Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agn - Agnano - Agnater - Agnes - Agnes af Brandenburg - Agnes af Meran (gift med Filip August) - Agnes af Meran (grevinde af Orlamünde) - Agnesi, Maria Gaëtana - Agnes Sorel, se Sorel - Agnetevisen - Agni - Agnone - Agnor - Agnosticisme - Agnus Dei - Agobard - Agon (veddekamp) - Agon (havneby i Frankrig) - Agone - Agoni - Agonistiker, se Donatister - Agonus, panserulk, se Ulk - Agora - Agorafobï, se Pladsangst - Agorakritos - Agosta - Ordbøgerne: A - afkræfte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i stor udstrækning agnfrysekasser efter amerikansk
model: flade zinkkasser, som rummer ca. 10 liter. 16
saadanne pakkes lagvis i en trækasse med saltblandet is.
Agnskjælfiske foregaar om høsten og vinteren
hovedsagelig i Bergenhusamterne efter det store
agnskjæl (mytilus modiola) paa op til 20 favners dybde
væsentlig ved hjælp af «skjælplog» (stor bundskrabe).
Indmaden af skallene udtages og nedsaltes i 1/4-tønder
og forsendes hovedsagelig til Lofotfisket. A. har i de
sidste snes aar udviklet sig til en speciel bedrift.
Agnano [anjáno], tørlagt kratersjø v. f. Neapel; ved
nordbredden svovlbadene ved San Germano, ved
sydbredden den bekjendte hundegrotte (Grotta del cane).
Agnater er slegtninge, der nedstammer fra
hinanden, mand efter mand, medens kognater er
slegtninge, hvor et eller flere af de mellemliggende slegtled
er kvinder. Følgelig fører kun agnaterne samme
slegtnavn. Den ældste romerret kjendte kun a.s arveret;
senere, som ogsaa i nyere tid, er forskjellen mellem a.
og k. med hensyn til slegtskabsarv uden al betydning.
Dog spiller den en stor rolle ved tronfølge og arv af
stamhus, agnatisk sukcession. I de fleste lande er
tronfølgen agnatisk (i Norge, Sverige og Danmark endog kun
mandlig agnatisk. Undertiden er tronfølgen
agnatisk-kognatisk, saaledes at først a. og efter deres uddøen
kognater er arveberettigede. Dette sidste var tilfældet i
Danmark ifølge Kongeloven, men ophørte ved
Londonerprotokollen af 1852.
Agnes, lat. Agneta, den hellige, var ifølge legenden
en romersk adelig jomfru, som blev kristen og vragede
en patriciers egteskabstilbud, hvorfor hun blev
indespærret i et off. hus. Ved flere undere frelstes hendes
dyd. Hun blev dømt til baalet, men da ikke ilden vilde
fortære hende, maatte hun henrettes 21 jan. 304. Hun
er dydens symbol og afbildes helst med et lam. To
kirker i Rom er indviet til hende. I den ene, som ligger
udenfor Porta Pia, bliver hver 21 jan. de lam indviet,
af hvis uld de nye erkebiskopers pallier skal væves.
Agnes af Brandenburg (1258—1304), d.
dronning, datter af markgrev Johan I, egtede 1273 Erik
Klipping, blev enke 22 april 1286 og styrede landet i
sønnen Erik Menveds mindreaarighed i forening med
hertug Valdemar IV af Sønderjylland. 1293 egtede hun
grev Gerhard II af Holsten, hvem hun fødte en søn,
grev Johan den milde. Begravet i Ringsted kirke.
Agnes af Meran, gift med Filip August (s. d.).
Agnes af Meran, grevinde af Orlamünde, skal ifølge
sagnet efter mandens, grev Otto af Orlamündes, død
1293 have myrdet sine børn for at kunne blive gift med
borggrev Albrecht den smukke af Nürnberg. Til straf
for sin brøde færdes hun ved nattetid som «den hvide
dame» paa forskjellige slotte i Sydtyskland. I
virkeligheden hed Otto af Orlamündes hustru Beatrix af M. og
var en søster af Albrechts bedstemoder.
Agnesi [anjési], Maria Gaëtana (1718—99),
italienerinde, f. i Milano, død sammesteds. Hun studerede sprog
samt matematik og fysik. Fra 1750—52 var hun
professor i matematik i Bologna, men kastede sig derpaa
over teologien og ofrede sig resten af sit liv for
fattigpleie og sygepleie i Milano.
Agnes Sorel, se Sorel.
Agnetevisen, berømt d. folkevise, efter tysk forbillede,
om Agnete, der følger havmanden til havsens bund.
A. maa være yngre end middelalderen, men har dog været
sterkt udbredt og har paavirket flere digtere (Ewald,
« Liden Gunver», Baggesen, Oehlenschläger, H. C. Andersen).
Agni, i den indiske mytologi ildens gud, og identisk
med dette sit element (a. d. e. lat. ignis, ild); han bor i
solen, aabenbarer sig i lynet, slumrer i træstykket,
hvorfra han skaffes frem ved gnidning o. s. v. Han er
gudernes sendebud og offerprest. Han hjælper
menneskene i livet, og efter døden bringer han dem (gjennem
ligbrændingen) til dødsriget.
Agnone [anjōne], by i Italien, prov. Campobasso; 6 000
indb. ; staal- og kobberarbeider.
Agnor, modhake, egentlig den hake, som paa
fiskekrogen fastholder agnet. Af agn og oldn. o̧r, pil (eng.
arrow).
Agnosticisme (græ.) betegner hos Huxley, Darwin
o. a. det standpunkt overfor tilværelsens grundproblemer
at vedkjende sig erkjendelsens afmagt. En agnostiker
hverken benegter el. bekræfter f. eks. Guds tilværelse.
Agnus Dei (lat. d. e. Guds lam, døberens vidnesbyrd om
Kristus Joh. 1, 29). Udtrykket bruges dels om middelalderens
billeder af Kristus som lammet med korset, dels om den gamle
latinske salme : «Guds lam, som bærer verdens synd, forbarm
dig over os», dels om vokskager, paatrykt et billede af det
korsbærende lam.
 |
| Agnus Dei. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
