Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Alexander Nevskij-klosteret
- Alexander Nevskij-ordenen, se Ordener
- Alexanderland
- Alexander-sagnet
- Alexandersarkofagen
- Alexanderslaget
- Alexandra Caroline Marie Charlotte Louise Julie
- Alexandrafaldene
- Alexandraland
- Alexandre, Rabbi Aaron
- Alexandretta
- Alexandria
- Ordbøgerne: A
- alcove ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alexander Nevskij. Pragtfuldt, med 12 kirker, deriblandt
den store Alexanderkirke, bygget i ren græsk stil, samt
et seminarium for 1 000 græ.-kat. elever. I klosteret er
bolig for metropoliten af St. Petersburg.
Alexander Nevskij-ordenen, se Ordener.
Alexanderland, sydpolaromraadet, s. f. Sydamerika,
høit, overiset land, opdaget af v. Bellingshausen 1821.
Alexander-sagnet. Alexander den stores bedrifter
vakte i den grad samtidens og efterverdenens beundring,
at hans skikkelse snart baade i Europa og i Orienten
omvævedes med en masse sagn og eventyrlige
beretninger. Et par aarhundreder e. Kr. udkom i Alexandria
under Kallisthenes’ navn en paa saadanne sagn grundet
eventyrlig Alexanderhistorie. Denne paa græsk skrevne
bog blev senere bearbeidet paa latin, bl. a. af
neapolitaneren Leo (10 aarh.); særlig gjennem denne bearbeidelse
gik saa A. over i middelalderens poetiske og prosaiske
digtning. Sagnet kom ogsaa til Norden; der findes
bevaret en islandsk Alexandersaga fra 13 aarh. og en svensk
Alexanderkrønike paa rim fra slutningen af 14 aarh.
Alexandersarkofagen, en stor marmorsarkofag,
fundet i Sidon 1887, nu i Konstantinopel. Den har form
som et hus med tilspidset tag, gavlgrupper og akroterier.
Under taget er en smuk ornamental frise. Paa den ene
langside er fremstillet i relief en jagt paa løver og hjorte;
de jagende er delvis til hest og dels grækere dels persere.
Paa den anden side fremstilles en kamp mellem grækere
og persere, og en af figurerne til hest antages almindelig
at være Alexander. Udførelsen er glimrende, figurerne
sterkt farvede (se Polykromi). Stammer antagelig
fra 1 aarh. efter Alexander.
Alexanderslaget, navnet paa et berømt mosaikbillede,
der forestiller et slag, i hvilket Alexander den
store mødes med den persiske konge Dareios. Mosaiken
er fundet 1831 som gulv i Casa del Fauno i Pompeji
og opbevares nu i museet i Neapel. Dens størrelse er
3.8 × 6.3 m.; dele af fremstillingen, navnlig til venstre,
er ødelagt; ellers godt bevaret. Hovedpersonerne er
Alexander, der stormer frem til hest, og en fornem
perser, som A. netop gjennemborer, samt Dareios, der
staar paa sin stridsvogn, hvis kusk pisker paa hestene.
Mosaiken er vistnok komponeret efter et (os ubekjendt)
berømt maleri fra tiden kort efter Alexander den store.
(Se billedet foreg, side.)
Alexandra Caroline Marie Charlotte Louise Julie (1844—),
dronning af England, f. i Kjøbenhavn, datter af den
senere danske konge Kristian IX og dronning Louise,
egtede 1863 prins Albert Edward af Wales paa slottet
Windsor i England.
 |
| Dronning Alexandra |
I egteskabet har hun født 2 sønner og 3 døtre, af hvilke
den yngste 1905 blev dronning i Norge. Sammen med sin
mand besteg hun 1901 tronen. Har særlig viet sit liv til
godgjørenhed. Kjøbte 1906 sammen med søsteren enkekeiserinde
Dagmar af Rusland Hvidøre i nærheden af Klampenborg
for stadig at have sit eget hjem i fædrelandet.
Alexandrafaldene, brit. Nordamerika, Hay-river,.
tilløb til store Slavesjø.
Alexandraland.
1. Australiens fastland, den sydlige del af Nordterritoriet,
Sydaustralien, s. d.
2. De vestligste øer af Frans Josefs land, s. d.
Alexandre [-ãdr], Rabbi Aaron (1766—1850), berømt
schakspiller («fader A.»), f. i Bayern, d. i London. Skrev
«Encyclopédie des échecs» (Paris 1832), «Collection
des plus beaux problêmes d’échecs» (Paris og Leipzig 1846).
Alexandretta, tyrk. Iskenderun, Syrien, by ved
bugten af samme navn i vilajet Haleb. 7 000 indb. Havn
for Haleb og Antiochia.
