Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 233-234 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Allant - Allantoïn - Allantoïs - Alla prima - Allargando - Allegaren - Allegat - Alleghany - Alleghany-bjergene - Allegori - Allegretto, se Allegro - Allegri, Antonio, se Correggio - Allegri, Gregorio - Allegro - Allehaande - Allehelgensbugt, se Bahia - Allehelgensdag - Allehelgensøer, se Iles les saintes - Allemande - Alle mands tørn - Ordbøgerne: A - almindelighed ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

store, gulblomstrede kurve, enlige eller i halvskjærm.
I. helenium, den egentlige allant, er officinel (radix
inulæ helenii).

Allant (inula helenium).

Af den tykke rod udvindes helenin, allantkamfer, og
tilberedes allantvin. Plinius omtaler helenium som
et udmerket skjønhedsmiddel. Dette stof skulde efter
sagnet være opstaaet af den skjønne Helenas taarer.
— Hos os findes denne art paa nogle faa steder i de
sydligste egne af landet og er neppe oprindelig vild.
En anden art, i. salicina, forekommer i de
sydøstlige dele af landet.

Allantoïn, kemisk forbindelse af kulstof, vandstof,
surstof og kvælstof (C₄H₆N₄O₃), er en syre, der findes i urin
af nyfødte børn og spædkalve, samt i koens allantoisvædske.
Hvidt, krystallinsk stof.

Allantoïs, et fostervedhæng hos amniota (s. d.), som
dannes ved udkrængning af bagtarmen og vokser ud af
fosterets kropshule gjennem navleaabningen, skydende
sig ind mellem amnion (bagtil) og blommesækken (fortil)
(s. d.). Den indenfor kropshulen liggende del af a.
udvikler sig til urinblæren. Denne dels med fosterurin
fyldte lumen fortsætter sig hos reptilier, fugle og nogle
pattedyr over i den udenfor kropsvæggen liggende del
af a., hos andre pattedyr (blandt disse mennesket)
derimod ikke. I sidste tilfælde danner denne del kun en
fortsættelse af blærens bindevæv og kar. Disse blodkar
(se Navlesnor) tilfører i alle tilfælde fosteret surstof
og hos de fleste pattedyr tillige næringsstoffe, som
stammer fra moderkagen (s. d.).

Alla prima (ital.), i malerkunsten udførelsen af et
billede uden undermaling, idet de endelige farver med
én gang paasættes.

Allargando (ital.), med bredt stigende tone.

Allegaren, et par smaa øer nogenlunde midt paa
Foldenfjorden (Folla) i dennes østlige del. Nordre
Trondhjems amt.

Allegat (lat.), ordret citat af et skrift eller en tale;
allegation, henvisning til en forfatter, anførsel;
allegere, anføre, citere.

Alleghany [œləgœni] el. Allegheny, Nordamerika.

1. En af Ohios to kildeelve, udspringer paa A.-plateauet
i Pennsylvanien og forener sig ved Pittsburg (218 m. o. h.)
med Monongahela.

2. By (A. City) i Pennsylvanien, ved elven af samme navn,
danner en sammenhængende bebyggelse med det paa den anden
side af elven liggende Pittsburg. 130 000 indb., hvoraf
30 000 fremmedfødte (væsentlig tyske). Observatorium,
universitet, fabriker.

Alleghany- [œləgœni] el. Allegheny-bjergene,
ogsaa kaldt A.-plateauet, er egentl. navnet paa den
nordvestlige del af de Appalachiske bjerge, s. d. Vi bruger
oftest navnet A. om hele det sidstnævnte fjelddrag,
altsaa ensbetydende med det sidste navn. Det egentlige
A.-plateau falder for en større eller mindre del
indenfor staterne Vest-Virginia, Maryland, Pennsylvanien og
New York og ender i nord med de vakre Catskill
Mountains v. f. Hudson-elven.

Allegori (græ. allegorein, sige noget andet), sindbilledlig
fremstilling, billedtale, en fortsat og videre udført metafor (S. d.).
Særlig i Østerland er a. en hyppig anvendt fremstillingsform.

Allegori: «Kirken». (Domkirken i Worms 13 aarh. De 4 hoveder bet. de 4 evang.)

Allegorisere, fremstille noget sindbilledligt.
Allegorisk fortolkning, billedlig fortolkning, som
bag ordenes ligefremme betydning vil finde en hemmelig,
dybere; i virkeligheden kun en aandrig, vilkaarlig
leg med ord og begreber; anvendtes af de senere græske
filosofer overfor Homers og andre digteres verker,
af de alexandrinske jøder overfor det gamle testamente,
af gnostikerne og de fleste kirkefædre, især Origenes,
overfor det nye testamente. Reformatorerne forkastede den.

Allegretto, se Allegro.

Allegri, Antonio, se Correggio.

Allegri, Gregorio (antagelig omkr. 1580 — 1652), en
af den romerske musikskoles berømteste mestere, skaberen
af det nistemmige miserere, der synges onsdag i den
stille uge i det Sixtinske kapel og først blev offentliggjort
af Mozart, som nedskrev det efter at have hørt det to gange.

Allegro, raskt, livligt musiktempo, ofte i forbindelser,
som a. molto eller assai, meget hurtigt, a con brio eller
con fuoco eller furioso o. s. v. Et a. betegner en sats
af et større verk med a. som hovedtempo. Allegretto
er et formindsket a. Allegramente, muntert og raskt.

Allehaande, de umodne, men dog fuldvoksne bær
af den til myrtefamilien hørende pimenta officinalis,
hvis hjem er det tropiske Amerika. Allehaande er
kuglerunde, rødbrune, ertstore, oventil med rester af 4
smaa bægerblade og indeholder oftest 2 mørkebrune frø ;
det udføres især fra Jamaica og bruges som krydderi
paa grund af sit indhold af flygtig olje. I lugt og smag
minder det om kryddernellik og kanel.

Allehelgensbugt, se Bahia.

Allehelgensdag, katolsk mindefest for alle helgener
og martyrer. I den græ.-kat. kirke feires siden 4 aarh.
søndag efter pinse som «alle martyrers fest». I den
rom.-kat. kirke indstiftedes a. 610 af pave Bonifacius IV
og henlagdes i 9 aarh. af Gregor IV til 1 nov.

Allehelgensøer, se Iles les saintes.

Allemande [almã’d] (fr.).

1. Gammel runddans i 2/4 takt.

2. Musikstykke af alvorlig karakter i 4/4 takt, forekommer
hos flere ældre tyske komponister, saaledes i Bachs suiter.
Oprindelig en del af den ældre franske suite (s. d.).

3. En i Schwaben endnu brugelig dans i 3/4 takt.

Alle mands tørn, sjømandsudtryk, hvorved forstaaes,
at alle mand i et skib er i virksomhed i anledning af
en manøvre eller et arbeide.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>