Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anakronisme - Anal - Analaboo - Analcim - Analekter - Analeptika - Analfabeter - Analgesi - Analog - Analogidannelse - Analysator (fys.), se Polarisation, Lysets - Analyse - Analytik - Analytisk - Anam - Anamalli - Ordbøgerne: A - Angabe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det er en anakronisme, naar Schiller i «Die Piccolomini»,
der foregaar i 17 aarh., taler om lynafledere,
som blev opfundet i 18 aarh.
Anal, vedkommende anus, endetarmsaabningen.
Analaboo (-u, Nalabu), nederlandsk Indien, Sumatra,
havn paa n.v.-kysten, guvernementet Atjeh.
Analcim, et zeolitmineral, hvis kemiske
sammensætning er et vandholdigt natrium-aluminium-silikat.
I ren tilstand er mineralet vandklart og farveløst. Det
forekommer udkrystalliseret i blærerum og paa spalter
i vulkanske bergarter, f. eks. paa Færøerne og Island.
I Norge er det fundet ved Brevik og Arendal.
Analekter (græ.), samlinger af udvalgte forfattersteder,
der udgives særskilt.
Analeptika, stimulerende lægemidler, som navnlig
indvirker paa hjertet og nervesystemet. De alm. anvendte
a. er æter, brændevin og vin i smaa doser, kamfer.
Analfabeter (græ.), folk, som ikke har lært at læse.
Analgesi (analgi), ophævelse af smertefølelsen.
A. findes paa større eller mindre partier af huden i
forskjellige nervesygdomme
Analog (græ.), overensstemmende med, svarende til,
ligeartet. Analogi, ligeartethed, overensstemmelse.
Analogidannelse kaldes i sprogvidenskaben en
forandring af et ords form gjennem indflydelse af andre i
betydning eller form nærliggende. Eksempler: vække
(for væk) efter borte; betyde, betød (for
betydede) efter tyte, tyde o. s. v.
Analysator (fys.), se Polarisation, Lysets.
Analyse.
1. (Log.) Modsat syntese: opløsning af en helhed i dens dele.
En analytisk dom er en dom, hvis prædikat er indbefattet
i subjektet, saa det kan findes ved en a. af dette,
f. eks. : alle kvadrater er firkantede.
2. (Gram.). Bestemmelse af sætningernes og
sætningsdelenes art og indbyrdes forhold.
3. (Kem.). Den kemiske a. gaar ud paa at eftervise et
forelagt legemes sammensætning, idet det enten gjælder
at bestemme, hvilke enkelte bestanddele det bestaar af,
eller hvor meget der findes af hver af disse. I første
tilfælde kalder man det kvalitativ a., i sidste
kvantitativ a. I den kvalitative a. søger man i regelen
ved tilsætning af særlige stoffe, hvis egenskaber er
velbekjendte, de saakaldte reagenser, at paavirke det
foreliggende legeme og af de derved indtrædende
fænomener, reaktioner, at drage slutninger om
tilstedeværelsen af de stoffe, for hvilke disse
reaktioner er karakteristiske. Kvantitativ a. er dels
vegts- dels maalanalyse (titrering). Ved vegtsanalysen
tilsigter man at udskille den bestanddel af det
forelagte stof, som man ønsker at bestemme, i en
forbindelse af bekjendt sammensætning og af saadanne
egenskaber, at den let lader sig isolere og veie. Ved
maalanalyse benytter man de særlige reagenser, der i
hvert enkelt tilfælde anvendes, som opløsninger af
nøiagtig bekjendt styrke og maaler, hvor stort volum der
af disse skal til for at frembringe den for reaktionen
eiendommelige virkning (se Titrering).
4. (Fys.) Se Spektralanalyse.
5. (Mat.) Ifølge Euklid den bevismaade i matematiken,
hvorved man søger at bevise rigtigheden af en sætning ved
at gaa ud fra sætningen som bevist eller vedtaget og saa
ved følgeslutninger udlede en anden før bevist sætning.
