Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Amøber - An - An - Ana - -ana - Anabaptister, se Gjendøbere - Anabas, se Krybefisk - Anabasis, se 1. Arrianos. 2. Xenofon - Anacapri - Anacardiaceæ - Anacardium, se Anacardiaceæ - Anacharsis - Anacletus - Anacyclus, bertramrod, s. d. - Anadoly, se Anatolien - Anadyomene - Anadyr - Anaërobe, se Aërobe - Anafrodisi - Anagallis - Anaglyptoskop - Anagni - Anagnost - Anagram - Anahuac, se Mexico - Anaitis - Anaklia - Anakoluti - Anakoret - Anakreon - Anakronisme - Ordbøgerne: A - anfaulen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tyktarmsaarene og leverabscesserne hos mennesker, som
er angrebet af dysenteri.
An (t.), til, paa, sættes i det dobbelte bogholderi
foran kreditor (fordringshaveren) for at betegne denne
som saadan. Dette gjøres baade i forbøgerne til
hovedbogen (memorial, kassabog, journal) og paa debetsiden
i kontobøgerne (hovedbogen og reskontroen). Varekonto
an vekselkonto betyder saaledes, at varekonto skylder
til vekselkonto. [Mods. per eller pr., som sættes foran
debitor (skyldneren).]
An i forb. med verber (som angaa, gaa an) og
substantiver (f. eks. anslag, anstrøg) er en fra tysk laant
forstavelse.
Ana (græ.), præposition, opad, henover; i
sammensætning ogsaa med betydning af en gjentagelse, fordeling
eller tilbagetagelse. Paa recepter (ā el. āā): lige meget
af hver af de opskrevne bestanddele.
-ana (-iana), lat. endelse i intetkjøn fl. af adjektiver
paa -(i)anus; den lægges ofte til et egennavn og betegner
saa som bogtitel en samling anekdoter, smaaafhandlinger
el. l. af og om bæreren af det paagjældende navn. Eks.
Holbergiana ved W. Høyberg, 1756, Suhmiana,
ved R. Nyerup, 1799, m. m. fl.
Anabaptister, se Gjendøbere.
Anabas, se Krybefisk.
Anabasis, se 1. Arrianos. 2. Xenofon.
Anacapri, Italien, fiskerby paa øen Capri, paa den
vestlige skraaning af fjeldet Salaro; ca. 2 000 indb.
Anacardiaceæ, frikronet plantefamilie, omfattende
mest tropiske trær og buskvekster, rige paa aromatiske
stoffe og med smaa, uanselige, 5-tallige blomster. Herhen
flere nytteplanter, som pistacia lentiscus, der leverer
mastiksharpiks, og p. terebinthus, hvoraf udvindes
terpentin. Begge arter dyrkes i Middelhavsegnene, især
paa Chios. Siegten anacardium har en nødagtig frugt,
«elefantlus», hvis stilk er pæreformig opsvulmet og
spiselig. Hører hjemme i tropisk Amerika og Ostindien.
Af slegten rhus flere prydplanter, som r. typhina,
hjortetaktræet, og r. cotinus, paryktræet, hvis blomsterstand
har et paryklignende udseende paa grund af haarmasser,
som stammer fra en del af blomsterstilkene. Af bladene
af r. coriaria faaes sumak, som anvendes til garvning.
Anacardium, se Anacardiaceæ.
Anacharsis, en ven af Solon, regnes som denne blandt
de syv vise. Hans fader var konge i Skytien, hans
moder var græsk. Som vismand var han berømt for
sine ordsprog, der indprenter maadehold som hoveddyd.
A. siges ogsaa at være opfinder af pottemagerskiven.
Anacletus, paver.
1. A. I nævnes i den romerske bisperække som apostelen
Peters anden eller tredje eftermand som biskop i Rom.
Efter traditionen blev han martyr under Domitian eller
Hadrian.
2. A.II blev 1130 valgt til pave af en del af kardinalerne,
medens en del valgte Innocens II. Da keiseren og
navnlig Bernhard af Clairvaux erklærede sig for denne,
blev A. II mere og mere isoleret. Død 1138.
