- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
277-278

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amerikapokalen - Amerind - Amerling, Friedrich - Amersfoort - A meta - Ametabola - Ametyst - A mezza voce, se Mezza voce - Amf..., artikler, der ikke findes herunder, maa søges under Amph... - Amfi - Amfiaraos - Amfibialsk - Amfibier - Amfibol, se Hornblende (mineral) - Amfiboli - Amfibrachys - Amficoel - Amfigastrier - Amfiktyoner - Amfimacer, se Kretikus - Amfion - Amfipoder, se Ringkrebs - Amfipolis - Amfiteater - Ordbøgerne: A - Anblick ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som passerede Atlanterhavet. Trofæen foræredes 1857
til «New York yacht club» mod, at den opstilledes som
international udfordringspræmie, hvorom altid skal kunne
konkurreres, idet pokalen ikke tilfalder eieren af den
vindende baad, men vedkommende klub, der er forpligtet
til atter at opstille pokalen ved ny udfordring.
Enhver anerkjendt yachtklub kan med 10 maaneders
varsel udfordre til kamp om pokalen, og den klub, som
indehar denne, maa da stille forsvarer og arrangere
kapseiladsen efter nærmere fastsatte vedtægter (reguleret
1887). Saavel den udfordrende baad som forsvareren
skal være bygget i det land, som de repræsenterer, og
maa møde frem til startpladsen paa egen kjøl. Seiladsen
om amerikapokalen, der skal finde sted i aabent hav i
en vis minimumsafstand fra land, var i den første tid
en kamp mellem baadtyper; men etterhvert har disse
nærmet sig hinanden, og der har i den senere tid kun
været liden forskjel paa de konkurrerende baade. Kun
englænderne har forsøgt at fravriste amerikanerne den
berømte pokal; men hidtil uden held.

Amerind, betegnelse for amerikanske indianere,
dannet ved forbindelse af de udhævede ords første dele.
Indført i litteraturen af amer. etnografer.

Amerling, Friedrich (1803—87), østerr. maler, f. i
Wien. Han var en feteret portrætmaler. Fra hans haand
findes billeder af Grillparzer og Thorvaldsen o. a.

Amersfoort [amersfort], Nederlandene, by i provinsen
Utrecht, ved Eem, 20 km. n.ø. f. Utrecht. 21 600 indb.
Væverier, tobaksfabriker.

A meta (ital.), for halvdelen, paa halvt;
a meta-forretninger er foretagender for fælles regning og
risiko med en anden (conto a meta el. contometa).

Ametabola, dyr uden forvandling; anvendes især om
insekter med ufuldstændig forvandling (se Insekter).

Ametyst, en violet varietet af bjergkrystal, der
anvendes som smykkesten. Ved ophedning til 250° mister
den sin violette farve og bliver gulagtig. De vakreste
ametyster faaes fra Ceylon og Brasilien. Brugtes fordum
som amulet mod drukkenskab. Orientalsk ametyst
kaldes en violblaa korund (s. d.).

A mezza voce [a me’tsa våtše], se Mezza voce.

Amf..., artikler, der ikke findes herunder, maa
søges under Amph...

Amfi (græ.), præposition, om, omkring, paa begge el.
alle sider. Hyppig i sammensætninger.

Amfiaraos, i de græ. sagn en helt og seer, konge i
Argos; deltog i den kalydoniske jagt og argonautertoget,
ligeledes, bevæget af sin hustru Eriphyle (s. d.), i de
7’s tog mod Theben, blev der opslugt af jorden og gjort
udødelig af Zeus, dyrkedes som heros, der gav orakelsvar.

Amfibialsk, dobbeltlevende; anvendes især om dyr,
som snart lever paa land, snart i vand.

Amfibier (amphibia), en betegnelse, som har havt
forskjellig betydning i den zoologiske systematik, men
som nu kun anvendes paa padderne (s. d.)

Amfibol, se Hornblende (mineral).

Amfiboli (græ.), tvetydighed.

