgjøres af næste storting. Indtil denne afgjørelse har
fundet sted nyder de to tredjedele af sin gage. — For
bestillingsmænd gjælder noget forskjellige regler, dels
er her en opsigelsesfrist udtrykkelig aftalt eller
stiltiende forudsat, dels er det ansættelsesmyndigheden
forbeholdt at kunne meddele afsked naarsomhelst, og
dels maa afsked antages ikke at kunne gives uden ved
dom. For underofficerer er fastsat aldersgrænse (s. d.).
Afskrift er et dokument, som ordret og skriftlig
gjengiver et andet dokuments indhold. Afskriften
(«gjenparten») kan tjene som bevismiddel, saafremt dens
rigtighed enten er bekræftet ved paategning af notarius
publicus eller anden paalidelig person eller paa anden
maade er godtgjort.
Afskrivning (nedskrivning) er en formindskelse i en
formuesgjenstands bogførte værdi. Afskrivningens
øiemed er at give en rigtig statusoversigt. Den har sin
grund dels i den ved brug (slitage) foraarsagede
værdiforringelse, dels i ugunstige konjunkturer (værdipapirer,
faste eiendomme m. v).
Afskraekkelsesteorien, se Strafferetsteorier.
Afsnit.
1. I mat. betyder a, (d. e. segment) en del af en
kurve, en plan figur eller et legeme afskaaret ved et
snit efter en ret linje eller et plan. I første tilfælde
bliver det en bue mellem to punkter, i andet begrænses
figuren af en bue og en ret linje, i sidste tilfælde af en
krum flade og et plan. Se Cirkel og Kugle.
2. I befæstningskunsten verker bag hovedvolden, der
muliggjør et forsvar, efterat denne er taget. I feltkrigen
inddeles ved forsvaret den valgte stilling i a., der
fordeles paa afdelingerne i forreste linje.
Afsondring finder normalt, fysiologisk, sted fra
legemets kjertler, enten til brug i organismen, f. eks. fra
spytkjertlerne og fordøielsesorganernes kjertier
(mavesaftkjertler, bugspytkjertler), leveren (galden), eller til
udskilning af ubrugbare stoffe, f. eks. fra nyrerne og
svedkjertlerne. En sygelig forøget eller formindsket a. findes
ved sygdomme i nævnte kjertier eller ved andre
sygdomme, f. eks. ved febrile lidelser, hjertesygdomme,
visse forgiftninger. Ved a. betegnes ogsaa saarflod, materie.
Afsoning, udstaaelse af frihedsstraf, a. af bøder,
udstaaelse af den fængselsstraf, der efter S. L. § 28 træder
istedetfor bøder, som ikke erlægges. Tidligere stod denne
subsidiære fængselsstraf i et matematisk forhold til bodens
størrelse, nu fastsættes dens længde og art samtidig med
boden.
Afsopning (beisning) er den proces, saafrøet
underkastes for derved at dræbe sopsporer, særlig af brand
(ustilaginaceæ), som maatte findes paa det. A. foregaar
ved at oversprøite og blande frøet med svage opløsninger
af kemikalier, som blaasten, svovlkalium (cerespulver),
eller ved dypning i varmt vand (53—54°).
Afstamningslæren, se Darwin.
Afstand mellem to punkter er længden af en ret linje,
som forbinder punkterne. Paa en kugleflade taler man
om to punkters sfæriske afstand, som er den
korteste linje, der kan trækkes fra punkt til punkt langs
kugleoverfladen. Dens linje er en storcirkelbue.
Afstandsmaalere (distancemaalere), instrumenter, som
tjener til at angive længden af sigtelinjen (eller dens
projektion) til et sigtepunkt; afstanden kan enten aflæses
direkte eller findes indirekte ved hjælp af aflæsningerne
paa instrumentet. Ved landmaaling anvendes mest
instrumenter, som beror paa bestemmelsen af en side i
et triangel, hvis grundlinje (basis) og to hosliggende
vinkler er bekjendt. Denne grundlinje kan enten være
en inddelt maalestang, som opstilles ved sigtepunktet,
eller en stang paa selve instrumentet (basislinjal).
Indsigtningen sker ved kikkert. I den nyeste tid er der
fra Zeisz’s verksted i Jena udgaaet en stereoskopisk
afstandsmaaler.
Afstemning, votering, er den handling, ved hvilken
en forsamling, som regel efter forudgaaende forhandling
eller adgang til forhandling, tilkjendegiver sin virkelige
og endelige mening. A. er en viljestilkjendegivelse i
beslutnings form angaaende det formaal, der er
forsamlingen forelagt, og hvorover den har raadighed. For at
erkjendes beslutningsdygtig er det undertiden ved
positiv forskrift fastsat, at et bestemt antal medlemmer
(forsamlingens qvorum) skal være tilstede ved eller
deltage i afstemningen, f. eks. i stortinget og dets afdelinger
to tredjedele af medlemmerne (grl. § 73). Kun sjelden
udkræves enstemmighed, forat en forsamlings beslutning
skal blive gyldig. Som regel er simpelt (absolut)
flertal tilstrækkeligt hertil. I stortinget udgjør 62 af de
123 medlemmer absolut flertal. Undertiden kræves dog
kvalificeret flertal, d. e. et saadant, hvor stemmernes
antal er større end halvdelen; for enkelte
stortingsbeslutninger udkræves saaledes to tredjedele af
stemmerne (grl. § 76). Eller flertallet kan være relativt,
hvor en mening opnaar flere stemmer end nogen af de
øvrige i afstemningen repræsenterede. Hvor to meninger
opnaar lige mange stemmer, vil formandens stemme
ofte være afgjørende for afstemningens resultat; at saa
skal være tilfældet, maa dog udtrykkelig være forud
fastsat. Afstemningens ydre form kan være meget
forskjellig. Den kan foregaa ved tilraab (akklamation),
haandsoprækning, ved at deltagerne bliver siddende eller reiser
sig, ved at forsamlingen deler sig (f eks. ofte i det
engelske parlament, hvor denne a. benævnes division,
eller i den tyske rigsdag, hvor den kaldes
Hammelsprung), ved afgivelse af stemmesedler eller af sorte
eller hvide kugler (ballotering), ved navneopraab eller
mekaniske afstemningsapparater. Denne sidste
fremgangsmaade trænger stedse mere og mere ind i
parlamentariske forsamlinger og finder navnlig anvendelse ved
hemmelig a., eller hvor det er af betydning meget hurtig
at erfare a.s resultat. De mekaniske eller automatiske
afstemningsapparater er nemlig gjerne saaledes
konstrueret, at man straks kan aflæse a.s udfald paa en dertil
indrettet tavle. Den offentlige a., hvor enhver deltagers
standpunkt let kan kontrolleres, er imidlertid i de fleste
forhold det mest anvendte system, idet ansvarsfølelsen
der langt kraftigere vil gjøre sig gjældende som
medbestemmende moment. Kun undtagelsesvis er det, f. eks.
ved rigsretten, bestemt, at afstemningen skal være
hemmelig. Af stor betydning ved afstemningen er det, at
det eller de spørsmaal, der forelægges forsamlingen til
afgjørelse, fremstilles til besvarelse paa den rette maade
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
