Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 179-180 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aladja - Aladja-dag - Alagoas - A la grecque - A la guerre - A la hausse, se Hausse - Alaï-bjergene - Alais - Alaja - Alajuela - Alakamisy - Ala-kul - Alakuluf, se Ildlændere - Alali - Alaman, Lucas - Alamanner - Alamanni, Luigi - Alameda - Alamos - Alaner - Alanin - Alapajevsk - Alapen - Alarcon, Hernando de - Alarcon, Pedro Antonio de - Alarcon y Mendoza, Juan Ruiz de - Alard, Jean Delphin - Alaria, se Butare - Alarik I og II - Alarm - Alarmapparat - Ordbøgerne: A - aggregate ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aladja er et i Levanten anvendt, tætvævet, broget
bomuldstøi, der ofte indeholder noget silke.

Aladja-dag, fjeld i Armenien, s.ø. f. Kars.

Alagoas, stat i Brasilien ved Atlanterhavet, langs
San Franciscos nederste løb, 58 491 km.², 500 000
indb., betydelig sukkeravl. Hovedstad er nu havnebyen
Maceió; det var tidligere det vestligere liggende A.
(as Lagoas, d. e. kystsjøerne; portug. lagôa d. s. s. laguna).

A la grecque [alagrék] (fr.), paa græsk vis,
et enkelt geometrisk ornament, anvendt som randsmykning
(mæander) i græsk bygningskunst.

A la grecque bord.

A la guerre [alagær] (fr.), krigsspil, billardspil med
2 baller.

A la hausse, se Hausse.

Alaï-bjergene (A.-tag) er de vestligste udløbere af det
midtasiatiske fjeldsystem Tiansjan (Tiensjan). De danner
to ligeløbende rækker, paa begge sider af Kysyl-su
(Kasjgar-darjas øvre løb), af hvilke den sydlige og høieste
kaldes Trans-Alaï-bjergene med Kaufmann- (7 000 m.) og
Kisil-agyn- (6 600 m.) toppene. Fra Fergana (Osch,
Gultscha) til Pamir (Karakul-sjøen) eller Østturkestan
(Kasjgar) gaar karavaneveie gjennem 3—4 000 m.
høitliggende passer i Alaï og Trans-Alaï.

Alais [alæ], by i Frankrige, depart. Gard. 25 000
indb. Silkevæverier. I omegnen betydelige kulgruber.

Alaja, Lilleasiens sydkyst, by i vilajet Konia, ved
Adaliabugten, 125 km. ø. f. Adalia.

Alajuela [alaķue’la], by i prov. af samme navn i
Costa Rica (Centralamerika), mellem San José og
Nicoyabugten. 4 000 indb. Prov. 57 000 indb.

Alakamisy, liden by paa Madagaskar, prov.
Fianarantsoa. Norsk missionsstation.

Ala-kul, russ. Centralasien, den største af de
atløbsløse steppesjøer, som ligger i en sænkning fra
Balkasjsjøen i Kirgisersteppen østover langs Tiensjan-fjeldenes
nordgrænse ind i Dsjungariet. Ved nordfoden af Alatau,
1 980 km.², 220 m. o. h.

Alakuluf, se Ildlændere.

Alali (græ.), maalløshed. Tab af taleevnen som følge
af hjernesygdomme.

Alaman, Lucas (1775—1855), meksikansk statsmand
og historiker. Minister flere gange. Skrev «Historia de
Mejico» (1849—52).

Alamanner (alemanner), d. e. alle mænd, samlingsnavn
for forhen adskilte sydvesttyske smaastammer;
dukker op 213 e. Kr. A. vandt i 3 aarh. romernes
agri-decumates (s. d.) mellem Rhin og Donau, herjede
i Gallien og Norditalien, bosatte sig i 4 aarh. i Schweiz
og Elsass. Keiser Julian stansede dem ved Strassburg (357).
I 5 aarh. bredte de sig til Mosel, men frankerkongen
Klodvig tilbagedrev og kuede dem 496. Senere
opstod et tysk hertugdømme Alemannien. Navnet a.
bruges nu ikke i Tyskland, men derimod paa fransk
om tyskerne (Allemands). I Italien og Rusland findes
a. i 15 aarh. brugt næsten i samme betydning som goter
el. germaner (Alamagna alta, d. e. Sverige).

