Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agrar- og industristat - Agrarpolitik - Agreé - Agrell, Alfhild Theresia - Agrell, Karl Magnus - Agrest - Agricola, Georg - Agricola, Gneius Julius - Agricola, Johan - Agricola, Martin - Agricola, Michael - Agricola, Rudolf - Agri decumates - Agrigentum - Agrikultur (akerdyrkning), se Landbrug - Agrinion - Agriotes, se Smeldere - Ágrip af Noregs konunga sögum - Agrippa, se Herodes - Agrippa, Henrik Cornelius - Ordbøgerne: A - aflure ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
arbeide saaledes er blevet delvis omlagt; ogsaa i
fremtiden vil industristaterne kunne finde fremmed
brødkorn og udenlandske markeder for sin industrielle
produktion. Meningerne synes efterhaanden at samle sig
om, at et baade-og her er at foretrække, hvorfor det
anbefales at lade den økonomiske politik tilgodese saavel
industriens som landbrugets interesser, f. eks. ved
afslutning af handelstraktater og gjennem toldpolitiske
forholdsregler.
Agrarpolitik er den gren af den økonomiske politik,
som har landbrugets udvikling til formaal, og som til
fremme heraf ønsker statens medvirkning. Gjenstand
for dens bestræbelser er at høine landbefolkningens
sociale stilling og økonomiske velfærd. Staten maa træde
til først og fremst ved ordningen af selve
agrarforfatningen, af eiendomsforholdene og den øvrige for
grundbesiddelsen gjældende ret. Dernæst har staten som
opgave for sin a. at befordre udviklingen af den
landøkonomiske produktion, dels direkte ved at fremme
opdyrkning, skaffe billige hypoteklaan, anordne
forsikringsvæsen, oprette mønsterbrug, stutterier,
kontrolstationer, opstille præmier o. s. v., dels indirekte ved at
udvikle kommunikationsvæsenet, ved anvendelse af
toldpolitiske forholdsregler, gjennem udstillinger,
undervisningsanstalter o. s. v. I betragtning af
landmandsnæringens fremtrædende betydning for den nationale
økonomi er a. en af statens vigtigste opgaver. At lette og
forbedre bondestandens kaar har for alle kulturstater i
nyere tid været statsformaal. Medens a. hidtil
overveiende har taget sigte paa at bortrydde hindringer
for den enkeltes fri raadighed over jorden har i den
nyeste tid en reaktion herimod gjort sig gjældende.
For at skaffe ubemidlede jord har man saaledes gaaet
til tvangsekspropriation af privat eiendom; der er lagt
baand paa den enkelte skogeiers ret til at hugge ned
sin skog o. s. v. Den moderne a. omfatter fremforalt
tre problemer: en omordning af forholdet mellem kapital
og jordbesiddelse, en regulering af forholdet mellem
besiddende og besiddelsesløse paa landet og bekjæmpelse
af den priskrise, hvorunder jordbruget i vore dage lider.
Agreé (fr. agré), titel, som «Fria konsternas akademi»
i Stockholm til 1887 gav yngre kunstnere som belønning.
Agrell, Alfhild Theresia, f. Martin (1849-), sv.
forfatterinde af skuespil, «Dömd», «Räddad» (paavirket
af Ibsen), og af livlig fortalte novellistiske skildringer
(«Lovisa Petterqvist»).
Agrell, Karl Magnus (1764—1840), sv. orientalist,
bekjendt for sine dygtige forskninger i de semitiske
sprog, især syrisk. Foruden trykte arbeider har han
efterladt sig en mængde (senere af Lindgren og
Wackerbarth tildels publicerede og benyttede) manuskripter,
som opbevares i bibliotekerne ved Upsala akademi og
Växjö gymnasium.
Agrest, saften af umodne druer, benyttes som eddike
til kjøkkenbrug, indkogt med sukker til limonade og
endelig til blegning af voks.
