Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 177-178 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Akvarium - Akvatinta, se Kobberstikkunst - Akvavit, se Akevit - Akvædukt - Akyab, se Akjab - Akömeter, se Akoimetoi - Al (sten) - Al (arabisk) - Al (kem.) - Al, se Ard (plog) - A la baisse, se Baisse - Alabama - Alabamaer - Alabamasagen - Alabandin, mineral, se Manganblende - Alabast - Alabastglas - Alacoque, Maria Marguerite - Ala-dag - Aladdin - Ordbøgerne: A - aggregate ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

adspredelse for publikum, dels til zoologisk studium.
Vandet heri er ofte kunstigt saltvand, der holdes friskt
ved sindrige pumpemekanismer. Mønsteranstalten blandt
disse store a. er a. i Neapels zoologiske station,
der har været til uvurderlig nytte for studiet af
havdyrenes biologi. Det oprettedes i begyndelsen af
1870-aarene af A. Dohm ved bidrag fra de fleste nationer i
Europa og kan benyttes af alle landes zoologer.

Akvatinta, se Kobberstikkunst.

Akvavit, se Akevit.

Akvædukt er en vandledning, som paa en kunstig
underbygning er hævet over det naturlige terræn.
Tidligere byggedes en mængde a. paa murede buer, som
f. eks. de mange, der endnu eksisterer fra romertiden,
dog mest som ruiner. Da de er dyre at bygge og
kræver store vedligeholdelsesudgifter samt giver anledning
til fordampning af vandet og spild gjennem revner,
foretrækker man i nutiden i regelen underjordiske ledninger;
kun ved passagen af større elve, hvor nedlægningen og
vedligeholdelsen af en ledning under vandet vilde blive
næsten umulig, bygges a. til overførelsen afvandledningen.

Akvædukt. (Pont du Gard. Romersk akvædukt over elven Gard ved Nîmes.)

Bygges disse murede, faar de stor lighed med de gamle
fra romertiden bestaaende af flere rækker buer ovenpaa
hinanden. Ved jernbroer ophænges en jernledning under
brobanen, der da tjener til almindelig færdsel.

Akyab, se Akjab.

Akömeter, se Akoimetoi.

Al. Den egentlige al er væsentlig en af humusstoffe
sammenkittet sandsten. Den optræder særlig i
Nordtyskland og Jylland paa lyngheder, hvor lyngen i tidens
løb har dannet et anseligt lag af raa humus. Det
humussure vand, der siver ned gjennem raahumusen,
fjerner alle opløselige stoffe fra hedesandens øverste
lag (som derved omdannes til kvitmele, dansk blysand)
og afsætter dem i den underliggende sand, der derved
sammenkittes til en løsere eller fastere brunlig sandsten,
som er rig paa jernforbindelser. Udsat for luften
smuldrer a. i regelen hurtig hen; a.s tykkelse er 0.2—1.3 m.
Se forøvrigt Aurhelle.

Al (el og ’l), den bestemte artikel i arabisk. Begynder
det følgende ord med en dental eller sibilant eller r, l, n,
bliver i udtalen artikelens l assimileret (f. eks. Hârûn
al-Rashîd udtales (og bliver ofte ogsaa transskriberet):
H. ar-R.). I endel arab. laanord i europæiske sprog,
som Alhambra, algebra, alkove etc., udgjør første
stavelse opr. artikelen.

Al (kem.), tegn for aluminium, s. d.

Al, se Ard (plog).

A la baisse, se Baisse.

Alabama [æləbæmə] (fork. Ala.), en af Amerikas
Forenede stater (South Central-staterne), strækker sig fra
Cumberlandbjergene ned til den Mexikanske golf og
hører for størstedelen til Mississippidalen. Elve : Alabama,
som munder i Mobilebugten, og Tennesee. 134 043 km.²,
1 830 000 indb., hvoraf 830 000 farvede. Nord-Alabamas
mineralrigdom gjør Birmingham, A.s største by, til
sydens « Pittsburgh » (jernindustri). A. er Unionens
fjerde stat i bomuldsproduktion (1 1/2 mill, baller i 1905).
Betydelig kornhøst: mais, hvede, havre. Produktion af
kul, i 1904 11 1/4 mill, tons, værdi 13 1/2 mill. doll.
Den vigtige golfhavn Mobile er statens hovedhavn.
A. organiseredes som territorium 1817, optoges i Unionen
som stat 1819. Repræsenteres i kongressen ved 2
senatorer og 9 repræsentanter. Hovedstad Montgomery ved A.

Alabamaer el. alibamaer, en nu næsten uddød
indianerstamme, der paa opdagelsernes tid var bosat
ved elven af samme navn i de Forenede stater.

Alabamasagen, et folkeretsligt stridsspørsmaal, der
opstod ved, at England under den nordamerikanske
borgerkrig havde ladet sine havne staa aabne for
udrustning af Sydstaternes kaperskibe, af hvilke navnlig
«Alabama» foraarsagede Nordstaterne stor skade. Efter
krigen forlangte Unionen en skadeserstatning af England,
hvorom der førtes lange forhandlinger, indtil der endelig
nedsattes en voldgiftsret i Genf, som 1872 tilkjendte de
Forenede stater 15 1/2 mill. dollars.

Alabandin, mineral, se Manganblende.

Alabast, et emne, som bruges til forarbeidelse af
kunstgjenstande. Kalkalabast er en blaalig, hvid
eller gulagtig kalkstenmasse, der forekommer i dryptenshuler,
bl. a. ved S. Filippo i Ægypten (orientalsk alabast).
Gipsalabast er en marmorlignende, hvid gipsvarietet,
der findes bl. a. ved Volberra i Toskana (egentlig el.
italiensk alabast).

Alabastglas er en sort glas, der er gjort ugjennemsigtigt
ved indsmeltning af kryolit, feldspat, tinoksyd o. s.v.

Alacoque [alakå’k], Maria Marguerite (1647—90),
nonne i klostret Paray le Menial i Bourgogne. Hun
mente at opleve aabenbarelser af frelseren, som viste
hende sit hellige hjerte og paabød, at dette skulde æres.
Herved fremkom andagten til Jesu allerhelligste hjerte,,
som nu er vidt udbredt i romerkirken. I 1864 blev hun
erklæret salig.

Ala-dag.

1. Hører til de høieste fjelddrag (2 500 m.) i det nordlige Lilleasien.
Det stryger fra vest mod øst gjennem det gamle Bithynien.

2. Et over 3 000 m. høit fjelddrag, som hæver sig nord for
Van-sjøen i Armenien, v.s.v. for Ararat.

Aladdin, helten i et af eventyrene i «Tusen og én nat»
samt i Oehlenschlägers derfra hentede «Aladdin eller den
forunderlige lampe» (1805).

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>