Alamanni, Luigi (1495—1556), ital. digter,
modstander af Mediceerne, levede som landflygtig hos Frans I
og Henrik II af Frankrige : Episke digte, kjærlighedssange,
epigrammer, satirer, lystspil.

Alameda (sp.).

1. Enhver off. spadserplads i Spanien.

2. Kalifornien, by i distriktet (county) af samme navn ved
San Franciscobugten s. f. Oakland. 16 500 indb.

Alamos, by i den sydlige del af staten Sonora i
Mexico, 100 km. fra den Kaliforniske bugt. 6 200 indb.
Sølv- og guldminer.

Alaner, sarmatisk rytterfolk fra Kaukasus; kjæmpede
i 3 aarh. mod romerne, fulgte under folkevandringen
med huner, goter, sveber og vandaler til Vesteuropa
og Nordafrika. De udvandrede a. gik op i de gotiske
stammer; goternes historieskriver Jordanis skal have
været halvblods a. A.s eget sprog var iransk; i
Kaukasus skal de leve videre som osseter (s. d.)

Alanin, kem. forb. af kulstof, vandstof, surstof og
kvælstof (C₃H₇O₂N), er en aminsyre af propionsyre og
optræder som spaltningsprodukt af proteïnstoffe. Hvidt,
krystallinsk legeme.

Alapajevsk, Rusland, by i guv. Perm ved Neiva,
130 km. n.n.ø. for Jekaterinburg. Minedrift (kobber, jern)
i Werchne (øvre) A., 5 km. vestenfor.

Alapen, et 1511 m. høit fjeld i Maalselven herred,
Tromsø amt.

Alarcon, Hernando de, en sp. opdagelsesreisende,
som 1540 undersøgte kysten af Kalifornien og paaviste,
at landet var en halvø,

Alarcon, Pedro Antonio de (1833—91), sp.
politiker, journalist og forfatter, har bl. a. skrevet
«El sombrero de tres picos», et morsomt, egte spansk
genrebillede, «Historietas nacionales», «Diario de un testigo
de la guerra en Africa», tendensromanerne «Escândolo»
og «La pródiga».

Alarcon y Mendoza, Juan Ruiz de (ca. 1580—1639),
sp. digter, f. i Mexico, opholdt sig siden 1 600 for det
meste i Spanien, tilsidesat af samtiden, høit skattet af
eftertiden, skaber af karakterkomedien: «La Verdad
sospechosa», «Las paredes oyen», «Don Domingo de don
Blas». Skrev desuden intrigestykker: «El examen de
los maridos» og heroiske dramaer: «Ganar amigos»,
«El tejedor de Segovia»,

Alard [alár], Jean Delphin (1815—88), udmerket
violinvirtuos, Sarasate’s lærer, 1843—75 professor ved
pariserkonservatoriet. Leder af berømte kammermusiksoiréer,
komponist og forfatter af anseede studieverker.

Alaria, se Butare.

Alarik I (375—412), vestgoternes konge, besteg tronen
395 og drog straks efter plyndrende ned gjennem
Balkanhalvøen. Derefter blev han af Arkadius udnævnt
til rigsfeltherre og statholder i Illyrien. Foruroligede
stadig ved angreb det vestromerske rige og erobrede
endelig Rom 410. Han døde 412 og begravedes ifølge sagnet
paa bunden af elven Busento.

Alarik II, konge over det vestgotiske rige i
Sydfrankrige og Spanien (484—507), faldt 507 i slaget ved
Poitiers mod frankerkongen Klodvig. Han lod udarbeide lovbogen
«Breviarium Alaricianum».

Alarm (fr.), (til vaaben), larm, vaabenraab.
Blæse el. slaa a., ved horn- el. trommesignal pludselig
sammenkalde soldaterne. A.plads, samlingsstedet under
alarmering. Alarmere, forurolige fienden ved
skinangreb.

Alarmapparat, en mekanisk anordning, navnlig ved
maskiner, kjedler o. s. v., der ved lydsignal angiver en

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>