- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
221-222

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Algeriet - Algerienne - Alghero - -algi - Algier, se Alger - Algiersk metal - Algin - Algoa Bay - Algodonales Bay - Algol - Algonkin - Algoritmus - Algrafi - Algreen-Ussing, se Ussing - Alguacil - Alhama - Alhambra - Alhandal, se Kolokvinter - Alhazen - Alheden - Alhenna - Alhidade - Ordbøgerne: A - allegeable ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(udvundet fra 1893 af, især i Tebessa-distriktet s. f. Bone).
Handelsomsætningen naar et aarligt beløb af henimod
milliard kroner. Den er overveiende med Frankrige.
Der indføres industriprodukter, og udføres landbrugsvarer.
Jernveisnettet har en udstrækning af 3 000 km.
Det udgjøres af en linje parallel med kysten, forbindende
byerne i Tell, med sidelinjer ned til havnebyerne
og til Sahara. Man bestræber sig for at føre det frem
til oaserne her. Hovedhavnene er Alger, Oran, Bone,
Philippeville, Bougie. Andre havne er Nemours,
Beni-Saf, Arzen, Mostaganem. Byer inde i landet er
Constantine, Tlemcen, Blida, Mascara.

Ligesom det øvrige Nordafrika havde ogsaa dette
landskab i oldtiden naaet en høi blomstring under
romerherredømmet. Denne lykkelige tilstand forstyrredes ved
vandalernes, senere arabernes indtrængen. En tidlang
stod A., som var blevet en frygtet sjørøverstat, i et
underordnet forhold til Tyrkiet, men dette var forlængst
ophørt, da Frankrige i 1830 afsatte deyen Hussein pasha
og derpaa indledede erobringen af A., som 1847, da
Abd-el-kader omsider overvandtes, omfattede Tell-strøget.
Den eng.-fr. overenskomst af 1890 gav Frankrige
«interesse »-ret over egnene s. f. A. Men først tuaregernes
anfald i 1899 fremkaldte en kraftigere fremtrængen fra
fransk side. 1900 erobredes Tuat-oaserne, et
knudepunkt for handelsveiene fra nord til Timbuktu.
1901 betryggede Frankrige sin videre fremtrængen ved
overenskomst med Marokko.

Algerienne [alžerie’n], broget, stribet uldstof til telte,
portierer o. l.

Alghero, Sardinien, by paa den n. del af vestkysten.
11000 indb.

-algi (græ. algos, smerte), en i mange af græsk
afledede ord forekommende endelse, f. eks. neuralgi,
nervesmerter, kardialgi, smerter i maveposen.

Algier [alžir], se Alger.

Algiersk metal (fr. metal d’Alger), en hvid legering
af 94.5 tin, 5 kobber, 0.5 antimon; benyttes især i
Frankrige til bordklokker.

Algin (alginsyre, tangsyre) er et organisk stof, som
faaes af visse tangarter. Det danner klæbrige alkalisalte,
der kan bruges som bindemiddel for papir og til
fremstilling af elastiske hinder.

Algoa Bay [-bē], Sydafrika, aaben red ved sydøsthjørnet
af Kaplandet. Navnet paa bugten bruges ofte ensbetydende
med den der liggende by, Port Elizabeth (s. d.).
Den er udsat for de herskende s.ø.-vinde, men
er meget søgt af skibene.

Algodonales Bay [-bē], Chile, reden ved Tocopilla, s. d.

Algol, den foranderlige stjerne β i Persens, er af 2den
størrelse i omtr. 2 dage 12 timer, men i de næste 9
timer aftager den til 4de og stiger igjen til 2den størrelse.
Lysskiftet forklares ved, at en mørkere ledsager dækker
A. med mellemrum af 2 dage 20 timer 49 minutter.
Af denne typus kjendes nu omtr. 40 stjerner.

Algonkin, en gruppe sproglig beslegtede indianerstammer,
der fordum beboede den nordl. Atlanterhavskyst,
det sydl. Labrador og landet s., n. og v. for de
store sjøer indtil Hudsonbugten og Rocky Mountains.
De største stammer eller stammegrupper var Delaware,
Abnaki, Mikmak, Odjibwa, Cree, Arapahoe og Blackfeet.

Algoritmus kaldes en regneregel, som angiver,
hvorledes et søgt almindeligt resultat kan findes for hvert
særskilt tilfælde. Den Euklidske a. er den bekjendte
regel for at finde to tals største fælles maal: det mindste
divideres i det største, resten i den foregaaende divisor
o. s. v., indtil man finder en divisor som gaar op. —
I middelalderen forstod man ved algoritmikere
den matematiske skole, som benyttede arabiske tal (s. d.)
i modsætning til abacisterne, som benyttede
regnebrettet, abacus. Ordet er dannet af navnet paa en
arabisk forfatter Alchwarizmî, som allerede i begyndelsen
af det 9 aarh. gav anvisninger til regning med arabiske taL

Algrafi fremgangsmaade, hvorved man istedetfor
litografiske stene bruger aluminiumsplader til trykning paa
stentrykpresse (se Litografi).

