Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 155-156 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ake kjælkebakke - Akeleie - Akeleye, Ingeborg - Akelle - Aken - Aken, H. van, se Bosch - Akenside, Mark - Aker - Aker (herred) - Akerdylle, se Dylle - Akerhøns, se Raphøns - Akerit - Akerkaal - Akerlove - Akermaane - Akermynte, se Mynte - Akerreddik, se Reddik - Akerrikse - Akers-Douglas, Aretas - Akersennep, se Sennep - Akershus amt - Ordbøgerne: A - afskyelig ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

svinger, men da kræves en øvet styresmand. Føret
maa være fast, saa meierne ikke synker nedi. Akning
om kvelden med tyrifakler er en meget yndet fornøielse.
Åker dame og herre paa samme kjælke i vanskelig
bakke, bør herren sidde foran og damen bag og styre.
Er man ikke øvet i at styre en kjælke, bør man aldrig
bede en dame sidde foran.

Akeleie (aquilegia), slegt af soløiefamilien,
væsentlig hjemmehørende i den nordlige tempererede zone.
Blomstens 5 kræmmerhusformede kronblade har alle
lange sporer, som stikker ned mellem bægerbladene.
Fleraarige urter ; et par arter dyrkes i vore haver.
Vildtvoksende hos os er a. vulgaris med oftest blaa,
undertiden røde el. hvide blomster. Planten har bedøvende
egenskaber.

Akeleie

Akeleye, Ingeborg, f. 13 mai 1741, datter af kommandørkaptein
og overlods J.W.A., egtede 1763 Herman Løvenskjold til Fossum
(f. 1739). Kort efter indlod hun sig i et intimt forhold
til libertineren grev Kr. Conr. Danneskjold-Laurvigen,
hvorfor egteskabet med L. opløstes. Fru Ingeborg boede
senere sammen med greven paa gaarden Rolighed i
Hedrum. Efter hans død egtede hun en svensk eventyrer
(v. Manderfeldt) og skal selv være død i Kjøbenhavn 1804.

Akelle, krigersk negerstamme s. f. Ogowe i fr. Kongo.

Aken, by ved Elben, i Preussen, provinsen Sachsen,
regjeringsdistrikt Magdeburg, ved grænsen af Anhalt,
6 800 indb.

Aken, H. van, se Bosch.

Akenside [ékənsaid], Mark (1721—70), eng. læge
og digter, livlæge hos dronningen, gjorde særlig lykke
med læredigtet «The pleasures of imagination», skrev
desuden oder og medicinske skrifter.

Aker er i videste betydning den jord, der i
modsætning til have, skog og naturlig eng arbeides med
plog, og hvorpaa der avles dels korn-, dels rod-, dels
eng-vekster. De sidste giver den saakaldte kunstige eng
eller vold. Norges hele akerland er omtr. 6 mill, maal
(à 10 ar); heraf er over halvdelen kunstig eng. — En aker
er et stykke akerjord begrænset af akerrener, grøfter
eller aurfurer.

Aker, herred i Akershus amt, 425 km.² med 23 061
indb., d. e. 57 pr. km.² Herredet, der svarer til Østre og
Vestre Aker samt Ulleren og Nordstrand prestegjeld og
sogne, ligger omkring Kristaniafjordens inderste bassin
og bestaar af et for største delen veldyrket bakketerræn,
omgivet af skogbevoksede aasstrækninger. Nogenlunde
midt i herredet ligger Norges hovedstad, Kristiania.
Inden herredet forøvrigt findes flere store gaarde og
offentlige anlæg, blandt hvilke de bekjendte sanatorier
Voksenkollen og Holmenkollen.

Akerdylle, se Dylle.

Akerhøns, se Raphøns.

Akerit er en eruptiv dybbergart, der bestaar af
feldspat (plagioklas og ortoklas), biotit, grøn augit samt
kvarts; a. er saaledes en kvarts-augit-syenit. Farven er
graa eller rødlig-graa. Findes i Jarlsberg og Larvik amt
samt i Kristiania omegn (navnet af Aker).

Akerkaal (brassica campestris), art af kaalslegten,
de korsblomstredes familie (cruciferæ), med gule
blomster i klase, hjerteformig omfattende stængelblade og
lyreformig finnede rodblade. Et hos os almindeligt ugræs
i åkrene. Stamplante for flere dyrkede former f. eks.
næpe, turnips (b. campestris *rapa).

Akerkaal.

Akerlove (leges agrariæ) kaldte romerne love, ved
hvilke ager publicus (s. d.) udskiftedes og gik over til
privateie. De bekjendteste var de liciniske (367 f. Kr.),
der bestemte, at ingen borger af a. p. maatte have mere end
500 jugera (250 tdr. land, 1 000 ar) i besiddelse, og at
resten skulde udskiftes til fattige borgere; disse love
fornyedes 133 f. Kr. af Tib. Gracchus.

Akermaane (agrimonia), slegt af rosefamilien, urter
med mellembrudt finnede blade. Blomstens haarde og
ved frøenes modning affaldende underbæger er oventil
paa ydersiden forsynet med kroge, som tjener til at
sprede de 1 à 2 i dette indesluttede nødfrugter.
A. eupatoria er almindelig i landets sydlige dele, medens
a. odorata kun forekommer paa meget faa steder hos os.

Akermynte, se Mynte.

Akerreddik, se Reddik.

Akerrikse (crex pratensis) tilhører en egen slegt af
vadefugle. Kjønnene lige. Farve: sort, graa og brun
spraglet, bugsiden lysere, askegraa til gulhvid. Nebbet
høit, sammenklemt fra siderne, mørkebrunt, fødderne
graa, vingerne brede, halen kort. Længde: 250—280 mm.
Lever paa lavlandet i dyrkede egne. Trækfugl. Alm.
om sommeren i den største del af Europa. Nærer sig
væsentlig af insekter, snegle og andre smaa dyr. Dens
velkjendte lyd frembringes af hannen og høres særlig
om aftenerne i forplantningstiden.

Akers-Douglas [ékəs dɐ’gləs], Aretas (1851—), eng,
politiker, parlamentsmedlem 1881, sluttede sig til de
konservative og kom snart til at spille en rolle. Blev 1902
statssekretær for det indre i Balfours ministerium.

Akersennep, se Sennep.

Akershus amt strækker sig fra den indre del af
Kristianiafjorden i syd til Mjøsen i nord og fra
Ringerike i vest til Sverige i øst. Efter sin naturlige
beskaffenhed falder det i 3 hoveddele, der fra ældre tid af
benævnes Aker i sydvest. Folio i sydøst og Romerike i
nord ; den sidstnævnte landsdel er for en stor del et
slettelandskab. Det høieste fjeld er Fjeldsjøkampen


[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>