Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 137-138 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agosta - Agoult, Marie de Flavigny, grevinde d' - Agout - A. Gr. - Agra - Agraf(fe) - Agram - Agraman - Agrarer - Agrariske love, se Ager publicus - Agrar- og industristat - Ordbøgerne: A - aflure ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

handel med salt. 1676 seirede her den franske flaade
over den hollandske under Ruyter, der blev dødelig saaret.

Agoult [agū], Marie de Flavigny, grevinde d’A.
(1805—76), fr. forfatterinde, pseudonymet Daniel Stern,
gift med grev d’A., fra hvem hun snart lod sig skille,
stod senere i forhold til Franz Liszt, tilhørte 1830- og
40-aarenes reformivrige opposition, skrev bl. a. romanen
«Nélida», en selvbekjendelse paa grundlag af forholdet
til Liszt, «Histoire de la revolution de 1848», værdifuldt
kildeskrift, «Histoire des commencements de la république
aux Pays-Bas 1581—1625», prisbelønnet, «Esquisses
morales» og «Mes souvenirs 1806—1833».

Agout [agū], bielv til Tarn (hovedelv Garonne) fra
Mts. de l’Espinouse.

A. Gr., bot. forkortelse for Asa Gray.

Agra, en af nordvestprovinserne (de forenede prov. Agra
og Oudh i brit. Forindien), 215483 km.² med 35 mill. indb.
Ogsaa navnet paa et (mindre) distrikt. Byen A. ved Jumna
har 188 000 indb., handel med korn og sukker,
tilvirkning af sko- og mosaikarbeider. Blandt dets
pragtbygninger fra den tid, det var stormogulens hovedstad, er
det pragtfulde marmormausoleum Taj-Mahál [tadsj-].

Taj-Mahál i Agra.

Agraf(fe) (fr.).

1. Spænde til at sammenholde klædedragten.

Agraf.

2. I kirurgien et tangformet instrument til at
sammenholde saarrandene.

3. I bygningskunsten slutstenen i en bue.

Agram (kroat. Zagreb, ung. ZagrabJ.

1. Komitat i Kroatien.

2. Hovedstad i Kroatien og sædet for den
kroat.-slavon.-dalmat. kronlandsregjering (ban, landdag
m. m.), nær elven Save, 6 000 indb. Et gammelt
erkebiskoppeligt slot og den gotiske dom fra det 13 aarh.
hører til den vakkert beliggende gamle bys mange
monumentale bygninger, som dog led meget ved
jordskjælvet i 1880. Silke- og porcellænsfabriker, handel med
korn, vin, potaske, tobak.

Agraman (forvansket af fr. agrément). 1. Behagelighed,
prydelse. 2. Possementmagerarbeide til besætning paa
damepynt, gardiner o. s. v.

Agrarer (af lat. agrarius, som angaar jordbruget)
kaldes i forskjellige lande medlemmer af et politisk parti
eller af en organisation, som virker for landbrugets
interesser. Betegnelsen har særlig fundet anvendelse i
Tyskland, hvor den første gang hørtes som stikord ved
valgene 1874, og hvor programmet for en agrarisk
bevægelse udformedes ved den 24 feb. 1876 i Berlin grundlagte
forening «Deutsche Steuer- und Wirtschaftsreformen».
Oprindelig frihandelsvenlige indgik de tyske a. 1879 et
forbund med industriprotektionisterne til gjensidig støtte
i kravet paa høiere toldbeskyttelse. Deres sterkeste
organisation har været det 18 feb. 1893 grundlagte «Bund
der Landwirte», hvis opstaaen betegnede en reaktion
mod rigskansler Caprivis handelstraktater med en række
lande (1891—94). Endnu i 1902 havde dette forbund
ca. 250 000 medlemmer, men senere har det været i
tilbagegang. I Frankrige har agrarpartiet repræsenteret
den mest vidtgaaende beskyttelsespolitik, gjennemført
navnlig efterat dets fører Jules Méline (f. 1838) 1896—98
var blevet regjeringschef. Dets program er fyldigst
udformet af Méline selv i bogen «Tilbage til jorden», der
udkom i 1905, i tysk overs. 1906. Landmændenes
interesser repræsenteres i Danmark af «Dansk agrarforening»,
oprettet i 1893, i Sverige af «Sveriges agrarforbund»,
oprettet i 1894, men i 1903 omdannet til
«Sveriges landtmannaförbund», og i Norge af
«Norsk landmandsforbund», konstitueret 6 feb. 1896.

Agrariske love, se Ager publicus.

Agrar- og industristat er et slagord, der betegner
en navnlig inden tysk økonomisk videnskab i de senere
aar opkommen strid om, hvorvidt landbrugets eller
industriens interesser fortrinsvis skal søges fremmet ved
foranstaltninger fra statens side. Samtidig som Europas
landbrug i sidste halvdel af forrige aarh. har lidt under
en stadig mere paagaaende oversjøisk konkurrance,
hvorved dets udvikling er blevet hemmet, har industrien
vokset med kjæmpeskridt. Herved er en merkelig
forskyvning særlig inden de store industristaters
befolkningsklasser traadt i dagen. Landbefolkningen har
i store skarer opgivet jorden og er blevet optaget af
industricentrerne eller den er i en foruroligende udstrækning
udvandret. Derved er flere europæiske lande, særlig
England, i større udstrækning end tidligere blevet
afhængige af fremmed korntilførsel. Udviklingen er
gaaet i ensidig industrialistisk retning. De, der
kritiserer dette forhold, betoner sterkt nødvendigheden
af, at en livskraftig bondestand opretholdes, og
ønsker en agrarpolitik, der kan føre til dette maal.
Andre vil ikke se nogen fare i, at det nationale

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>