Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amerika - Amerikanismer - Amerikanist - Amerikanske fornlevninger, se Mexikanske f. og Peruanske f. - Amerikanske sprog - Amerikansk litteratur, se Forenede stater, litteratur - Amerikansk olje, se Ricinusolje - Amerikansk traver, se Hesteracer - Amerikapokalen - Ordbøgerne: A - analyzer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Høisletterne i vestfjeldene naar de største høider i det
nordlige Chile og Bolivia med 4 000 m. Af en overordentlig
stor udstrækning er lavsletterne, som optager fastlandenes
midte: i Nordamerika 55 pct., i Sydamerika endog
66 pct. af det hele areal. Egent for A. er mængden af
virksomme vulkaner. I Nordamerika kjendes 38, deraf
11 som har været virksomme i historisk tid, i Mexico
henholdsvis 6 og 4, i Mellemamerika 29 og 18, paa
Antillerne 8 og 4. Hertil kommer Aleüterne og nogle
andre vulkanske øer. — Endvidere udmerker A. sig ved
sine store elve og vanddistrikter. Jordens længste elv
er saaledes Mississippi-Missouri, 6 600 km., og Amasonelven,
der ligesom Mackenzie ikke staar tilbage i længde
for andre elve andetsteds paa jorden end Nilen (og kanske
Jangtsekiang), har ialfald det største vanddistrikt af
alle elve, 7 mill. km.2 I omfang af vanddistrikt staar
yderligere Mississippi og La Plata kun tilbage for Kongo.
Medens Sydamerika er fattigt paa indsjøer, eier
Nordamerika jordens største ferskvandssamling. Vi nævner
de største indsjøer her: Øvre sjø, jordens næststørste,
81 000 km.2, idet den kun staar tilbage for det Kaspiske
hav, Huron-, Michigan-, Store Bjørne-, Store Slave-, Erie-,
Winnipeg-, Ontario-, Athabasca-sjø.
I klimatisk henseende er de to hoveddele, det tropiske
Sydamerika og det tempererede Nordamerika, mere ulige
end lige. Men de allerede nævnte overensstemmelser,
ialfald i overfladens ydre bygning, fremkalder dog ogsaa
visse klimatiske fællestræk. Aabenheden mod øst og
fjeldmuren mod vest har en forskjellig følge for det af
fremherskende vestlige vinde beherskede Nordamerika og for
det af fremherskende østlige vinde beherskede
Sydamerika. Hvad nedbør angaar, er saaledes Nordamerika
ugunstigere stillet end Sydamerika, idet dets indre
landskaber lider af tørke. Omvendt giver aabenheden mod syd
og mod nord polarkolde vinde et vidt spillerum indover
baade Nordamerikas og Sydamerikas midtre lavbeite.
Begge fastlande har sine stepper og savanner (prærier,
ljanos, pampas). Sydamerika har tropiske urskoge (selvas)
som ingensteds paa jorden. Dyrelivet i Sydamerika
er «gammeldags» som i Australien, drøvtyggere findes
omtrent ikke, begge fastlande led under mangelen paa
nyttige dyr og nyttige planter. Men ligesom klimaet
er forskjelligt, er ogsaa plante og dyrelivet det, og en
nærmere indgaaen vilde vise, hvor uligheden er sterkt
fremtrædende ogsaa i landpladens omrids og relief for
de to eller tre hoveddeles vedkommende. — Hele
verdensdelen med undtagelse af kysterne i nord beboedes
af en eneste race: indianerne. Paa nordkysten af
Nordamerika fra Alaska til Labrador og paa de arktiske
øer lever eskimoerne. Den europæiske indvandring har
befolket store dele af Sydamerika, Mellemamerika, Mexico
og Vestindien med romanske, store dele af det øvrige
Nordamerika med germanske folk. Overflytningen af
negerslaver fra Afrika begyndte i 1510 og har bragt de
dele af Amerika, hvor der dyrkes sukkerrør, bomuld,
tobak, en talrig befolkning af (nu frie) negere. A.s
samlede befolkning udgjør 154 mill. Indtil slutten af
det 18 aarh. dannede hele A. europæiske kolonier. Nu
er dette kun tilfældet med Kanada, Guayana, en del af
øerne i Vestindien samt Grønland. — A. kaldtes
oprindelig «den nye verden» (Novus orbis) eller ogsaa «det
vestlige Indien» (las Indias occidentales). Men allerede
i begyndelsen af 16 aarh. vandt et forslag af den
lotringske gymnasiallærer Martin Waltzemüller
udbredelse, nemlig at kalde de nyopdagede lande efter
Amerigo Vespucci (s. d.), hvis reisebeskrivelse var meget
læst. Navnet A. trængte igjennem ved Ortelius’ store
atlas af 1570.
