Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ajas - Ajax, se Aias - Ajjalon - Ajmeere, se Adschmir - Ajo - Ajodhja, se Oudh - A jour - Ajuda - Ajuga, se Jonsokkoll - Ajuthia - Ak... Artikler, som ikke findes her, maa søges under Ac... - Ak (tyrkisk) - Akaba - Akacie, se Acacia - Akademi - Akademiker - Akadien, se Acadia - Akanthos - Akantit - Ordbøgerne: A - afskedige ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ajas, Lilleasien, poststation ved Ajasbugten, gren af
bugten ved Alexandretta, vilajet Adana, ligeoverfor
Iskenderun (Alexandretta).
Ajax, se Aias.
Ajjalon, nuværende Jalo, by v. for Jerusalem ved
den filistr. grænse. Nedenfor ligger den fra Josvas kamp
berømte Ajjalonsdal.
Ajmeere, se Adschmir.
Ajo (ital., sp. ayo), hovmester, opdrager. Aja
(hunkjøn), guvernante.
Ajodhja, se Oudh.
A jour [ažúr] (fr.), gjennemsigtig. Ædelstene indfattet
à j., d. e. saaledes at bagsiden er fri og stenen derved
gjennemsigtig. Være à j. med, holde skridt med,
f. eks. begivenhedernes gang, litteraturen, føre
regnskabsbøgerne og fuldføre sit arbeide for hver dag.
Ajuda (Ouidah, Whydah), by i fransk Dahomé, i en
sumpegn indenfor kystlagunen. Oprindelig midtpunkt
for slavehandelen paa denne kyst («Slavekysten»), med
et portugisisk, et engelsk og et fransk faktori, i det
18 aarh. ligesom hele kystriget Juda erobret af kongen
af Dahomé, i 1890 indlemmet i de franske besiddelser.
Ajuga, se Jonsokkoll.
Ajuthia (Ayuthia, Ajudhja), by i Siam, i det 17 aarh.
landets hovedstad, ved Menam, ved jernbanen fra
Bangkok, 90 km. ovenf. denne by.
Ak... Artikler, som ikke findes her, maa søges
under Ac...
Ak, i tyrkiske stedsnavne, hvid.
Akaba, bugten ved A., den østlige af det Røde havs to
nordlige grene, ø. f. Sinaihalvøen. Inderst ved bugten ligger
den lille by el-Akaba. I nærheden laa bibelens Elat.
Akacie, se Acacia.
Akademi (græ. akademeia) hed en have, som laa
2 km. n.v. for Athen. Her havde Hippark grundlagt
en høiere skole. I denne underviste den store tænker
Platon, hvis forelæsningskurser blev kaldt akademeia.
Efterhaanden blev dette navn almindelig benyttet om
enhver sammenslutning af videnskabsmænd og tænkere
med høiere undervisning som formaal. Et i den senere
oldtid berømt a. var det saakaldte Museion i Alexandria,
oprettet og understøttet af Ptolemæernes fyrsteslegt.
Den antike tids a. gik tilgrunde med denne tids kultur.
Men traditionerne om dem som sæder for lærdom og
høiere aandsinteresser overlevede middelalderens mørke
aarh. 1270 stiftede Brunello Latini et akademi i Firenze;
det stillede sig dog kun den begrænsede opgave at dyrke
digtekunsten. Af større betydning blev det saakaldte
Platoniske a. i Firenze, grundlagt af Cosimo de Medici.
1582 fik man endvidere, ogsaa i samme by, «Accademia
della Crusca», der har udgivet en italiensk ordbog.
