- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
133-134

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ageusi - Agfa - Agger kanal - Agglomerat - Agglutinantia - Agglutination - Agglutinationsteorien, agglutinerende sprog, se Sprog - Aggregat - Aggregatformer - Aggregatæ, se Kurvblomstrede - Aggregere - Aggriperler - Aghlabiderne - Agile - Agilolfingerne - Agincourt, se Azincourt - Agio - Agis II - Agis IV - Agitation - Agitato - Aglaia - Aglar, se Aquileia - Agn - Ordbøgerne: A - afkræfte ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ageusi, ophævelse af smagsevnen, enten ved lidelser
i centralnervesystemet eller i smagsorganerne i tungens
og mundens slimhinde.

Agfa, fabrikmerke for artikler fra det bekjendte
«Actien-Gesellschaft für Anilin-Fabrikation» i Berlin.

Agger kanal brødes 1825 gjennem Aggertangen, var
seilbar til 1864, er nu ganske tilsandet.

Agglomerat er en bergart bestaaende af en uordnet
sammenhobning af forskjellige slags blokke, som er
udkastet af vulkaner.

Agglutinantia, klæbemidler, der bruges til at lukke
mindre saar, f. eks. heftplaster, kollodium.

Agglutination (sammenklæbning) kaldes i
bakteriologien den reaktion mellem blodserum fra forskjellige
dyr (og mennesker) og visse bakterier, der ytrer sig ved,
at disse ved tilsætning af serum klumper sig sammen,
mister sin bevægelighed (hvis de har egenbevægelse) og
danner fnokker, der lidt efter lidt synker tilbunds i
det omgivende medium. Fænomenet kan iagttages saavel
under mikroskop som uden dette. — Reaktionen skyldes
de saakaldte agglutininer, substanser, der delvis
normalt findes i blodet, men især optræder i øget mængde
efter en gjennemgaaet kunstig eller naturlig infektion (se
Immunitet). Agglutination med normalt serum (naturlig
a.) optræder kun, naar den bakterieholdige vædske tilsættes
forholdsvis store mængder serum (1 : 10), medens man
derimod ved at bruge serum fra dyr eller mennesker,
der har gjennemgaaet en infektionssygdom, kan agglutinere
de bakterier, der betinger vedkommende sygdom, ved
hjælp af betydelig mindre, stundom rent minimale
mængder serum (f. eks. 1 del serum paa 5 000 dele
bakterieholdig vædske). Agglutinationen bliver saaledes en
specifik reaktion, der foruden at have stor videnskabelig
interesse ogsaa har en stor praktisk betydning i den
kliniske medicin, idet man ved hjælp af denne ofte kan
stille diagnosen i tvilsomme sygdomstilfælde; dette
gjælder særlig kolera, tyfus og visse febrile diarrhoer.

Agglutinationsteorien, agglutinerende sprog, se Sprog.

Aggregat betegner i mineralogien en af flere enkelte
krystalindivider sammensat masse.

Aggregatformer kaldes de tre hovedformer, hvori
stoffe kan optræde : den faste, den flydende (vædsker)
og den luftformige (gaser). Populært defineres de tre
former saaledes : Faste er de legemer, som har bestemt
volum og bestemt form, flydende de, som har bestemt
volum, men ingen bestemt form, luftformige de, som
hverken har bestemt volum eller bestemt form. For
vædsker er det ellers karakteristisk, at de kan danne
draaber, hvilket beror paa, at overfladespændingen er
større end elasticiteten, medens ved faste legemer
elasticiteten er størst. Ved luftarterne kan man ikke tale
om overfladespænding. En luftmasse, som er i ro, kan
derfor ikke som en vædske stille sig med en skarpt
begrænset fri overflade. Mange stoffe kan alt efter
temperatur og tryk bestaa i to eller alle tre former,
saaledes vand som is, vand og damp.

Aggregatæ, se Kurvblomstrede.

Aggregere (lat. grex, hob, hjord), optage i et samfund.

Aggriperler kaldes paa Guldkysten smykker af glas
el. sten, men navnet bruges ogsaa om lignende smykkesager
fra hele Afrika og andre verdensdele. A., der alm.
er gjennemborede gule, blaa, røde el. grønne cylindere,
fremstilles ikke der, hvor de forekommer, men er fundet
i grave. Man mener, at de stammer fra Venezia, hvor
lignende perler endnu fremstilles.

Aghlabiderne, arabisk herskerslegt i Nordafrika,
der omkr. 800 opkastede sig til herrer i Tunis og
Tripolis og 831 satte sig fast paa Sicilien. Stamfaderen
Ibrahim-ben-Aghlab var statholder hos Harun ar-Raschid ;
omkr. 910 blev den sidste Aghlabide Zijâdet Allah III
fordrevet af Fatimiderne.

