Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andalusit - Andaman-øerne - Andamento - Andante - Andchui - Andebu - Andechs - Andefamilien - Andefugle - Andehval, se Hvaler - Andejagt - Andelven - Andemadfamilien - Andeneksamen - Andenes - Ordbøgerne: A - angreb ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Andalusit, et mineral, som indeholder et lerjordsilikat.
I regelen har det en rødagtig farve, som ofte
gaar over i bleggraat, og er gjennemskinnende i kanterne,
Er først fundet i Andalusien, hvoraf navnet, men senere
ogsaa mange andre steder, som f. eks. i Falun i Sverige.
Andaman-øerne, Bagindien, brit. besiddelse, i den
Bengalske bugt, 4 større og ea. 50 smaa øer, 6 500 km.2
med ca. 25 000 indb. (4 pr. km.2). Ligger tilligemed
Nikobar-øerne paa en undersjøisk ryg, som danner en
naturlig fortsættelse af Birmas vestkyst og forbinder
denne med Sumatra. En lav med tætte skoge (bl. a. af
mahogny) bevokset fjeldkjede stryger i meridional
retning gjennem øerne, som har et tropisk klima med
yppig plantevekst, men fattigt dyreliv. Den indfødte
befolkning, minkopierne, ca. 2 000 individer, er af
utvilsom negroid oprindelse og nær beslegtet med negritos,
urbefolkningen paa de Ostindiske øer. De er under
middelhøide, kun ca. 1.5 m., har meget mørk hudfarve
og uldkruset haar; de fleste er uciviliserede. Øerne
nævnes af arab. geografer i 9 aarh., af Marco Polo i 13 aarh.
Fra 1858 brit. straffekoloni for Indien (1901 ca. 16 000
straffanger i Port Blair paa Syd-Andaman).
Andamento (ital.), den mindre strengt bundne
mellemsats i en fuga.
Andante (ital.), gaaende, betegner et jevnt roligt,
noget langsomt musik-tempo mellem adagio og allegro.
Pin a. betyder ikke mere langsomt, men mere gaaende,
mere hurtigt, og meno a. ikke mindre langsomt, men
mindre gaaende, mindre hurtigt. Et a. betegner ogsaa
den hovedafdeling af et større instrumentalstykke, hvis
hovedtempo er a. Andantino betegner, ialfald
udenfor England, et lidt raskere a.
Andchui, Afghanistan, by nær den turkmenske ørken.
Kamelopdræt og handel med sort lammeskind («astrakan»).
Andebu, herred i Jarlsberg og Larvik amt,
177 km.2 med 2 660 indb.; 15.2 pr. km.2 Herredet, der
svarer til Andebu prestegjeld med Andebu, Høijord og
Kodal sogne, ligger noget vestenfor Tønsberg og er et
fuldstændigt indlandsherred, der har temmelig meget skog.
Andechs, Bayern, ca. 35 km. s.v. for München, paa
det «hellige bjerg» ved Ammer-sjøen. Benediktinerkloster
og valfartssted, grundlagt ca. 950, ødelagt 1803,
men gjenopført 1846 af kong Ludvig I. Besøges aarlig af
flere tusen pilgrimme paa grund af sine talrige relikvier.
Andefamilien (anatidæ), svømmefugle, tilhørende
andefuglenes orden (se denne art.). Nebbet enten kort
og kraftigt med smaa hornplader, saaledes som hos de
græsædende former, eller længere, bredere, mere
fladtrykt og forsynet med længere hornplader, som tjener
til at sile føden fra gytje og lignende. Hornpladerne
danner en enkelt række, er lodret stillet, aldrig
bagudrettet, og tjener heller ikke som gribeorgan, saaledes
som hos fiskænderne. Nebneglen svagt hvælvet, aldrig
hageformig nedbøiet. Til denne familie henføres 6
slegter: Gaaseslegten (anser), gravandslegten
(tadorna), svaneslegten (cygnus), andeslegten
(anas), efuglslegten (somateria) og dykandslegten
(fuligula), se disse art.