Algreen-Ussing, se Ussing.

Alguacil (af arab. wasîl, den ved kongens naade
tildelte magt), bruges i Spanien som benævnelse for
retsbetjente, politibetjente.

Alhama, Spanien, by og badested i prov. Granada
(Andalusien); 8 000 indb. Byer af samme navn i prov.
Murcia og Sarogosa har bekjendte mineralske kilder
(arab. halua, være hed).

Alhambra, maurisk fæstning og slot beliggende i
nærheden af Granada i Spanien. Et malerisk anlægs
indeholdende talrige sale, gaardsrum, terrasser, bade o. s. v.
Berømte er Myrtegaarden med myrtehækker, stort
vandbassin og talrige vandspring, Løvegaarden med den store
fontæne og gesandternes sal med sin stalakitkuppeL
Den ældste del stammer fra det 9 aarh. ; men
Muhammed I og II tilbyggede i det 13 aarh. det meste.
Karl V ødelagde meget og paabegyndte en endnu ufærdig
tilbygning i renaissancestil. Indtil 1845 tjente A. til
fæstning og fængsel, men blev da restaureret. I 1890 blev
det delvis beskadiget ved en brand. Anlægget danner
et udmerket eksempel paa den mauriske bygningskunst
i al dens maleriske pragt og yndefulde skjønhed„
(Se planchen: Arabisk bygningskunst.)

Alhandal, se Kolokvinter.

Alhazen, arab. astronom, en tid understøttet af kalif
Hakem i Kairo, foreslog at bestemme refraktionen ved at
iagttage circumpolarstjerner.og at maale atmosfærens høide
ved hjælp af dæmringsbuen; skrev en «optik». Død 1038.

Alheden, Danmark, er den mest ufrugtbare del af
heden (den Jydske hede, s. d.). Paa mange steder gaar
hedens jordsmon over til saakaldt al (s. d.), et slags
skorpe, som plantespirer ikke kan trænge op igjennem.
Den egentlige Alhede er egnen omkring Viborg ved
Karup aa, 20 km. lang, 10 km. bred. Forskjellige forsøg
fra den danske stats side paa at faa opdyrket Alheden
er faldt uheldige ud. Først det «Danske hedeselskab» af
1866 (s. d.) har aabnet et lovende opdyrkningsarbeide.

Alhenna, uegte alkanna, s. d.

Alhidade, en ved gradinddelinger paa vinkelinstrumenter
diametralt liggende og om gradinddelingens centrum
bevægelig arm, som i hver ende er forsynet med en
inddeling (nonius), ved hvis hjælp aflæsninger paa
gradinddelingen finder sted. Ofte er alhidaden udformet som en
hel cirkelbue, hvor de to nonier ligger diametralt overfor
hinanden. Den kaldes da alhidadecirkel. Anvendes
f.eks. ved teodoliten (s.d.). A. er et arab. ord, som bet tæller.

[1]



[1]
allegeable ⓔ som lader sig anføre, paaberaabe.

allégeance ⓕ f, allegiance ⓔ troskab(spligt), lydighed.

allègement ⓕ m, lettelse, lindring; lossing.

alléger ⓕ lette, lindre; losse,

allegori — ⓣ Allegorie f — ⓔ allegory — ⓕ allégorie f.

allegoriser ⓕ, allegorize ⓔ fremstille allegorisk.

allegorisk — ⓣ allegorisch — ⓔ allegoric(-al) — ⓕ allegorique.

allègre ⓕ, rask, veloplagt.

alégresse ⓕ f. glæde, jubel.

allehaande — ⓣ allerlei, allerhand; (kryderi) Allerlein, Nellkenpfeffer m — ⓔ all manner (kinds, sorts) of; (kryderi) allspice, pimento — ⓕ toute(s) sorte(s) de; (kryderi) toute-épice f.

allein ⓣ I men.

allein ⓣ II alene; ene-. A1leinbetrieb m, monopol. Alleinhaft f, ensomt fængsel.

alleinig ⓣ eneste; alene,

alleluia ⓔ & ⓕ m, halleluja. lovsang.

l’Allemagne ⓕ f, Tyskland.

allemand ⓕ tysk(er). querelle (f) d’allemand strid om pavens skjeg. c’est du haut allemand pour lui malebarisk. allemande f, allemande (en vals).

aller- — ⓣ aller- — ⓔ most, of all, very, by far — ⓕ le plus; ... de tous; tout (ce qu’il y a) de, très.

aller- ⓣ aller-; alle(-). allerart af alle slag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free