Agricola (latinisering af det tyske navn Bauer),
Georg (1494—1555), født i Glauchau, var først rektor i
Zwikau, studerede derpaa medicin og praktiserede som
læge i Joachimsthal og Chemnitz, hvor han døde som
borgermester og stadsfysikus. Her lagde han sig efter
bergvidenskaben og udgav flere kjendte videnskabelige
verker, hvoraf hovedverket «De natura fossilium» (trykt
1657) i begyndelsen af 19 aarh. oversattes til tysk.
Agricola, Gneius Julius (40—93), gjorde
krigstjeneste i Britannien og var senere kvæstor i Asien.
77 konsul, derefter statholder i Britannien; under sin
syvaarige virksomhed her sikrede han romernes
herredømme, og takket være ham bredte romersk sprog og
kultur sig blandt briterne. Af skinsyge kaldte
Domitian ham tilbage, og han levede nu tilbagetrukket til
sin død. Hans svigersøn Tacitus (s. d.) har skrevet hans
biografi, der er bevaret.
Agricola, Johan, f. i Eisleben 1494, sluttede sig til
Luther i arbeidet for kirkens reformation, men skiltes
senere fra ham i spørsmaalet om lovens betydning, idet
han lærte, at denne ingen værdi har for kristne. D. 1566
som hofprest hos Joakim II af Brandenburg.
Agricola, Martin (1486—1556), kantor og
musikdirektør i Magdeburg, ven af Luther, en af de
betydeligste musikforfattere i det 16 aarh. Indførte
mensuralnoteskrift. Vigtigste verk «Musica instrumentalis» med
tegninger af samtidens instrumenter.
Agricola, Michael (1508—57), den finske kirkes
reformator, drog til Wittenberg og studerede der
1535—39; arbeidede efter sin hjemkomst ivrig for
reformationens indførelse i sit fædreland. Oversatte det nye
testamente og dele af det gamle paa finsk. Død som
biskop i Åbo,
Agricola, Rudolf el. Roclof Huysmann (1444—86),
holl. humanist, meget anseet af sin samtid,
kyndig i latin og græsk, som han studerede i Italien, lærer
i logik og fortolker af Aristoteles. Hovedverk: «De
inventione dialectica ».
Agri decumates, «Tiendeland», kaldtes i den senere
romerske keisertid den del af Tyskland, som laa mellem
Øvre-Donau og Øvre- og Mellemrhin. Omtr. aar 100
overlod Trajan det til romerske veteraner og galliske
indvandrere mod en aarlig sum. I det 3 aarh. blev det
besat af alamannerne.
Agrigentum (græ. Akragas, nu Girgenti), by paa
Siciliens sydkyst, anlagt som græsk koloni omtr. 580
f. Kr.; i det 5 aarh. en af oldtidens største byer;
ødelagt 406 af karthagerne, senere gjenopbygget. Endnu
pragtfulde ruiner af flere templer i dorisk stil (navnlig
Zeustemplet).
Agrikultur (akerdyrkning), se Landbrug.
Agrinion (el. Brachori), by i Grækenland,
nomarkiet (provinsen) Akarnanien og Ætolien, 8 km. n. v. for
den ætoliske indsjø Trichonis. 7 000 indb.
Agriotes, se Smeldere.
Ágrip af Noregs konunga sögum (Udtog af Norges
kongesagaer), den første Norgeshistorie paa oldnorsk fra
ca. 1200. Udg. af V. Dahlerup 1880.
Agrippa, se Herodes.
Agrippa, Henrik Cornelius (1486—1535), t.
filosof, doktor i medicin, professor i hebraisk, desuden
teolog og jurist, skrev et verk om magi: «De occulta
philosophia». Han sympatiserede med reformationen,
forfulgtes som kjetter og skrev et skeptisk verk:
«De incertitudine et vanitate scientiarum», der skarpt
kritiserer den skolastiske videnskabs tomhed og ørkesløshed.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