Andefugle (lamellirostres), svømmefugle med kort
eller middels langt neb, som er dækket af en tynd,
følsom hud, paa spidsen forsynet med en haard negl
og langs over- og undernebbets kanter væbnet med en
række sammentrykte eller kegleformede hornplader, som
passer ind mellem hverandre. Tungen stor, kjødrig,
paa siderne forsynet med haarde frynser. Vingerne af
middels længde, i almindelighed spidse, halen oftest
kort. Kroppen undersætsig eller noget langstrakt, halsen
som regel lang og smal. Benene sidder temmelig langt
tilbage paa kroppen. Mellemfoden og tærne altid nøgne,
den første sammentrykt fra siderne, fortærne i hele sin
længde forenet ved en svømmehud, bagtaaen derimod
fri. Fjærklædningen dunrig med faste, glatte konturfjær.
Kjønnene ofte meget ulige, hannen som regel større
end hunnen og med vakrere, mere broget fjærklædning.
Ungfuglene ligner hunnen. — A. findes i alle verdensdele,
talrigst i de varme og tempererede zoner. Om høsten
og vinteren lever de fleste a. i flokke ved kysterne, men
om vaaren trækker de parvis til indsjøer, elve eller
sumpige steder inde i landet for at forplante sig ved
ferskvand. Kun et mindre antal a. holder sig ogsaa
under rugetiden ved kysterne. A. lever i éngifte og
hækker aldrig kolonivis. Hunnen lægger 6—12 eller
endnu flere lysfarvede eg, som hun ruger alene. Ungerne
har en tæt dunklædning, de kan straks gaa og svømme;
de mades ikke af moderen, men denne anviser dem
deres føde og beskytter dem, saalænge de er smaa. De
fleste a. svømmer meget godt, enkelte, som fiskænder
og dykænder, formaar ogsaa at svømmedykke. Gangen
er som regel vaggende, flugten hurtig. A. nærer sig
saavel af animalsk som vegetabilsk føde, sjelden kun
af den ene af delene. De til denne orden hørende
fugle kan inddeles i 2 familier: fiskandfamilien
(mergidæ) og andefamilien (anatidæ), se disse art.
Andehval, se Hvaler.
Andejagt. Stokand, krikand, brunnakke, stjertand og
gravand er fredet fra og med 15 mars til og med 15 august.
Andre ænder er ikke fredet (lov 14/5 1902 § 17).
Andelven, afløb fra Hurdalssjøen, falder i Vormen
lidt nedenfor Eidsvold station. Den passeres flere gange
af Eidsvoldsbanen.
Andemadfamilien (lemnaceæ) (bot.), indeholder kun
én slegt, lemna. Vandplanter af meget ringe størrelse,
iøinefaldende kun ved den selskabelighed, hvormed de
optræder. Hele planten bestaar af et bladlignende organ,
som svømmer paa vandfladen, og fra hvis underside de
fine rødder hænger frit ned i vandet. Formeres mest
ved knopper, som sidder i «blad»randen, medens
blomster kun sjelden udvikles. Om høsten synker planten
tilbunds og stiger om vaaren atter op til overfladen.
Herhen den kun lidet over 1 mm. store l. arrhiza, hidtil
kjendt som jordens mindste fanerogame vekst. Hos os
4 arter, hvoraf kun den ene, l. minor, er alm. udbredt.
Andeneksamen (examen philosophicum) var en prøve,
som studenter maatte aflægge før embedseksamen. Den
omfattede filosofi og et, to eller fem andre fag. Den
er afskaffet ved lov 9 juni 1903, som før embedseksamen
kræver en forberedende prøve i filosofi og i tilfælde i
latin samt, for teologer, i hebraisk og græsk.
Andenes, strandsted paa nordspidsen af Andøen,
Dverberg herred, Nordlands amt. 754 indb. 1ste kl. fyrtaarn,
af stor betydning for skibsfarten; betydeligt fiskevær
med stort moloanlæg.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
