Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anderson, Rasmus Bjørn - Anderson's Inlet - Anderssen, Otto Andreas - Andersson, Karl Johan - Andesbjergene, se Cordilleras de los Andes - Andesin - Andesit - Andeskjæl, se Rankefødder - Andeslegten - Ordbøgerne: A - animateur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anderson, Rasmus Bjørn (1846—), n.-amer.
forfatter. Blev 1875 professor i nordiske sprog ved
universitetet i Madison. Fratraadte denne stilling i 1883 og
blev forretningsmand, men vendte snart tilbage til litterært
arbeide. A. har ved oversættelser og selvstændige skrifter
virket for udbredelsen af kjendskabet til norsk og
nordisk aandsliv i Amerika. I verket «America not
discovered by Columbus(1874) hævder han, at Leif
Erikssøn er Amerikas egentlige opdager. Var 1885—88 de
Forenede staters minister i Kjøbenhavn. Udgiver siden
1898 det norsk-amer. republikanske ugeblad «Amerika».
Anderson’s Inlet, Australien, Victoria, liden bugt paa
sydkysten ved Venus Bay, mellem Port Philip og
sydspidsen (Wilson’s Promontory).
Anderssen, Otto Andreas (1851 —), n. skolebestyrer,
grundlagde 1880 «Otto Anderssens skole» i Kristiania.
Siden 1904 medlem af Undervisningsraadet. Foruden
flere bøger og artikler i pædagogiske tidsskrifter har A.
skrevet «Den norske studentersangforenings historie 1845—95»
og afsluttede i 1897 Jægers litteraturhistorie.
Andersson, Karl Johan (1827—67), sv.
Afrikareisende, d. i Sydafrika. Undersøgte fra 1850 af sammen
med Fr. Galton Damara- og Ovamboland, naaede 1853
den af Livingstone opdagede Ngami-sjø og opdagede paa
en ny reise 1859 denne sjøs tilløb Okavango eller
Kubango. Levede siden som elfenbenshandler blandt
damaraerne og deltog i disses kampe med Nama-hottentotterne.
Drog 1866 ud paa en ny ekspedition for at
undersøge Kunene-elven, men døde underveis.
Andesbjergene, se Cordilleras de los Andes.
Andesin, en kalk-natron feldspat, der jevnlig
forekommer i eruptivbergarter i Anderne, Vogeserne, Vesuv
og fl. st. Se Feldspat.
Andesit, en yngre plutonisk dag-bergart, der hyppig
har en mørk farve og en krystallinsk porfyrisk struktur.
Den bestaar af feldspat, augit, hornblende, kvarts o. fl.
mineraler. Andesiterne deles i kvartsfri (profyliter) og
kvartsholdige (daciter) arter og flere underarter.
Forekommer i Anderne, Kaukasus, Ungarn, Auvergne o. fl. st.
Andeskjæl, se Rankefødder.
Andeslegten (anas), svømmefugle, tilhørende
andefamilien (s. d.). Nebbet omtr. af samme længde som
hovedet, jevnt bredt. Mellemfoden næsten rund, paa
forsiden beklædt med tverplader. Over vingerne et
oftest metallisk glinsende tverbaand, det saakaldte
vingespeil. A. omfatter hovedsagelig fugle, som holder til
ved ferskvand med rig vegetation eller i sumpe og tjern;
nogle arter hækker dog ved havet. De svømmer let,
men dykker kun som unger, under fjærskiftningen, og
naar de er skadeskudt. Noget egentligt rede bygger
ænderne ikke; men eggene, som lægges et stykke fra
stranden, omgives af en krans med dun, som hunnen
plukker af brystet. Slegten omfatter 55 arter, hvoraf
følgende 6 findes hos os:
Stokand, blaahals (a. boschas). Hannen i vaardragt:
hoved og hals mørkegrønne med metallisk glans, halsen
nedad omgivet af et hvidt baand. Ryggen brun, fortil
lysere. Brystet kastanjebrunt, bug og sider hvidagtige.
Vingerne graabrune med grøn-blaat og violet speil.
I sommerdragt ligner hannen meget hunnen, som er
spraglet, paa oversiden sort og rustgraa, paa undersiden
lys rustbrun med sort-brune pletter. Struben ensfarvet
gulgraa. Vingerne ligner hannens. Hos begge kjøn er
nebbet mørkegrønt, fødderne orangerøde. Længde omkr.
550 mm.
 |
| Stokand (anas boschas). |
|
| Skeand (anas clypeata). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