Alexandria (tyrk. Iskenderije), Ægypten, by ved
Nilens delta, paa tangen udenfor Mariut(Mareotis)sjøen,
50 km. V. f. den vestligste (den Kanobiske) munding af
Nilen, med hvilken den er forbundet ved Mahmudijekanalen.
370 000 indb. A. er Ægyptens hovedhavn og besørger
som saadan dets væsentligste ud- og indførsel.
Et skibsbesøg paa mill, tons, halvdelen engelsk. Norsk
generalkonsulat. Det har to havne, den vestre el. gamle
havn, dækket af en lang bølgebryder (molo), og den østre
el. nye havn, hvor der paa det berømte fyrtaarn Faros’
plads ved indseilingen nu ligger et fort; den
sidstnævnte havn er dog nu sandet til og er nærmest ubrugbar.
Den østre del af byen danner europæer(franker)kvartalet,
i vest ligger araberkvartalet, og mellem havnene og ud
paa øen Faros skyder tyrkerkvartalet sig frem.
A. har altid spillet en vigtig rolle i kultur- og
handelsudviklingen. Byen blev grundlagt af Alexander den store
aar 331 f. Kr., og her var det den store konges lig
kom til at hvile i et pragtfuldt gravmæle. A. var
regelmæssig anlagt med lige gader, som skar hverandre i rette
vinkler. Under Ptolemæerne (s. d.) blev A. Ægyptens
hovedstad og i løbet af kort tid en af den da kjendte
verdens rigeste og pragtfuldeste byer. Dens befolkning
bestod foruden af indfødte ægyptere af græker og jøder;
de sidste spillede en stor rolle i byens handelsliv; de
gik over til at tale græsk, og det gamle testamentes
skrifter blev derfor oversat paa græsk (se Alexandrinske
bibeloversættelse). Byen drev paa grund af sin
heldige beliggenhed en megen vidtstrakt handel; her
udbyttedes Europas, Asiens og Afrikas produkter; her
udførtes Ægyptens korn, hvilket gav A. en stor betydning
for Roms historie, da baade Rom og senere Konstantinopel
var afhængig af den ægyptiske korntilførsel. Der
udviklede sig samtidig en storartet industri, særlig var
byens produkter i glas, papir og klæde berømte. Kunst
og videnskab fandt et gjestfrit hjem i A.; især dyrkedes
filologi, astronomi og matematik. Pragtfulde bygninger
smykkede byen; foruden templer og de kongelige paladser
kan merkes det store fyrtaarn paa Faros samt Museet,
begge bygget af Ptolemæos II. Museet var et af kongerne
rigt begavet institut, hvor lærde mænd havde frit
underhold og kunde sysle med det sammesteds anbragte
bibliotek, oldtidens største, hvor den græske, ægyptiske
[1]
[1]
alcove ⓔ, alcôve ⓕ f, alkove.
alcyon ⓔ & ⓕ m, isfugl, sjøsvale; sjøkork. (h)alcyon days ⓔ fredhellige dage. jours alcyoniens ⓕ m pl, vindstille dage.
aldeles — ⓣ gänzlich, ganz (und gar), durchaus — ⓔ quite, entirely, totally, absolutely, altogether. utterlv — ⓕ entièrement, tout à fait aldeles ikke — ⓣ durchaus (ganz und gar) nicht — ⓔ not at all, by no means, not a bit of it — ⓕ (ne ...) pas du tout (pas le moins du monde), aldeles ingen — ⓣ kein einziger — ⓔ none at all — ⓕ (ne ...) personne du tout, aldeles intet — ⓣ nicht das Geringste, durchaus nichts — ⓔ nothing at all — ⓕ (ne ...) rien du tout.
alder — ⓣ Alter n — ⓔ age — ⓕ âge m.
alder ⓔ or, older,
alderdom — ⓣ Alter n — ⓔ (old) age — ⓕ vieillesse f. alderdomsforsørgelse — ⓣ Altersversorgung f — ⓔ superannuation money — ⓕ pension (f) de retraite. alderdomssvag — ⓣ altersschwach — ⓔ decrepit — ⓕ caduc. alderdomssvaghed — ⓣ Altersschwäche f — ⓔ decrepitude — ⓕ caducité f.
alderman ⓔ raadmand, raadsherre.
aldrende — ⓣ ältlich — ⓔ elderly, oldish — ⓕ déjà vieux; vieillot.
aldrig — ⓣ nie(mals), nimmer; (adverbialt forsterkende) auch noch — ⓔ never; (forsterk.) ever — ⓕ (ne ...) jamais.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0119.html
