Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Almeïda-Garrett, João Baptista de Silva Leitão de - Almeloo - Almendralejo - Almenning - Almeria - Almissa - Almisse - Almlöf - Almodóvar del Campo - Almohaderne, se Almoraviderne - Almondbury - Almonde, Philip van - Almonte, Don Juan Nepomuceno - Almora - Almoraviderne - Almquist, Carl Jonas Love - Ordbøgerne: A - Altermann ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skabte et nationalteater. Af hans verker kan
nævnes det episke digt «Camões», samlingen «Romanceiro»,
hvori bearbeidelser af gamle romancer, de lyriske digte
«Folhas cahidas», skuespillene «Catão», «Auto de
Gil-Vicente», «Frei Luiz de Sousa» og novellen «Viagens na
minha terra».
Almeloo, Nederlandene, by, provins Overijsel,
kanalkrydspunkt, 43 km. ø.s.ø. f. Zwolle. 10 000 indb.
Linindustri.
Almendralejo [almendraléķo], Spanien, by, provins
Badajoz, 25 km. s. f. Merida. 12 600 indb.
Almenning er de dele af landet, som efter dets
bebyggelse ikke blev taget i besiddelse af nogen som
særskilt eiendom (fjeldstrækninger og skoge) og af Harald
Haarfagre erklæredes at være kongens (statens). Endel
statsalmenninger er efterhaanden solgt som bygdealmenninger
eller privatalmenninger. I almenningerne har
bygdens gaardbrugere havningsret og hugstret, i noget
forskjellig omfang efter almenningernes art. Ret til jagt
og fangst tilkommer i privatalmenning eieren og i nogen
udstrækning bygdens folk, i bygdealmenning enhver
beboer paa de brugsberettigede eiendomme, og er i
statsalmenning fri for enhver norsk borger mod løsning af
jagtkort (l. 12/10 1857, skogl. 22/6 1863, l. 23/7 1894,
l. 3/8 1897, jagtl. 20/5 1899). — Almenninger var i enkelte byer
(særlig Bergen) brede tvergader, som fra hovedgaden førte
ned til vandet. Nu forekommer denne benævnelse kun
i Bergen.
Almeria, Spanien.
1. Provins, den østlige del af kongeriget Andalusien.
8 777 km.2 med 360 000 indb., 41 paa hver km.2
2. Hovedstaden A., ældgammelt byanlæg fra fønikertiden ved
Middelhavet. Byens gamle navn var Portus Magnus. Den havde
engang 150 000 indb., nu 47 000. Udførsel af vin og berømte
druer samt bly. I omegnen trives sukkerrøret.
Norsk vicekonsulat under generalkonsulatet i Barcelona.
Almissa (slav. Omiš), Østerrige, liden havneby i
Dalmatien, ved mundingen af Cetina, 22 km. s. f. Spalato.
Almisse er en gave, som skyldes den barmhjertige
medfølelse med de trængende. Ligesom de fleste religioner
indskjærper den kristne religion pligten til at give a.
Almlöf, sv. skuespillerfamilie.
1. Nils Vilhelm A. (1799—1875) blev 19 aar gml. elev
ved det kgl. teater i Stockholm og vandt snart publikums gunst,
som han beholdt til sin dødsdag. Han havde et smukt ydre og
en udmerket stemme og optraadte i de mest forskjelligartede
roller.
2. Hans søn Karl Andreas Knut A. (1829—99) studerede opr.
teologi, debuterede derpaa i Delands selskab, havde 1863—82
ansættelse ved det kgl. teater og har senere givet gjesteroller
rundt i Skandinavien. A. var en intelligent karakterskuespiller,
især hans komiske gammelmandsroller var fortrinlige.
3. Hans hustru Hedvig Kristina Elisabet, f. Deland
(1831—82), debuterede ligeledes ved sin fader P.J. Delands
selskab, fulgte sin mand til det kgl. teater, hvor hun 1874
blev lærerinde for de kvindelige elever. Hun var en
fortræffelig karakterskuespillerinde, blandt hvis roller
mad. Rundholmen i «De unges forbund» fremhæves.
