Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 215-216 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alfons af Spanien - Alfonse - Alfred den store - Al fresco, se Freskomaleri - Alfreton - Alfurer - Alfven, Hugo - Alføld - Algajola - Algardi, Alessandro - Algarobilla - Algarotpulver - Algarotti, Francesco - Algarve - Algau, se Allgäu - Algebra - Algeciras - Algemesi - Algenib - Alger (plante, tang) - Ordbøgerne: A - alf ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og ikke engang under det liberale kabinets styrelse
1881—83 kom der mange reformer. Geistligheden blev
sterkt begunstiget. I jan. 1878 egtede han Mercedes
af Montpensier, som allerede døde 26/6 s. a. Derpaa
egtede han i novbr. 1879 Maria Christina, datter af
erkehertug Carl Ferdinand af Østerrige. Han
efterfulgtes af sønnen

2. A. XIII, der først fødtes 17/5 1886. Indtil hans
18de aar styrede enkedronningen landet, og i denne
periode faldt den ulykkelige krig med de Forenede
stater, hvorved Spanien mistede sine vigtigste
kolonier i Amerika og Asien.

Alfons XIII af Spanien.

1906 egtede han Ena (Victoria) af Battenberg.
Allerede under et besøg i Paris havde han været
gjenstand for et attentat, men forblev uskadt.
Ved bryllupet i Madrid slyngedes en bombe mod
brudevognen, og kun ved et under undgik
brudeparret døden.

Alfonse [alfõ’s] (fr.), en person, der lader sig
underholde af en offentlig pige.

Alfred den store (849—901), femte søn af Ethelwulf,
konge af Wessex, (nu paa det nærmeste) midtpartiet af
det sydlige England. Hans rige evner fik tidlig
anledning til at udvikle sig, og ved sin tronbestigelse i 871
var han fortrinlig rustet for sin opgave. Hans politik
gik i første række ud paa at sikre sit land mod vikingerne,
et maal, som han først naaede i 878 efter haarde kampe,
ofte under de største savn og lidelser. Senere maatte
han endnu engang fornye kampen. Dernæst tog han
sigte paa at ophjælpe sit folk materielt, socialt og
aandeligt. Hans arbeide som lovgiver og befordrer af
forskjellige fredelige haandverk gjør ham ikke mindre ære
end hans bestræbelser for at kristne sit folk og hans
værdifulde bidrag til den angelsachsiske litteratur
baade i form af originale verker og oversættelser.
I 1901 blev 1 000-aarsfesten for hans minde feiret med
stor høitidelighed over hele England, og en prægtig
statue af ham afsløredes i Winchester.

Al fresco, se Freskomaleri.

Alfreton [ælfrətən], England, by i Derbyshire,
21 km. n. f. Derby. 8000 indb.

Alfurer bebor Molukkerne og det centrale og
nordøstlige Celebes. Antropologisk indtager de en
mellemstilling mellem malaier og papuer, har de sidstes
fysiognomi og statur, men er lysere farvet. Deres kultur
præges endnu af hovedjagten. Vigtigste erhverv er
jordbrug.

Alfven, Hugo (1872—), en af de mest fremskudte af
Sveriges yngre komponister, lærer ved Stockholms
musikkonservatorium, tillige fremragende violinvirtuos, har
skrevet en udmerket D-moll symfoni og mange andre
udmerkede kompositioner, væsentlig for sang og violin.

Alføld el. Budapest-sletten, det egentlige ungarske
lavland, er sletten omkring Theiss, særlig østenfor Theiss.
Oprindelig vistnok et stort indlandshav tørlagt ved elvenes
opfyldning (slam, alluvium) er sletten ganske flad;
elveflom volder dertor ofte store ødelæggelser, som f. eks.
byen Szegedin’s mars 1879. Sletten er frugtbar (korn,
vin, frugt), men mangesteder sumpig. Paa vidtstrakte
stepper (pusta’er) beiter store hjorder af sauer, kjør og
heste. Jordbunden er rig paa natron og salpeter. Her
og der en stor landsby.

Algajola, Korsika, bv paa nordkysten, 11 km. ø. f.
Calvi.

Algardi, Alessandro (1598—1654), ital. billedhugger
og bygmester, efterlignede delvis Berninis maniererte
stil bl. a. i det store relief i Peterskirken: «Pave Leo I’s
møde med Attila». Opførte villa Pamphili ved Rom.

Algarobilla, algarobito, algarobo, sp.
folkebetegnelse for frugterne af en del belgplanter, der
benyttes til garvematerialier.

Algarotpulver, antimontriklorid, et tidligere som
brækpulver anvendt lægemiddel, opfundet i 16 aarh. af
en italiensk læge Algarotto.

Algarotti, Francesco (1712—64), ital. forfatter.
Sin meste tid tilbragte han i Tyskland, hvor han var
knyttet til Fredrik II’s hof og foretog indkjøb til
Dresdenergalleriet for kurfyrst August III. Hans
forfattervirksomhed, som i tilslutning til oplysningstidens
ideer behandler de forskjelligste, særlig filosofiske og
kunstneriske emner, er karakteristisk for rokokoens udstrakte
og fine formelle dannelse.

Algarve, Portugal, sydligste landskab el. distriktet Faro,
4850 km.² 255 000 indb., 52 pr. km.² Hovedstad Faro.
Norsk vicekonsulat i Villa Real de Sao Antonio. I nord
bjergfuldt (Serra de Monchique o. a. fjelde), i syd et
frugtbart kyststrøg. A. blev først i 13 aarh. forenet med
det øvrige Portugal.

Algau, se Allgäu.

Algebra (arab. al gebr wal mokabala, d. e.
modsætning og sammenligning), en del af matematiken,
væsentlig læren om ligninger. Størrelserne betegnes
med bogstaver, hvorfor a. populært oversættes med
bogstavregning.

Algeciras [alķesiras], Spanien, by i prov. Cadiz,
ved bugten af samme navn, ligeoverfor Gibraltar. 13 000
indb. Araberne, som landede her 711, kaldte stedet
Dsjesîre el-Chodra, d. e. den grønne ø, under indtrykket
af modsætningen til de afrikanske stepper. Her
afholdtes den internationale Marokko-konference 16 jan.
—7 april 1906. Norsk vicekonsulat under konsulatet i
Cadiz.

Algemesi [alķemési], Spanien, by i prov. Valencia,
5 km. n. f. Alcira. 8000 indb.

Algenib, to stjerner af 2den størrelse, α i Persens og
γ i Pegasus. Det arabiske navn udledes af et ord, der
betyder side.

Alger, tang, tarer, algæ, den ene hovedgruppe af
løvsporeplanterne, adskiller sig særlig fra den anden
hovedgruppe, soppene, ved at have bladgrønt, hvorved
de formaar at nydanne organisk stof, hvad soppene ikke
kan. Nogle bladgrøntløse undtagelser, f. eks, bakterierne,
er i anden henseende saa nærstillet visse algegrupper,

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>