Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 283-284 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ammoniak - Ammoniakgummi - Ammoniaksalte, d. e. Ammoniumsalte - Ammoniaksoda - Ammoniaksuperfosfat - Ammoniakvand, se Ammoniak - Ammomos Sakkas - Ammonit - Ammoniter (uddød blæksprutfamilie) - Ammoniter (folkestamme) - Ammonium - Ammoniumbaser, se Aminer - Ammoniumkarbonat - Ammoniumklorid - Ammoniumsalte - Ammoniumsulfat - Ammunition - Amnatræ - Amnesi - Ordbøgerne: A - ancrure ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men væsentlig bestanddel af den atmosfæriske luft,
stammende i det væsentlige fra organiske, kvælstofholdige
stoffes forraadnelse i jordbunden. I ren tilstand er
a. en farveløs gas med en eiendommelig lugt; egenvegten
er 0.6. Underkastes den ved alm. temp. 7—8 atm.s tryk,
fortættes den til en farveløs vædske, der finder
anvendelse i ismaskinerne. A. opløses overmaade let i
vand, 1 volumdel vand opløser ved alm. temp. omtr. 800
volumdele a. ; opløsningen kaldes a.-vand eller
«salmiakspiritus», den virker som en alm. baseopløsning,
dog bl. a.med den forskjel, at basen forsvinder ved kogning,
idet al a. uddrives ved kogning af opløsningen. Saa at sige
al a. vindes af gasvandet, d. v. s. det vand, som
fortætter sig under belysningsgasens rensning; det indeholder
0.3—1.8 pct. a., mest i form af salte, navnlig kulsur a.
Ved opvarmning af gasvandet med kalk uddrives da
den gasformige a. i særlige destillationsapparater og
opsamles enten som saadan eller omdannes til salte (s. d.).

Ammoniakgummi (gummi résina ammoniacum) faaes
af en persisk skjermplante, dorema ammoniacum, hvis
talrige balsamgange indeholder en melkagtig vædske, der
i luften stivner til faste korn eller større sammenflydte
masser af en eiendommelig lugt og en ubehagelig bitter
og skarp smag. A. er en gummiharpiks med et ringe
indhold af flygtig olje; den benyttes til plastre.

Ammoniaksalte, d. e. Ammoniumsalte.

Ammoniaksoda (kulsurt natron) fremstilles efter
belgieren Solvays ammoniakmetode; se Soda.

Ammoniaksuperfosfat, en blanding af superfosfat
og svovlsur ammoniak, indeholder 8—16 pct. vandopløselig
fosforsyre og 3—10 pct. kvælstof. Bruges som
gjødningsmiddel.

Ammoniakvand, se Ammoniak.

Ammomos Sakkas (ca. 175—250), f. i Alexandria,
oprindelig kristen, men opgav sin tro, draget af den
græske filosofi; han grundede nyplatonismen (s. d.), men
lærte kun mundtlig; hans betydeligste elev var Plotinos.

Ammonit er et sprængstof, der bestaar af en blanding
af nitronaftalin og ammoniumnitrat.

Ammoniter (ammonitidæ), en uddød blæksprutfamilie,
hvoraf kun skallerne kjendes. Disse varierer sterkt,
er snart lige, snart spiralsnoet eller sneglehusformige.
Ogsaa størrelsen er meget forskjellig, enkelte over
1 m. i tvermaal. I hovedtrækkene er skallen bygget
som hos nautilerne (s. d.).

Ammoniter. 1. Ammonites obtusus. 2. A. varians. 3. A. spinosus.

A. optraadte allerede i silurformationen (goniatites)
og tiltog derefter i mængde og farverigdom, indtil
de kulminerede i jura- og kridttiden. De er af stor
betydning for geologerne til bestemmelse af et jordlags
alder.

Ammoniter, semitisk folkestamme (ifølge Mosebøgerne
Lots efterkommere), boede n.ø. for det Døde hav.
Til deres religion hørte omskjærelse og moloksdyrkelse.
Levede af jordbrug og kvægavl, men var meget krigerske
og beseiredes af Jefta, Saul og David.
I 2 aarh. f. Kr. forsvinder de som selvstændigt folk.

Ammonium. Naar ammoniak med syrer danner
salte (se Ammoniumsalte), forener ammoniaken sig
med syrens vandstof, og det hele optræder som en
kemisk forbindelse, der er afledet af syren paa den maade,
at dennes vandstof er erstattet af en atomgruppe (radikal)
af kvælstof og vandstof, endnu rigere paa vandstof end
ammoniaken selv. Dette radikal (NH₄), som saaledes
gjenfindes i alle af ammoniak fremstillede salte, kaldes a.;
det indgaar i disse salte ganske paa samme maade som
alkalimetallerne i alkalisaltene; i fri tilstand kjendes
det ikke. A.-amalgam, en meget ubestandig forbindelse
af a. og kviksølv, kan faaes ved at sætte natriumamalgam
til en sterk opløsning af a.-klorid; det danner en
svampet, metalglinsende masse, der hurtig spaltes i
kviksølv, ammoniak og vandstof.

Ammoniumbaser, se Aminer.

Ammoniumkarbonat, kulsur ammoniak, opstaar
ved forraadnelse eller tør destillation af kvælstofholdige
organiske stoffe. Det fremstilles ved tør ophedning af
en blanding ammoniumklorid og kalciumkarbonat;
handelsvaren kaldes ofte «hjortetaksalt», fordi man tidligere
fremstillede saltet ved tør destillation af hjortetakker
o. l. Det danner en hvid masse, der lugter sterkt af
ammoniak; det anvendes i medicinen og til hævning af
bagverk.

Ammoniumklorid, salmiak, fremstilles ved at lede
den af gasvandet uddrevne ammoniak (s. d.) ned i
saltsyre; det saaledes vundne raasalt renses dels ved
sublimation, dels ved omkrystallisation. Det er opløseligt i
3 dele koldt og i 1 del kogende vand; det anvendes
bl. a. til lodning og til fremstilling af andre
ammoniumsalte.

Ammoniumsalte, ammoniaksalte, opstaar, naar
ammoniak forener sig med syrer. Ved forening af
ammoniak med saltsyre faaes saaledes ammoniumklorid
(NH₃ + HCl. = NH₄Cl.), af ammoniak og svovlsyre
ammoniumsulfat (2 NH₃ + H₂SO₄ = (NH₄)₂ SO₄) o. s. v. A. er i
regelen farveløse og letopløselige; ved ophedning
forflygtiges de, idet de enten sublimerer eller fuldstændig
dekomponeres. De kjendes let fra andre salte derpaa, at
de ved opvarmning med sterke baser (f. eks. natron)
udvikler ammoniak.

Ammoniumsulfat, svovlsur ammoniak,
fremstilles af gasvandet paa lignende maade som
ammoniumklorid; det renses ved krystallisation; anvendes meget
som gjødningsmiddel.

Ammunition, fællesbetegnelse for det til brug af et
skydevaaben nødvendige projektil (kugle), krudt og
antændelsesmiddel, hvortil ved moderne pistoler, geværer
og hurtigskydende kanoner kommer en hylse, som
forener de øvrige bestanddele til en patron. I modsætning
til skarp a. har løs a., der benyttes ved fredsmanøvrer,
kun træprojektiler.

Amnatræ, en haard træsort, der faaes fra Guyana og
benyttes til skibsbygning og bolverker; stammer fra
lecythis (eschweileria) amara.

Amnesi (græ.), mangel paa hukommelse.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>