Amfibrachys (græ.), versfod, bestaaende af en lang
stavelse mellem to korte (˘¯˘)

Amficoel [amfisöl], dobbelthul (bikonkav) eller
timeglasformig hvirvel, hvis legemes to endeflader kun
berører hinanden med randene. Fiskene, fiskepadder,
ormepadder og enkelte krybdyr har a. hvirvler.

Amfigastrier, bugblade, er smaa eiendommelig
formede blade paa undersiden af de dorsiventrale skud
hos endel halvmoser.

Amfiktyoner betyder egentlig «omboende folk», men
bruges oftest med betydningen: folk, der samledes ved
en helligdom til bestemt tid til en fest og raadslagning
om fællesanliggender. Det bekjendteste amfiktyoni
var det, der samledes om Apollons tempel i Delfi til
de pythiske lege. A. overholdt visse folkeretslige
grundsætninger overfor hinanden (deltagerne 12 stammer, bl. a.
dorer, joner, bøotiere, foker o. s. v.); blev fældede
domme ikke adlydt, kunde a. beslutte en «hellig krig»
(s. d.), f. eks. omkr. 355 f. Kr. mod Fokis; a. omtales
omkr. 200 e. Kr.

Amfimacer, se Kretikus.

Amfion, søn af Zeus og Antiope, tvillingbroder til
Zethos; voksede op som hyrde, spillede paa lyre, gjorde
sig med Zeus til herre over Theben (se Farnesiske tyr)
og egtede Niobe (s. d.).

Amfipoder, se Ringkrebs.

Amfipolis, i oldtiden by i Makedonien ved Strymons
venstre bred, koloniseret fra Athen 437, erobret af kong
Filip af Makedonien 358 f. Kr.

Amfiteater (lat.), betyder egentlig rundteater, d. e.
en bygning, i hvilken tilskuerpladsen paa alle sider
omslutter det sted, hvor skuespillet finder sted.

illustration placeholder
Amfiteatret i Verona.


Bygninger af den art er først opført i Italien og der
først i Kampanien, senere i Rom. Det ældste a., man
kjender, er i Pompeji, paabegyndt 70 f. Kr.; i Rom byggede
man dem først af træ og rev dem ned efter forestillingen;
det første a. af sten byggedes i Rom omkr. 30 f. Kr.;
det største var det Flaviske a. («Colosseum», s. d.),
indviet 80 e. Kr. Ruiner af andre a. findes bl. a. i Verona,
Nîmes og Arles. A. var i regelen en elliptisk bygning
om en ogsaa elliptisk plads («arena»).

[1]


[1]
Anblick ⓣ m, syn.

anblicken ⓣ se paa.

anblinze(l)n ⓣ blinke ad.

anblitzen ⓣ se paa en med lynende øine.

anbohren ⓣ begynde at bore i, tage hul paa, stikke an (vinfad); (fig.) udfritte, anmode,

anborgen ⓣ laane af.

anbrausen ⓣ bruse frem.

anbrechen ⓣ tage hul paa; bryde frem; fordærves.

anbrennen ⓣ (an)tænde; (ind)-brænde; svi (maden); begynde at brænde, svies.

anbringe — ⓣ anbringen, unterbringen — ⓔ put, place, dispose, fix, applv, insert, introduce, (penge) invest, (varer) sell — ⓕ appliquer, placer, mettre, poser, vel, ilde anbragt — ⓣ wohl, übel angebracht — ⓔ apposite, well applied; misapplied, misplaced — ⓕ bien, mal placé, déplacé.

anbringelse — ⓣ Anbringen n, Anbringung f — ⓔ placing osv., application, investment — ⓕ application f; placement m, pose f; établissement m.

anbringen ⓣ anbringe; afsætte; angive.

Anbringer ⓣ m, angiver.

Anbruch ⓣ m, frembrud.

anbrüchig ⓣ raadden, fordærvet.

anbud — ⓣ Anstellung f, Offerte f — ⓔ offer, proffer, tender — ⓕ soumission f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free