Anacyclus, bertramrod, s. d.
Anadoly, se Anatolien.
Anadyomene, den af havet opstigende, tilnavn for
Afrodite (s. d.); hun var fremstillet saaledes i et berømt
maleri af Apelles (s. d.).
Anadyr, Asien, elv i Øst-Sibirien, udspringer under
polarcirkelen og flyder i store bøininger ø.s.ø. ud i
Anadyrgolfen, en bugt af Stillehavet straks s. for
Beringsstrædet. Over dobbelt saa lang som Glommen.
Anaërobe, se Aërobe.
Anafrodisi, nedsat eller manglende kjønsdrift,
almindeligst hos kvinder. Kan være medfødt eller
foranlediget ved sygdomme, f. eks. sukkersyge,
rygmarvslidelse. Anafrodit, et individ med a.
Anagallis (bot.), slegt af aurikelfamilien (primulaceæ).
Endel fra Middelhavsegnene stammende arter dyrkes
som prydplanter, saaledes a. collina og a. verticillata.
Hos os forekommer, væsentlig som ugræs, a. arvensis,
en liden vakker plante med modsatte blade og høirøde
(sjelden blaa), langstilkede blomster enkeltvis fra
bladhjørnerne. Var tidligere et meget udbredt lægemiddel
mod mangehaande onder.
Anaglyptoskop, et af Oppel opfundet optisk apparat,
hvorved et ophøiet arbeide (relief) belyses saaledes, at
det for synet tager sig ud som fordybet.
Anagni [ana’nji], Italien, by i prov. Latium, ca.
50 km. s.ø. for Rom. Bispesæde med gammel domkirke og
andre minder om pavernes hyppige ophold her.
Svovlminer og svovlkilder i omegnen.
Anagnost (græ.), «forelæser»; i den ældre kristenhed
geistlige af ringere orden, som i forsamlingen oplæste
stykker af bibelen.
Anagram (græ.), bogstavomsætninger. Naar et ord
el. en ordforbindelse bliver til det samme, enten den
læses forfra eller bagfra (Anna), er det et a., ligesaa
hvor det læst bagfra giver et andet ord (Amor—Roma\
Men ogsaa hvor der ved vilkaarlig bogstavomstilling
dannes et nyt ord, kaldes det a. ; Calvinus udgav
saaledes sine « Institutiones» under navnet «Alcuinus».
Anahuac, se Mexico.
Anaitis el. Anâhita, en semitisk gudinde, som
indførtes i den persiske religion, hvor hun smeltede
sammen med Ardvisûra, gudinde for frugtbarhed, saavel i
naturen som blandt menneskene.
Anaklia, by og fort i Kaukasien, guvernementet Kutaïs,
ved mundingen af Ingur i det Sorte hav, mellem Batum
og Suchum.
Anakoluti (græ.), mangel paa sammenhæng i
sætningsforbindelser i tale og skrift, særlig, at der mangler
eftersætning, eller at forsætning og eftersætning ikke
svarer til hinanden.
Anakoret (græ.), eneboer, en, der har trukket sig
tilbage fra det menneskelige samfund for bedre at kunne
dyrke Gud. Anakoreterne opstod under
kristenforfølgelserne i de første aarhundreder.
Anakreon (ca. 530 f. Kr.), græ. digter fra Teos i Jonien,
udvandrede til Abdera, levede siden hos Polykrates paa
Samos, Hipparchos i Athen og Alenaderne i Thessalien.
Hans glade, gratiøse sange om elskov og vin har været
beundret til alle tider og stadig efterlignet (de uegte
anakreontiske sange).
Anakronisme (græ.), egentlig tidsstridighed, bruges,
foruden i historisk kritik og ræsonnement, ogsaa i
forfatninger, skuespil o. l., især om mangel paa
iagttagelse af korrekthed med hensyn til, hvad der passer,
er eiendommeligt for den tid, hvori handlingen foregaar.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