Amerikanismer, sprogl. eiendommeligheder ved det
eng. sprog i de Forenede stater. Dels er her bevaret
ord, der er gaaet ud af moderne engelsk, dels er optaget
laanord fra fransk, tysk, indianersprog o. a.; endvidere
har udtalen et snøvlende præg (nasal twang), og
lydforholdene er ogsaa meget forskjellige fra de engelske.
[Matthews, «Americanisms and Britisisms», N.York 1892.]
Amerikanist, forsker, der studerer amer. forhold,
især amer. oldsager og kultur. Fra 1875 er der holdt
regelmæssige amerikanistkongresser.
Amerikanske fornlevninger, se Mexikanske f.
og Peruanske f.
Amerikanske sprog. Paa det amer. fastland tales
af den indfødte urbefolkning et overordentlig stort antal
sprog, selv om dialekter fraregnes. Sprogene stemmer
i grammatisk bygning alle overens. De tilhører den
polysyntetiske eller indforlivende sprogtype, ved hvilken
orddannelsen i større eller mindre udstrækning erstatter
sætningsdannelsen. De enkelte sætningsdele, der i
fleksionssprogene optræder sondret, er i amer, sprog
oftest tilføielser til sammenhængens hovedord, objektet,
og smelter med dette sammen til ét ord, der kan opnaa
en betydelig længde. Den indforlivende proces staar
dog i de forskjellige sprog paa forskjelligt udviklingstrin;
i enkelte er den lidet merkbar, i andre saa fremtrædende,
at isolerede biord næsten helt mangler, — Viser alle
amer. idiomer sig som grammatikalsk beslegtede, er
sprogstammernes ordforraad til gjengjæld merkelig
uensartet og tyder paa en lang sproglig udvikling.
For tiden opstiller man paa sprogligt grundlag
sedvanlig følgende inddeling af de vigtigste amer.
folkestammer, eskimoerne fraregnet, en inddeling, der dog
ikke kan betragtes som definitiv, særlig fordi klassifikationen
tildels, saaledes for hele Sydamerikas vedkommende,
endnu kun er leksikalsk:
Nord- og Mellemamerika : Algonkin, Irokeser,
Athabasker,Dakota, Kiowa, Cheroki, Choktaw-Muskoki,
Natchez, Creek, Tsihaili-Selish, Tlinkiter, Sahaptin,
Chinuk, Mutsun, Mokelumner, Keres, Tanoer, Zuñi, Shoshoner,
Uto-Azteker, Sonorafolk, Otomier, Tarasker, Mixteker,
Zapoteker, Maya, Moskito, Bribri.
Sydamerika og Vestindien: Chibcha, Chimu,
Ketschua med Aymara, Karaiber, Nu-aruak, Tupi, Tapuya
(Ges), Pano, Miranha, Bororo, Karaya, Guaikuru, Maskoi,
Guato, Araukaner, Chonos, Patagonier, Ildlændere.
Amerikansk litteratur, se Forenede stater, litteratur.
Amerikansk olje, se Ricinusolje.
Amerikansk traver, se Hesteracer.
Amerikapokalen (America cup), en pokal til 100 £
værdi, opstillet af den engelske «Royal yacht squadron»
ved klubbens kapseilads rundt Isle of Wight 22 aug.
1851. Pokalen blev blandt 19 konkurrenter vundet af
den amerikanske yacht «America», den første lystseiler.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
