Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amoy - Ampang - Ampel - Ampelidaceæ, se Vinfamilien - Ampelis, se Sidensvans - Ampelit, se Alunskifer - Ampelopsis, se Vildvin - Ampelplanter - Amper - Amper, se Ammer - Ampère, André Marie - Ampère, Jean Jacques - " - Ampèremeter, se Elektr. maaleinstrumenter - Ampères regel - Ampèretimer - Ampèretraade - Ampèrevindinger - Ampezzo - Amph..., artikler, der ikke findes her, søges under Amf... - Amphibia, se Padder - Amphigoni, kjønslig forplantning - Amphioxus, se Lancetfisken - Amphipoda, se Ringkrebs - Amphiuma, se Aalepadde - Amplifikation - Amplitude - Ampolla - Ampulla - Amputation - Amraoti - Amr ibn Al-Aszi - Amrit - Amritsar - Amrom - Amsdorf, Nikolaus v. - Ordbøgerne: A - andiron ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havn det er, ved Formosa- (el. Fukien-) strædet. 114 000
indb. Kinas bedste havn med stor udførsel af the.
Norsk vicekonsulat under generalkonsulatet i Shanghai.
Ampang, nederlandsk Indien, liden by paa nordkysten
af Sumbava, ved Sale- el. Sumbava-bugten.
Ampel (lat. ampulla, krukke, flaske), skaalformet
beholder, der er ophængt i snore el. kjeder og tjener til
at bære en lampe el. en plante.
Ampelidaceæ, se Vinfamilien.
Ampelis, se Sidensvans.
Ampelit, se Alunskifer.
Ampelopsis, se Vildvin.
Ampelplanter, prydplanter, som paa grund af sine
lange, tynde, hængende grene, blade eller blomsterstande
anbringes i ophængte skaalformede beholdere af ler
eller med mose udforede staaltraadsfletninger, udover
hvis rande grene og blomster hænger ned. Til ampler
egner sig isolepis, blomkarse (tropæolum), flere arter
bregner, asparagus, campanula, fuchsia etc.
Amper (n.), skarp, bitter af smag, vanskelig, slem.
Amper, se Ammer.
Ampère [ãpæ’r], André Marie (1775—1836),
berømt fransk fysiker, professor i matematik ved den
polytekniske skole i Paris og professor i fysik ved «Collège
de France» sammesteds. Efterat Ørsted havde opdaget
den elektriske strøms virkning paa magneten, fandt A.,
at ogsaa elektriske strømme gjensidig øver en
kraftvirkning paa hinanden, og grundede saaledes den lære,
som kaldes elektrodynamik. Til forklaring af
magnetismen antog han, at denne skyldes elektriske strømme
indenfor molekylerne.
Ampère [ãpæ’r], Jean Jacques (1800—64), fr.
litteraturhistoriker, medlem af det franske akademi,
republikaner, forlod Frankrige ved det andet keiserdømmes
oprettelse. Hans hovedverk er «Histoire littéraire de la
France avant le douzième siècle».
Ampère [ãpæ’r], den praktiske enhed for elektrisk
strømstyrke: den strøm, som frembringes af en
elektromotorisk kraft paa 1 volt i en ledning med modstand 1 ohm.
Ampèremeter, se Elektr. maaleinstrumenter.
Ampères [ãpæ’rs] regel til at bestemme retningen
af den magnetiske kraftvirkning fra en elektrisk strøm:
Man tænker sig en menneskelig figur langs strømmen,
saaledes at den positive elektricitet strømmer i retning
fra fødderne til hovedet, og med ansigtet vendt mod en
magnetnaal; strømmen driver da naalens nordende mod
venstre for figuren.
Ampèretimer, et maal for elektricitetsmængde, er
produktet af strømstyrken i et apparat og det antal
timer, strømmen gaar gjennem apparatet.
