Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Akkommodationsevne - Akkommodationsobligation - Akkompagnement - Akkord (i retssproget) - Akkord (musik) - Akkordarbeide, se Arbeidsløn - Akkra - Akkreditere - Akkrum - Akkumulator - Ordbøgerne: A - afstænge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afstamning bygger, ligesom ogsaa al plante- og husdyravl
beror paa tilstedeværelsen af denne evne.
Akkommodationsobligation, a-veksel, en
obligation eller veksel, der udstedes eller overdrages til en
straamand, som i formen optræder ved den virkelige
anbringelse eller omsætning.
Akkompagnement [akõpañəmã’] (fr.), ledsagelse, er
den harmoniske understøttelse, som ydes en eller flere
instrumentale eller vokale hovedstemmer af andre
instrumenter eller stemmer, f. eks. sang med a. af piano (el.
violin m. v.), kor med a., af orkester, solosang med a.
af kor. I vor tid tillægges et saadant a. langt større
musikalsk betydning end før. Akkompagnere,
Akkompagnatør, -trice.
Akkord (i retssproget), aftale mellem en skyldner og
hans fordringshavere, hvorefter disse kun kan kræve en
i procenter udtrykt brøkdel af sine fordringer. Under
a. indbefattes ogsaa udsættelse med betaling af forfaldne
fordringer (moratorium). Underhaands-a., a., der
istandbringes privat, og som kun er bindende for de
fordringshavere, der har indgaaet paa den. Tvangs-a.,
aftale om a. mellem en skyldner og et flertal af hans
ikke fortrinsberettigede fordringshavere. Eftersom a.
gaar ud paa betaling af mindst 50 pct. eller mindre,
maa dette flertal være henholdsvis 2/3 eller 3/4 af
samtlige stemmeberettigede fordringshavere, hvis
tilgodehavende udgjør lignende brøker af den samlede gjæld.
Tvangs-a. binder ogsaa de fordringshavere, der ikke har
samtykket i den. Tvangs-a. kan dels ske under konkurs
(konkl. §§ 60—80), dels under akkordforhandling
(l. 6 mai 1899). Denne sidste aabnes efter skyldnerens
begjæring af skifteretten, der beskikker a.-styre (en
a.-kommissær og 2 medlemmer) eller blot en
a.-kommissær. A.-styret eller a.-kommissæren fører tilsyn
med boets forvaltning og foranstalter og leder
afstemningen over skyldnerens a.-forslag. Efter afstemningen
gjøres indberetning til skifteretten, som afgjør, om a.
skal stadfæstes eller ei. Under a.-forhandling kan
særforfølgning ikke gjøres gjældende mod skyldneren, og
hans bo kan ikke af fordringshaverne begjæres under
konkurs. I visse tilfælde bortfalder gyldigheden eller
virkningerne af en stadfæstet akkord (konkl. §§ 78 og
79 og l. 6/5 1899 § 30, sidste led).
Akkord, en harmonisk samklang af tre eller flere
toner af forskjellig høide. Grundtonen, dennes terts og
den sidstes terts (kvinten) giver en treklang. Endnu en
terts giver som firklang septimakkorden og endnu en
terts som femklang noneakkorden. Alle andre akkorder
kan udledes af disse akkorder, men nøiagtigt kjendskab
til akkordloven kan kun faaes af fagskrifter. En a.
betegner undertiden ogsaa tre eller fire instrumenter af
samme familie med forskjelligt omfang, f. eks. fløiter
eller horn i forskjellige toneleier.
Akkordarbeide, se Arbeidsløn.
Akkra (Akra, Accra), Afrika, hovedstad (guvernørens
residens) og kystby i den britiske koloni Guldkysten i
Øvreguinea. 15 000 indb. Udførsel af guldstøv, gummi,
palmolje, elfenben.
