Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 249-250 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alpes Maritimes - Al peso - Alpeveie og -baner - Alpeviol - Al pezzo - Alphand, Jean Charles Adolphe - Alpin - Alpine Club, se Alpeforeninger - Alpnach el. Alpnacht - Álptafjörður - Alpujarras, Las - Alrune - Als, Peder - Als - Alsace [alzas], se Elsass - Al segno, se Da capo - Alsikekløver - Alsol - Alstadhaug, se Skogn herred - Alstahaug - Ordbøgerne: A - amarrer ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Alpes Maritimes [alp maritim], Frankrige, departement,
sydøstligst, 3 736 km.², 293 000 indb., 78 paa hver km.²
Langs Middelhavet ligger den franske Riviera, med
kystbyerne Menton(e), Nice (Nizza), hovedstaden, og Cannes i læ
for vintervinden (Mistralen, n.n.v.), med frugt- og blomsteravl,
indlandet er et udpræget fjeldland; store hjorder af
sauer beiter «alpen» om sommeren. Dep. dannedes i
1860, da landet ø. f. elven Var afstodes til Frankrige.

Al peso (ital.), efter vegten.

Alpeveie og -baner. Fra Rivierabanen udgrener sig
linjer fra Savona over Altarepasset (500 m.) og fra
Ventimiglia over Tenda, som begge fører over til Piemont.
I de cottiske A. fører foruden veien over Mt. Genèvre
(1854 m.) mellem Dora Riparia (Colle di Sestrières) og
Durance (Briançon) jernbanen gjennem Col de Fréjus
(12 1/4 km. lang tunnel, 1 300 m. o. h.) mellem Bardonecchia
og Modane. Fordi den ældgamle vei gik over Mt. Cenis,
har jernbanen og tunnelen faaet navn efter dette 25 km.
østenfor liggende fjeld. Denne tunnel er den ældste i
Alperne (1857—71). Over Lille St. Bernhard, 2157 m.,
fører en vei mellem Dora Baltea og Isère, over Store
St. Bernhard, 2 472 m., en kløvvei mellem Aosta (Dora
Baltea) til Martigny (Rhone). I Schweiz fører foruden
talrige kløvveie og passe (Furkap. 2 436 m. mellem Rhone
og Reuss, Gotthardp. 2 114 m. mellem Reuss og Ticino,
Simplonp. 2 016 m. mellem Rhone (Brieg) og Tosa (Lago
Maggiore), Splügen 2 117 m. mellem Hinterrhein og Lago
di Como m. fl.) jernbaner gjennem St. Gotthard (tunnel
Göschenen—Airolo, 15 km., 1 154 m., under bygning
1872—1882) og Simplon (tunnel, 20 km., 705 m., 1898—1905,
aabnet for trafik sommeren 1906). I Østerrige
Brennerpasset, 1400 m., i Tirol (mellem Inn og Eisack),
Stilfser Joch, 2 760 m., den høieste af alle alpeveie, ved
Ortler, Semmeringpasset, 980 m. (mellem Glognitz og
Mürzzuschlag), og jernbanerne gjennem Arlberg (tunnel,
12 1/4 km., 1 310 m.), over Brenner- og Semmeringpassene.
Særlig udmerker Schweiz sig ved jernbaner (tandhjuls-,
taugbaner) op til fjeldtoppene, for turisttrafiken,
af hvilke kan nævnes Rigi-, Pilatus-, Jungfrau-banerne
og Albulabanen (1823 m.), Europas høieste adhæsionsbane.

Alpeviol (cyclamen), slegt af aurikelfamilien, med en
fladtrykt stængelknold, langstilkede blade og blomster
med tilbagebøiede kronflige og ved frugtmodningen
skruesnoet sammenrullede frugtstilke, saa kapslen trækkes
helt ned til knolden. C. europæum vokser vild i det
sydlige Europa, den dyrkes ligesom ogsaa c. persicum
almindelig som stueplante. Knoldene indeholder
cyclamin og er i raa tilstand giftige.

Al pezzo (ital.), stykkevis, især ved kursnoteringer
for mynter, hvis pris opgives pr. stykke.

Alphand [alfã’], Jean Charles Adolphe
(1817—1891), fr. ingeniør og arkitekt, Haussmans medhjælper
ved Paris’s omregulering. Parkanlæggene Buttes
Chaumont. Parc Monceau og Champs Elysées er A.s verk.
Udgav 1867—72 pragtverket «Les promenades de Paris».

Alpin, hørende til Alperne.

Alpine Club [ælpain klɑb], se Alpeforeninger.

Alpnach el. Alpnacht, Schweiz, landsby i
Unter-walden, med Alpnachstad nede ved en bugt af
Vierwaldstättersjøen, ved foden af Pilatusbjerget. 1700 indb.

Álptafjörður, fjord paa Islands østs. i Suður-Mulasyssel.

Alpujarras, Las [-ᶄarras], Spanien, landskab i
prov. Granada, indbefattende de maleriske fjelddale paa
sydsiden af Sierra Nevada, «Spaniens Schweiz». I dette
fjeldland søgte maurerne sin sidste tilflugt, og endnu
lever deres efterkommere, «de nye kristne», i landsbyerne
her. Arab. al busjerat, græsmark.

Alrune, spillede en stor rolle i middelalderens overtro;
det var roden af mandragora officinalis (søtviderfamilien),
som i frisk tilstand er kjødet, ofte tvedelt, og som
tilskaaret i menneskeskikkelse brugtes til besvergelser etc.

Alrune.

Als, Peder (1726—76), d. maler, f. i Kjøbenhavn.
Under indflydelse af Raphael Mengs udviklede A., der var
hofmaler og professor ved akademiet, sig til samtidens mest
anseede danske portrætmaler. Paa nutiden virker hans billeder
svage i malerisk henseende. (1 portræt i Kunstmuseet, Kra.)

Als, t. Alsen, Tyskland, meget frugtbar ø i det s. af
Lillebelt, preuss, prov. Schleswig-Holstein, 312 km.², 25 000 indb.
Byerne og slottene Sonderburg og Augustenburg.

Alsace [alzas], se Elsass.

Al segno [al senjo], se Da capo.

Alsikekløver (trifolium hybridum), en art kløver,
opkaldt efter den sv. by Alsike, hvor den først blev dyrket.

Alsol, en opløsning (50 pet.) af eddike-vinsur lerjord.
Anvendes ved næse- og halssygdomme.

Alstadhaug, se Skogn herred.

Alstahaug, herred i Nordlands amt, 92 km.² med
1 685 indb.; 18.3 pr. km.²

Alstahaug. (Efter tegning af Th. Holmboe.)

Herredet, der svarer til



[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>