Ampèretraade er produktet af det paa et
dynamoanker anbragte antal inducerede traade og den i
traadene gaaende strømstyrke i ampère. Denne størrelse
forekommer ved beregningen af dynamoankre, idet
antallet af a. paa ankeret divideret med ankerperiferiens
længde i cm. giver et maal for udnyttelsen af den i
ankerviklingen værende kobbermængde.
Ampèrevindinger er produktet af en spoles
vindingstal og den gjennem spolen gaaende strøm udtrykt i
ampère. Ampèrevindingstallet kaldes ofte
magnetomotorisk kraft (s. d.).
Ampezzo, Tirol, landsby (Cortina d’A.) og landskab
(Ampezzodalen el. Boitadalen), midt i A.-dolomiterne,
sidedal til Piavedalen i Venezien.
Amph..., artikler, der ikke findes her, søges under Amf...
Amphibia, se Padder.
Amphigoni, kjønslig forplantning.
Amphioxus, se Lancetfisken.
Amphipoda, se Ringkrebs.
Amphiuma, se Aalepadde.
Amplifikation (lat.), udvidelse, udførligere udvikling
af en tanke.
Amplitude (fys.), ved et som pendel svingende
(oscillerende) legeme afstanden mellem ligevegtspunktet og
en yderstilling, undertiden ogsaa afstanden mellem de
to yderstillinger. Ved periodiske fænomener forskjellen
mellem yderværdierne (f. eks. lufttemperaturens aarlige a.,
d. e. forskjellen mellem aarets høieste og laveste temperatur).
A. (astr.), horisontbuen mellem en stjernes opgangssted
og ret øst, eller mellem dens nedgangssted og ret vest.
Ampolla, Spanien, liden plads ved Middelhavet,
provinsen Tarragona, ved Golfo de S. Jorje, n. f. Ebros
delta, ø. f. Tortosa.
Ampulla, navnet paa kirkens hellige flasker, som
indeholdt det vand og den vin, som brugtes ved messen,
dels paa de hellige kar, som indeholdt den indviede
olje. De saakaldte blodampuller er glas med et rødligt
sediment, som man særlig har fundet i de romerske
katakomber. En tid betragtede man dette som
martvrblod.
Amputation betegner fjernelsen af et lem eller organ
(a. af en finger, leg, arm; af brystkjertlen, livmoderen,
tungen). Udføres paa grund af beskadigelser, tuberkulose,
kræft o. a.
Amraoti, Forindien, distrikt og hovedstad i provinsen
Berar, midt i Dekan, byen 34 000 indb. foruden
garnisonen, bomuldshandel.
Amr ibn Al-Aszi, arab. feltherre, erobrede som
kalifen Omars anfører 640—42 Ægypten og anlagde
Fostât (Teltbyen), der blev oprindelsen til Kairo. Senere
erobrede han Barka og Tripolis; d. som statholder over
Ægypten 664.
Amrit, en ruinby i det gamle Fønikien, hed i
oldtiden Marathos; der findes et stort tempel (semitisk),
et stadion, et amfiteater og mange gravkamre.
Amritsar (el. Amritsir), Forindien, by i provinsen
Pandsjab, 162 400 indb. Sikhernes hellige stad. Den
betydeligste handelsby i denne del af Indien. Tilvirkning
af kashmirsjaler.
Amrom (t. Amrum), Preussen, ø paa Slesvigs vestkyst,
20 km.2, 900 indb. (frisere). Redningsstation, fyrtaarn.
Sjøbadestederne Satteldüne og Wittdün. Østersbanker.
Amsdorf, Nikolaus v. (1483—1565), en af Luthers
fortroligste venner. 1519 ledsagede han Luther til
Leipziger-disputationen og 1521 til rigsdagen i Worms.
Efter at have gjennemført reformationen i Magdeburg
og flere byer blev han 1542 af Luther indviet til biskop
i Naumburg-Leitz. Fordrevet fra dette embede under
den schmalkaldiske krig virkede han i flere byer, sidst
i Eisenach, hvor han døde. A. stod paa lutherdommens
yderste høire fløi og kjæmpede ivrig for den rene lære,
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