I moderne betydning er a. den del af matematiken, hvori
anvendes begrebet «uendelig» (stor el. liden), omfattende
differential- og integralregning, variationsregning m. m.
Analytik (græ.), efter Aristoteles den videnskab, der
lærer, hvorledes en færdig erkjendelse atter lader sig
opløse i sine grundbestanddele.
Analytisk (græ.), opløsende, adskillende. A. geometri,
se Geometri. A. sprog, se Sprogvidenskab.
Anam (Annam), Bagindien, kongerige under fransk
protektorat, 135 000 km.2 med 6 124 000 indb. (45 pr.
km.2, 250 europæere), grænser mod n. til Tongking,
v. til Laos, s.v. til Kambodscha og Cochin-China,
forresten til det Sydkinesiske hav. Med undtagelse af et
smalt, sterkt indskaaret kystland med faa og daarlige
havne er A. opfyldt af de sydkinesiske fjeldes forgreninger,
som hæver sig i terrasser til en høide af over 2 000 m.
Som følge heraf er de talrige elve korte. — Paa grund
af sin beliggenhed i den tropiske zone under indflydelse
af den regnbringende nordøst-monsun har A. et varmt
og fugtigt klima med regntid november—april. — Landet
er meget frugtbart med tropiske plante- og dyreformer,
har værdifulde skoge og en betydelig, endnu lidet
udnyttet mineralrigdom (guld, sølv, kobber, zink, kul). —
Urbefolkningen, som af de herskende anamiter er trængt
tilbage til fjeldene, tilhører ligesom disse den mongolske
race, og kaldes Moi. Anamiterne selv er nær beslegtet
med kineserne og sterkt paavirket af disses kultur. De
er smaa, men velvoksne, har en skidden-hvid til
chokoladebrun hudfarve, sort (bagtil opbundet) haar, et bredt,
glat ansigt med lav pande, flad næse og skjævtstillede
øienaabninger, altsaa i udpræget grad den mongolske
races kjendemerker. De er livsglade, men mistroiske
og frygtsomme. De bærer gammel-kinesisk dragt, men
har paa hovedet en sort eller blaa turban eller en stor
straahat. Deres sprog hører til enstavelsessprogene
ligesom det kinesiske og tibetanske, og skriften ligner
kinesernes. — Deres religion er den kinesiske form af
buddhismen, hos det lavere folk schamanisme; omtrent
1/2 mill, er romersk-katolske. De vigtigste næringsveie
er dyrkning af ris, bomuld, kanel, nogen silkeavl og
tilvirkning af lak- og metalvarer; handelen med udlandet
er i kinesernes hænder. En kystbane, som forbinder
hovedstaden Hue og dens havn Tunnan med de nærmeste
byer, er under bygning, og telegraflinjer forbinder
de vigtigste kystbyer. — A., som tillige omfattede
Tongking og Cochin-China, var en selvstændig stat fra
midten af 10 til midten af 14 aarh., men har som oftest
været en vasalstat under Kina. Fra slutten af 18 aarh.
begyndte fransk indflydelse at gjøre sig gjældende, og
gjentagne kristenforfølgelser gav 1862 anledning til fransk
invasion, som 1867 medførte Cochin-Chinas endelige
afstaaelse. 1884 maatte A. afstaa Tongking og anerkjende
Frankriges protektorat. Siden 1888 danner Anam,
Cochin-China, Kambodscha, Tongking og siden 1893 ogsaa det
af Siam afstaaede Laos en fælles koloni: «Fransk
Indo-China» under en generalguvernør i Hanoi (Tongking).
Anamalli («elefantbjerget»), Forindien, et isoleret, til
Vest-Ghats hørende fjeldparti i det s.v. Dekan ved
Gap-dalen skilt fra Nila-giri. Bærer Forindiens høieste
top Anamondi (ca. 2 700 m.).
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