Almodóvar del Campo, Spanien, by, provins Ciudad
Real. 12 500 indb.
Almohaderne, se Almoraviderne.
Almondbury [álməndbəri], England, by (det rom.
Campodunum), grevskabet York, 3 km. s.ø. f. Huddersfield,
ved Calder. 16 000 indb.
Almonde, Philip van (1646—1711), holl. sjøhelt,
f. i Briel, tjente sine sporer under Ruyter i krigene mod
England og Frankrige og blev efter ham 1676
øverstkommanderende. Sammen med englænderne beseirede
han franskmændene i de berømte sjøslag ved La Hogue
1692 og ved Vigo 1702. Død i Haaswyk ved Leyden.
Almonte, Don Juan Nepomuceno (1804—69),
mexikansk general og statsmand, gjorde først diplomatisk
tjeneste i London og Peru, var senere krigsminister og
blev 1841 gesandt i Washington. Var under Santa Anna
anfører i krigene mod Nordamerika, blev 1853 atter
gesandt i Washington og 1857 i Paris. 1862 fulgte han
med Bazaines hærkorps til Mexico og blev en af keiser
Maximilians raadgivere. Efter keiserdømmets fald 1867
reiste han til Paris, hvor han døde.
Almora, Forindien, hovedby i distriktet Kumaun, i
Himalaya, v. f. Nepal. 8 600 indb. 1600 m. o. h. paa
kammen af A.-aasen ligger en borg for indfødte fyrster.
Almoraviderne, en stridbar, arab. sekt, der i midten
af 11 aarh. stiftedes af Abdallah-ben-Yasin i det
nordvestlige Afrika. Dens første virkelige organisator og
hersker Abu-bekr grundlagde omtr. 1065 Marokko. Hans
efterfølger Jussuf-ben-Tasfin erobrede 1086 næsten hele
det arabiske Spanien. A.s herredømme i Marokko blev
1146 tilintetgjort af Almohaderne, som imidlertid
ikke kunde faa fast fod i Spanien. 1212 blev de endelig
fordrevet herfra af kastilianerne, og 1269 blev deres
herredømme i Marokko ligeledes tilintetgjort ved et
oprør.
Almquist, Carl Jonas Love (1793—1866), sv.
forfatter, studerede i Upsala, gik derpaa embedsveien i
Stockholm. 1824 drog han til Värmland med nogle
venner for at leve som bonde og egtede en bondepige,
men flyttede 1826 tilbage og blev rektor ved Nya
elementarskolan, hvor han udmerkede sig som pædagog,
indtil hans æstetiske interesser drog hans sind fra
lærergjerningen. 1832—51 udkom «Törnrosens bok», en
broget samling i alle stil- og digtarter, der rummer det
ypperste af hans produktion. Man opdager straks, at
han er en blanding af en nyromantiker og en
revolutionsmand, og i aarenes løb træder den sidste stadig
sterkere frem. 1839 udkom den tidligere skrevne novelle
«Det går an», der angriber egteskabet som livsvarig
forbindelse og vakte en voldsom litterær strid. A. opgav
lærergjerningen og viede sig helt til litterært og
journalistisk arbeide. Meget af, hvad han skriver, er
udmerket, men adskilligt lider under den forcerede
produktion, som han maatte udfolde for at kunne leve.
Hans pengesager kom i grænseløs uorden, han blev
indviklet i forhold til en aagerkarl og rømte fra Sverige
1851, beskyldt for mordforsøg mod denne, vistnok med
urette; A. var sikkert, som han selv skriver, «bedre end
sit rygte». Han drog til Amerika, hvor han kummerlig
ernærede sig som sproglærer til 1865, da han bosatte
sig i Bremen, hvor han døde. — A. er en fremragende
forfatter, men han lider under at have for mange
interesser og for let for at skrive. Han ynder at fremsætte
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
