Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 185-186 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albany, Louisa, grevinde af - Albany - Albatani, Muhammed ben Geber - Albatros - Albedo - Albemarle-sund - Albendorf - Albenga - Alberdingk-Thijm - Albergati Capacelli, Francesco - Alberik I - Alberni - Alberoni, Giulio - Albert Edward, se Edward VII - Albert Frants August Carl Emanuel - Albert Friedrich August - Albert den store, se Albertus Magnus - Albert af Riga - Albert, Eduard - Albert, Eugen Francois Charles d' - Albert, Heinrich - Albert, Joseph - Ordbøgerne: A - agter ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Albany [å’lbəni], Louisa, grevinde af (1753—1824),
datter af prinsen af Stolberg-Gedern, gift med
prætendenten Karl Edward Stuart, «greve af Albany», flygtede
fra denne paa grund af hans drikfældighed og brutalitet
til et kloster og snart efter med den italienske digter
Allieri, med hvem hun i en aarrække levede som gift i
Paris, London og tilslut i Firenze.

Albany [å’lbəni].

1. Nordamerika, polit, hovedstad i staten New York,
ved Hudsonfloden, grundlagt af hollænderne.
94 000 indb. Universitet. Handel med
Tømmer og kvæg. Jernindustri, ølbryggerier.

2. Vestaustralien, by ved King George-sund, sydkysten.
3 600 indb.. Vigtig dampskibsstation. Norsk vicekonsul
under konsulatet i Freemantle og Perth.

3. Brit. Kapland, kystdistrikt i s.ø. 4 364 km.²
med 23 400 indb. Hovedstad Grahamstown.

4. Talrige steder, flere elve i Nordamerika.

Albatani (Albategnius), Muhammed ben Geber,
den berømteste arabiske astronom, f. ca. 850 i Batan
(Mesopotamien), statholder i Syrien under kalifatet, d. 929.
A. forbedrede Hipparks soltavler og præcessionskonstanten,
opdagede jordbanen, d. e. periheliets langsomme
fremrykning og udviklede trigonometrien ved at indføre
sinus og tangens.

Albatros (diomedea), en svømmefuglslegt af
stormfuglenes familie (procellariidæ). Store fugle med lange,
smale vinger. De minder i ydre om maagerne, men
kjendes let paa, at næseborene udmunder paa overnebbets
sider gjennem korte rør. Deres hjem er den sydlige
halvkugles aabne have, paa hvis ensomt liggende smaaøer de
ruger i tætte skarer. De er glimrende flyvere og graadige
rovfugle.

Albatros (efter Brehm).

Albedo (lat.), et legemes evne til at tilbagekaste en
vis del af det lys, der falder paa det.

Albemarle-sund [ælbəmaəl], Nordamerika, en
strandsjø-(haff-)lignende bugt i Nordkarolina, nu helt
afstængt fra havet, derfor næsten fersk. Den hænger mod
syd sammen med det indenfor Kap Hatteras liggende
Pamplico-sund.

Albendorf, preussisk Schlesien; bekjendt valfartssted
v.n.v. f. Glatz.

Albenga (Albingaunum), Italien, by i prov. Genua,
40 km. s.v. f. Savona. 4 000 indb.

Alberdingk-Thijm [tæim], Josephus Albertus
(1820—89), holl. kunstkritiker og forfatter, udgiver af
tidsskriftet «De Dietsche Warande», har desuden skrevet
digte, fortællinger og studier over nederlandsk litteratur.

Albergati Capacelli [kapatšélli], Francesco
(1728—1804), ital. digter, skrev lystspil, som han
opførte paa sit teater paa sit gods Zola, ven og
beundrer af Voltaire og Goldoni, som han efterligner.

Alberik I, romer af ukjendt herkomst, egtede den
berygtede Theodoras datter Marozia, slog 916 araberne
ved Garigliano og udnævntes til «romernes konsul». Var
desuden markgreve af Spoleto og Cameuno. 925 blev
han myrdet af det pavelige parti. Hans søn Alberik II
fængslede 932 moderen Marozia og kaldtes «fyrste over
alle romere». Han styrede pavestaten aldeles despotisk
indtil sin død 954.

Alberni, Nordamerika, by i britisk Columbia, paa
Vancouver-øen, inderst ved A. kanalen, en vik af Barclay
Sound.

Alberoni, Giulio (1664—1752), sp. kardinal og
statsmand, f. ved Giacenza som søn af en vingaardsmand,
blev prest og gjorde diplomatisk tjeneste for hertugen
af Parma. 1711 kom han til Spanien og satte igjennem,
at kong Filip V egtede Elisabeth af Parma. Til
belønning blev han dronningens raadgiver, minister, grande
og kardinal. Han ophjalp Spanien paa alle omraader;
men hans farlige udenrigspolitik bevirkede dannelsen af
en koalition af Østerrige og England mod Spanien, og A.
blev forvist 1719. Senere var han pavelig legat i Romagna,
men trak sig tilsidst tilbage til Piacenza, hvor han
stiftede et seminarium.

Albert Edward [ælbəət édwəd], se Edward VII.

Albert [ælbəət] Frants August Carl Emanuel
(1810—61), yngre søn af hertug Ernst 1 af Sachsen-Coburg-Gotha,
egtede 1840 dronning Victoria af England og blev
samtidig medlem af geheimeraadet og engelsk feltmarskalk.
1857 fik han titlen «Prince consort». Han havde stor
indflydelse paa dronningen, men kunde aldrig opnaa
egentlig indflydelse i den udenrigske politik.

Albert Friedrich August (1828—1902), konge af
Sachsen, søn af kong Johan, deltog 1849 i krigen mod
Danmark og 1866 i krigen mod Preussen. Under krigen
mod Frankrige 1870—71 udmerkede han sig ved Gravelotte
og Sedan og belønnedes med feltmarskalkstaven. 1873
besteg han tronen. 1853 havde han egtet Carola af Vasa,
f. 1833, sønnedatter af Gustaf IV Adolf af Sverige.

Albert den store, se Albertus Magnus.

Albert af Riga valgtes 1199 til biskop i Lifland og
indførte kristendommen i landet, som han undertvang
ved hjælp af tyske korshære. 1201 grundlagde han Riga
og oprettede sverdriddernes orden, hvorved han dannede
sig en fast hær. Maatte en tid anerkjende Valdemar
Seir som sin lensherre, men efterlod ved sin død 1229
hele Lifland og det meste af Estland til tyske erobrere.

Albert, Eduard (1841—1900), bekjendt kirurg i Wien,
forfatter af en meget benyttet «Lærebog i kirurgi».

Albert [albær], Eugen Francois Charles d’
(1864—), f. i Glasgow, pianovirtuos, vidt berømt for sit
klangskjønne, aandfulde spil, elev af Pouer, senere af Liszt,
gift med Teresa Carreno. Har i det sidste ogsaa vakt
opmerksomhed ved kompositioner af forskjellig slags,
særlig musikdramaer som det fantastiske eventyrspil
«Der Rubin» (1893), «Ghismonda» (1895), enakterne
«Die Abreise» (1898) og «Kain», senest «Der Improvisator».

Albert, Heinrich (1604—51), domorganist i
Königsberg, anseet digter og komponist, hvis koraler endnu
bruges i Preussen. Hans mest bekjendte verk er
sangsamlingerne «Poetisch-Musikalisches Lustwäldlein».

Albert, Joseph (1825—86), t. fotograf, grundede i


[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>