Agile [adžíle] (ital.), med letflydende, musikalsk foredrag.
Agilita, bevægelighed.

Agilolfingerne, bayrernes ældste hertugslegt, der ifølge
sagnet nedstammer fra den frankiske hærfører Agilolf.
I slutningen af 6 aarh. forekommer hertug Garibald I,
fader til den longobardiske dronning Theodolinde. Den
sidste hertug Thassilo II blev 788 afsat af Karl den store
og sat i kloster, hvorpaa hans land blev en frankisk pronvins.

Agincourt [ažẽkūr], se Azincourt.

Agio [ášo, egentlig ažó) (fr.), ital. aggio, pris- eller
kursforskjel, hvormed en mynts, en pengesorts, et
værdipapirs for øieblikket gjældende virkelige (kurs-)værdi
overstiger sammes paalydende (nominal-)værdi. Det
modsatte: disagio eller damno. Agiotage,
børsspekulationer for at tjene paa kursforandringer, børsspil.

Agis.
1. A II, spartansk konge, broder af Agesilaos,
konge 427—397; kjæmpede tappert i den peloponnesiske
krig mod Athen.

2. A. IV, spartansk konge (244—240).
Fortvilet over de elendige forhold i Sparta søgte han
at gjenoplive Lykurgs forfatning; der fandtes kun 700
borgere, af hvilke 100 eiede al jorden; men A. fik
tvunget love igjennem, der gik ud paa at ophæve gjæld,
forøge borgernes tal og uddele jorden i lige lodder til
borgerne (242). 240 bukkede han dog under for modpartiet
og blev henrettet. Alfieri har skrevet et drama om ham.

Agitation (lat.), bevægelse, uro, ophidselse af sindene,
især i polit, øiemed (valg-a.); agitator, en der
agiterer, d. e. ophidser, bearbeider folk for en bestemt
sag. A. drives især gjennem taler i offentlige
forsamlinger og i pressen ved artikler, flyveblade, uddeling af
valglister o. s. v.

Agitato [adžitáto] (ital.), med heftigt, bevæget musik,
foredrag, ofte i forbindelse med allegro, vivace o. s. v.

Aglaia, en af de tre Gratier, s. d.

Aglar, se Aquileia.

Agn, lokkemad ved fiskeri, anbringes paa fiskekroge,
i aaleteiner, hummerteiner etc. Ved de store fiskerier
med liner («bakke») efter torsk, lange, hyse og kveite
anvendes som agn hovedsagelig sild, agnskjæl (mytilus
modiola)
, blæksprut (ommatostrephes iodarus) og lodde.
Agnen benyttes dels fersk, dels saltet. Under skreifisket
om vinteren benyttes for en væsentlig del saltet sild,
lodde og «blæksprutgor» (d. e. indmaden af blæksprut).
Saltede skjæl benyttes i stor udstrækning udpaa vaaren
under Lofotfisket. Det er af stor betydning, at saltet
agn i det hele taget kan benyttes, hvorved fiskerne gjøres
uafhængige af den daglige ferskagntilførsel. Under
sommerfisket langs hele kysten og loddefisket i
Finmarken benyttes omtr. udelukkende fersk agn, kun i
nødsfald saltet. Til opbevaring af fersk agnsild benyttes

[1]


[1]
afkræfte — ⓣ entkräften — ⓔ enervate, enfeeble, weaken; exhaust; (argument) invalidate — ⓕ affaiblir, énerver, épuiser; (gjendrive) affaiblir, infirmer.

afkræftelse — ⓣ Entkräftung f — ⓔ debility, enervation, enfeeblement, exhaustion; invalidation — ⓕ affaiblissement m, énervation f, épuisement m, infirmation f.

afkrænge — ⓣ abziehen, abstreifen — ⓔ skin off — ⓕ écorcher.

afkræve — ⓣ abfordern, abverlangen — ⓔ require of — ⓕ exiger (qc de q), demander (qc à q).

aflad (teol.) — ⓣ Ablass m — ⓔ indulgence(s) — ⓕ indulgence(s) f (pl).

aflade — ⓣ ablassen, aufhøren — ⓔ leave off — ⓕ cesser (de).

aflagre — ⓣ (ab)lagern — ⓔ store — ⓕ laisser vieillir, aflagret — ⓣ (ab)gelagert - ⓔ (cigarer o. fl.) well seasoned (cigars) — ⓕ vieux.

aflame ⓔ flammende, blussende.

aflang — ⓣ (länglich) rund, oval — ⓔ oblong — ⓕ oblong; ovale.

aflede — ⓣ ableiten, ablenken — ⓔ draw (turn) off f a way); (tanker, sygdomme) divert; (vand o. l.) carry off; (lynet) conduct; (ord) derive — ⓕ détourner; dériver, afledet ord — ⓣ abgeleitetes Wort n — ⓔ derivative, formative — ⓕ dérivé m.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free