Italien blev efterhaanden ogsaa sædet for en række
andre a., hvoriblandt «A. delle scienze» i Torino, der var
et matematisk-naturvidenskabeligt a. Fra Italien
udbredtes a. med renaissancekulturen til andre lande,
saaledes at de fleste kulturlande i nyere tid har faaet et
eller flere nationale a. — Verdens mest berømte a. er
«L’institut de France», stiftet 1629 i Paris som et privat
selskab, i 1635 af Richelieu ophøiet til a. under navnet
«L’académie française». Det skal fuldtalligt omfatte 40
medlemmer («de 40 udødelige»), og det har til opgave
at vaage over det franske sprogs renhed og at udgive
en ordbog over dette. Ved siden af dette egentlige a.
oprettede Colbert 1663 «L’académie des inscriptions et
belles lettres» for filologi og historie, i 1666 «A. des
sciences» for matematik og naturvidenskaber. Allerede
nogle aar tidligere var «A. des beaux-arts», for kunst
og musik, opstaaet ved sammensmeltning af et par ældre
a. Endelig oprettedes 1795 «A. des sciences morales et
politiques» (nedlagt 1803—32), der tager sig af filosofi,
retsvidenskab og samfundsøkonomi. Tilsammen danner
disse 5 a. «L’institut de France», der fik sin
organisation af Napoleon 1806.
Tyskland fik sit «A. der Wissenschaften», grundlagt
1700 i Berlin, efter fransk mønster; i Østerrige
oprettedes først 1846 et «Kais. A. der Wissenschaften» i Wien.
Som a. virker i England «Royal society»; et
videnskabsselskab, der grundlagdes 1645 i Oxford, men som
1663 fik sin virkekreds betydelig udvidet, samtidig som
hovedsædet flyttedes til London. Ogsaa Skotland og
Irland har hver sit «Royal society» henholdsvis i
Edinburgh og Dublin. I de Forenede stater er der talrige a.
Det ældste er «American philosophical society» i
Philadelphia, grundlagt 1744 af B. Franklin. Verdens rigeste
institution af denne art er vistnok «Smithsonian
institution» i Washington, grundlagt 1848.
I Danmark stiftedes 1742 det «Kgl. danske
videnskabernes selskab». Det har udgivet en dansk ordbog, der
paabegyndtes 1793 og afsluttedes 1905.
Sverige fik efter fransk forbillede «Svenska akademien»,
grundlagt af Gustaf III; det har 18 medlemmer («de
aderton» ). Desuden har Sverige «Kgl. vetenskaps-a,»,
grundlagt 1739, «Kgl. vetenskaps-societeten», stiftet 1710 i
Upsala, og «Kgl. vetenskaps och vitterhets-samhället»,
stiftet 1753 i Göteborg.
Norge fik 1760 et a. i det «Kgl. norske videnskabers
selskab i Trondhjem», stiftet af Gunnerus, Gerh. Schøning
og P. F. Suhm under navn af det «Trondhjemske selskab».
Det har et bibliotek paa over 100 000 bind samt
betydelige samlinger af oldsager, mynter, mineraler og
zoologiske og botaniske samlinger. Videnskabsselskabet
i Kristiania blev konstitueret 3 mai 1857; det bestaar
af saavel indenlandske som udenlandske medlemmer,
fordelt i 2 klasser, en matematisk-naturvidenskabelig
og en historisk-filosofisk. Til dette er som egen stiftelse
knyttet «Fridtjof Nansens fond til videnskabens fremme»,
grundlagt ved statuter af 8 decbr. 1896; dets formaal
kan fremmes saaledes, som dets styrelse til enhver tid
finder bedst. Dets fond udgjør (1906) noget over 1 mill,
kroner.
Akademiker, egentlig medlem af et akademi, desuden
ogsaa akademisk borger ; akademisk, hørende til et
akademi el. universitet; a. borger, d. e. student. Ved
a. kunst el. l. forstaaes en i alle ydre henseender
korrekt, men stiv og afmaalt præstation.
Akadien, se Acadia.
Akanthos, græsk by paa landtungen Akte paa den
Chalkidikiske halvø; i nærheden af denne lod Xerxes
landtungen gjennemskjære, forat flaaden skulde undgaa
Athosforbjerget.
Akantit er en sjelden sølverts, der er fundet i
Freiberg i Sachsen og Joachimsthal. Den har den samme
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