Akkreditere,
1. i handelssproget at bemyndige en person til paa
én gang, eller efterhaanden at hæve et beløb hos
en tredjemand (se Kreditiv),
2. i folkeretten at befuldmægtige en person som
diplomatisk udsending ved et fremmed hof;
akkreditiv (lettre de créance), det
legitimationsdokument, hvormed en saadan udsending
udstyres.
Akkrum, Nederlandene, skibsby midt i Friesland, ved
Nieuwe-vaart, ø. f. Sneeker Meer.
Akkumulator, elektr. el. sekundært element, er
et galvanisk element, som er reversibelt, d. v. s. naar
elementets bestanddele er forandret ved, at elementet har
modtaget elektr. strøm, kan det bringes tilbage til den
oprindelige tilstand ved, at den elektr. strøm tages ud gjennem
elementet i modsat retning af den strøm, elementet selv
modtog. Saaledes kan elektr. energi opsamles i a. i form af
kemisk energi for senere at udtages igjen som elektr. energi.
Af de mange foreslaaede a. anvendes hidtil næsten
udelukkende blyakkumulatoren. Den bestaar af en blyplade
overdraget med blysuperoksyd (pos. pol) og en metallisk
blyplade (neg. pol) i fortyndet svovlsyre som elektrolyt.
Den elektr. strøm spalter ved udladningen svovlsyren, og
den aktive masse i polpladerne omdannes etterhvert til
blysulfat, Naar denne omdannelse har naaet et vist
stadium, synker elementets spænding (elektromotoriske kraft)
raskt, det er udladet. Ved hjælp af en strømfrembringer
(generator) kan man nu lade a. paany, ved at sende en
elektr. strøm, gjennem den. Denne strøm polariserer
pladerne paany, idet blysulfatet ved de to plader omdannes
henholdsvis til blysuperoksyd og bly, medens der gaar
svovlsyre over i vædsken, hvis egenvegt derfor stiger,
eftersom ladningen skrider frem. Blyakkumulatoren er
opfundet af Planté i 1859. For at forøge den kemisk
virksomme masse i pladerne og dermed a.s kapacitet
ladede og udladede han a. gjentagne gange, hvorved det
massive bly forvandledes til en svampagtig masse. I 1881
fandt Faure paa at støbe pladerne som gitter og fylde
aabningerne med en deig af blyoksyd og svovlsyre; en
eneste opladning er da tilstrækkelig til at forvandle
denne deig til aktiv masse. De første a. var lidet
holdbare, først omkring 1880 fandt man brugbare modeller.
Syren har en egenvegt 1.17—1.23 (23—31 pct. svovlsyre).
Under ladningen stiger den elektr. spænding til ca. 2.7 Volt,
Overlades a. saa til sig selv, synker spændingen til 2.1
V., og under udladningen først langsomt til 1.9 V.,
derpaa hurtig. Naar den er sunket til 1.85 V., bør a. lades
paany, hvis den ikke skal tage skade. Lade- og
udladestrøm maa ikke være over 1 à 2 ampère pr. kg.
elektrodevegt. Ved en a.s kapacitet forstaaes produktet af den
maksimale udladestrøm og det antal timer, denne strø kan
udtages. Kapaciteten maales i amperetimer og betegner
direkte den elektricitetsmængde, som a. afgiver. Danner
man produktet af a.s spænding, strømstyrke og udladetid,
faaes det elektriske arbeide, som maales i Watt-timer.
A.s effekt eller arbeidet pr. sekund er produktet af
spænding og strømstyrke og maales i Watt. Den
effektive kapacitet er omkring 9 ampèretimer pr. kg., den
specifike energi omkring 17 Watt-timer pr. kg.,
effekten henimod 3 Watt pr. kg., nyttevirkningen 80—90
pct. De pos. plader regnes at holde ud i 3 aar,
de negative i 10 aar. Disse tal er gjennemsnitstal og
varierer meget for a. af forskjellige typer. Der har
været gjort mange forsøg paa at konstruere en a., som
er lettere i forhold til kapaciteten. Mest lovende synes
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
