Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 289-290 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amsdorf, Nikolaus v. - Amselfeld, t. navn paa Kossovo Polje, s. d. - Amshaspand - Amsler, Samuel - Amstel - Amsterdam - Amsterdam (U.S.A.) - Amsterdam (ø) - Amt - Ordbøgerne: A - anemography ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke blot overfor papister og sværmere, men ogsaa
overfor Melanchtons mildere retning.

Amselfeld, t. navn paa Kossovo Polje, s. d.

Amshaspand, parsisk ord, zend: Amesha Spenta.
d. e. «udødelig hellig», i den persiske Mazda-religion
betegnelse for seks høie væsener, en slags erkeengler,
som omgiver Ahura Mazda (Ormazd), hvis vilje de
realiserer, og hvis skabning de vaager over, «saa den ikke gaar
i opløsning og ikke visner, ikke forfalder og ikke forgaar».

Amsler, Samuel (1791—1849), schweizisk
kobberstikker. Som ung gjorde han Thorvaldsens
bekjendtskab i Rom og blev klassicismens kobberstikker,
der i fine og klare stik har gjengivet de ældre og nyere
kunstverker, som tiden sværmede for.

Amstel, Nederlandene, elv i provinsen Nordholland,
løber mod n. gjennem Amsterdam og falder i Zuidersjøen
(Het Ij.). Amstelland kaldes landskabet langs A.

Amsterdam, Nederlandenes største by, provinsen
Nordholland, ved det sydvestlige hjørne af Zuidersjøen,
hvor Amstel munder i den grunde, nu kanaliserede vik
Ij (tidligere skrevet Y). 551 000 indb.

Amsterdam : Den gamle side af Achterburgwal.

A. er bygget paa et utal af dybt nedrammede pæle. I en stor
del af gaderne løber kanaler (grachten, «Nordens Venedig»).
Pladsen Dam er hovedtorvet. I Nieuwe Kerk
(kirkebygning fra det 15 aarh.) admiralen de Ruyters grav.
«Rigsmuseum» med en uforlignelig samling af malerier
(nederlandske mestere). Kommunalt («frit») universitet,
observatorium, bot. og zool. have. A. har en betydelig
industri (skibs- og maskinbygning, rebslageri,
tobaksfabriker), i hvilken diamantslibningen, drevet især af
jøder, er eiendommelig. Men særlig er A. vigtig handelsby.
Langs byens nordside løber kaierne. Med et skibsbesøg
paa omkr. 1 500 skibe og 1 1/2 mill. tons staar A. i
Nederlandene kun tilbage for Rotterdam. Talrige
dampskibslinjer, først og fremst de store linjer paa kolonierne
(Java o. s. v.). Regelmæssig linje paa Kristiania. Ad to
kanaler, den nordhollandske til Helder og den for byens
skibsfart endnu betydningsfuldere, 22 km. lange Nordsjøkanal
(af 1876) til Ijmuiden. kan store dampskibe naa
op til byen. Stor omsætning i korn og olje,
kolonialvarer (kaffe, kaffelageret er større end Londons,
sukker, krydderier) foregaar tildels paa store auktioner,
foranstaltet af det nederlandske handelsselskab
(Maatschappij). Fastlandets første varebørs, ogsaa betydelig
fondsbørs paa grund af de kolossale privatformuer.
Norsk vicekonsulat under generalkonsulatet i Rotterdam.
A. udvikler sig først som medlem af Hansaen og ved
deltagelsen i østersjøhandelen. Efter de nordlige
Nederlandes løsrivelse fra Spanien i det 16 aarh. kaster A.
sig over den indiske varehandel og spiller en ledende
rolle i verdenshandelen i det 17 og 18 aarh. I midten
af det 19 aarh., især efter aabningen af Nordsjøkanalen,
er et nyt opsving merkbart. — A. er opkaldt i mange
geografiske stedsnavne.

Amsterdam, de Forenede stater, by i staten New York,
50 km. n.v. f. Albany. 21 000 indb.

Amsterdam, ø ved det n.v. hjørne af Vest-Spitsbergen.

Amt (eg. et tysk ord, der betyder embede,
embedsdistrikt, indført i Norge og Danmark 1661; om de
tilsvarende ældre norske inddelinger se Len og Syssel).
I administrativ henseende er Norge delt i 20
overøvrighedsdistrikter eller amter, hvoraf to (Kristiania
og Bergen) kun omfatter byerne af samme navn.
I spidsen for hvert af disse by-amter staar en
stiftamtmand, for hvert af de øvrige amter en amtmand.
Amtmændene i Hedemarkens, Lister og Mandal, Søndre
Trondhjems og Tromsø amter er tillige stiftamtmænd
i henholdsvis Hamar, Kristiansands, Trondhjems og
Tromsø stifter. Amtmanden (stiftamtmanden i Kristiania
og Bergen) er øverste lokale forvaltningsmyndighed. Hans
virksomhed falder inden de forskjelligste forvaltningsgrene.
Enhver stiftamtmand danner sammen med stedets biskop
stiftsdirektionen (s. d.). Udenfor Kristiania og Bergen
udgjør ethvert amt en amtskommune, der
repræsenteres ved amtsformandskabet (amtstinget).
Dette samles én gang aarlig under amtmandens ledelse og
bestaar forøvrigt af ordførerne i amtets samtlige herreder
samt i de amter, hvor embedsordningen efter lov 21/7
1894 endnu ikke er gjennemført, tillige af amtets fogder.
Det har forskjellige gjøremaal, deriblandt at bevilge
amtskommunens udgifter (lov 14/1 1837). Amtsudvalget
bestaar af amtmanden som formand og fire af
amtsformandskabet i eller udenfor dets midte valgte
medlemmer. Det har bl. a. at gjennemgaa amtmandens
budgetforslag og at træffe forskjellige afgjørelser m. h. t.
skattevæsenet (lov 30/5 1891). For hvert amt findes en
amtsskolekasse, dannet ved bevilgning af
amtskassen og bidrag af offentlige midler, beregnet paa en i
lovgivningen nærmere bestemt maade (lov 31/5 1900 § 45).
Af amtsskolekassen udredes efter amtsformandskabets
bevilgning forskjellige i loven nævnte udgifter
vedkommende folkeskolen (lov 27/3 1905 § 46). Forslag til
dens budget afgives af amtsskolestyret, bestaaende
af tre af amtsformandskabet valgte medlemmer, som har
at varetage de i folkeskoleloven omhandlede for amtet
fælles skoleanliggender (lov 26/6 1889 §§ 69 og 70).
Amtsskoler oprettes efter beslutning af
amtsformandskabet, staar under amtsskolestyrets bestyrelse og har
til hensigt at meddele en videregaaende undervisning,
end folkeskolen og dens fortsættelsesskoler giver.


[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>