Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 157-158 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Akershus amt - Akershus fæstning - Akershus slot - Ordbøgerne: A - afsone ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(797 m.) i Hurdalen, taget ved amtets nordgrænse.
I den østlige del gjennemskjæres amtet fra nord til syd
af Glommen, som her danner indsjøen Øieren. — Amtet
var tidligere delt i 3 fogderier, nemlig Aker og Folio
samt Nedre Romerike og Øvre Romerike. Det inddeles nu i
5 sorenskriverier og 23 herreder, hvorhos kjøbstæderne
Kristiania og Drøbak samt ladestederne Hvitsten,
Hølen og Son ligger inden amtets grænser; men af disse
udgjør Kristiania et eget amt. Tæt ved Drøbak ligger
den ganske betydelige fæstning Oscarsborg. I geistlig
henseende henhører amtet til Kristiania stift, og det
omfatter 4 provstier med 25 prestegjeld. — Amtet er
5 224 km.² med 116 228 indb., naar byerne (altsaa ikke
Kristiania) medregnes, og uden disse 5 223 km.² med
112 870 indb.; 336 km.² er dækket af ferskvand. Af
amtets samlede areal opgives ca. 16 pet. at være aker og
eng, ca. 64 pct. skog og ca. 20 pct. udmark, snaufjeld,
myr og indsjøer.

Akershus fæstning, anlagt i slutningen af 13 aarh.,
vel kun som et fast taarn (donjon), der kaldtes Akersborg,
senere A. Haakon VI og Margrete havde fast bopæl her
og foretog nybygninger (Kongehallen); fra nu af fik A.
stor betydning baade som fæstning og residens. 1527
ødelagdes slottet delvis af ildebrand, men modstod dog
Kristian II’s beleiring 1531. Under Kristian III opførtes
nybygninger, tildels med sten fra Hovedøens kloster.
Med glans udholdt A. derpaa svenskernes beleiring 1567.
Kristian IV lod det ældste taarn (Vaagehals) nedrive og
foretog en gjennemgribende ombygning og udvidelse,
som fortsattes under Fredrik III og Kristian V. Herved
fik fæstningen i hovedsagen det udseende, den nu har.
1716 beleiredes A. forgjæves af Karl XII; men siden
forfaldt det hurtig og har nu kun betydning som depot.
I det 17 aarh. var A. sædet for statholderne; i det 18
aarh. anvendtes det til statsfængsel, og her fandtes lige
til 1866 rigets arkiv.

Akershus. Efter tegning af S. Segelcke.

Akershus: Indre borggaard. Efter tegning af S. Segelcke.

Der er nu planer oppe om at faa fæstningens ældste og høiest
beliggende del, «Øvrevold », restaureret, for at bevare den
som et minde om gamle dage. Fæstningens nyeste og lavest
beliggende del, « Nedrevold)), er allerede for en stor
del nedrevet for at give plads for kaier m. v.

Akershus slot. Arbeidet med den endelige
undersøgelse, der er sat iverk af arbeidskomitéen for slottets
gjenreisning, har været drevet 1905—06 og vil ikke kunne
afsluttes før om længere tid. Ved undersøgelsen er den
omstridte beliggenhed af Fuglesangstaarnet og dettes
bestemmelse med nogenlunde sikkerhed fastslaaet, idet
taarnet viser sig at have ligget lige op til det store
Vaagehalstaarns sydvestre hjørne, hvor det har tjent
som porttaarn for borggaarden. Samtidig er det bragt
til en vis grad af sandsynlighed, at det oprindelige
borganlæg ikke alene har omfattet det hidtil kjendte, nemlig
de to nævnte taarne med en nordenfor liggende
muromsluttet borggaard paa det høieste plateau, men desuden
en lavere liggende ydre borggaard, hvortil adgangen har
gaaet gjennem et sterkt befæstet porttaarn

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>