Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andrea del Sarto, se Sarto - Andrea di Cione, se Orcagna - Andreas - Andreas (konger i Ungarn) - Andreasberg - Andreasorden, se Ordener - Andrée, Elfrida - Andree, Karl - Andrée, Salomon August - Andrejev, Leonid - Andrejevskij, Sergjej Arkadjevitj - Andreossy, Antoine François - Andresen, Kjeld Nicolai Gotthard - Ordbøgerne: A - ankreiden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Andrea del Sarto, se Sarto.
Andrea di Cione, se Orcagna.
Andreas, en af Jesu apostler, søn af Jonas, broder til
Peter. Ligesom denne stammede han fra Betsaida (Joh.
1, 45) og boede senere sammen med ham i Kapernaum
(Mark. 1, 29). Efter Joh. 1, 35 ff. var A. først Johannes
den døbers discipel og blev ved hans vidnesbyrd ført
til Jesus, til hvem han derefter førte sin broder Peter.
Foruden i apostelfortegnelserne: Matt. 10,2 f.; Mark. 3,
16 ff.; Luk. 6, 13 ff.; Ap. g. 1, 13 omtales A. Mark. 13, 3;
Joh. 6, 8; 12, 22. Traditionen henlægger hans senere
virksomhed dels til Grækenland, dels til Skytien. Paa
grund af den sidste overlevering ærer russerne ham
som sin apostel. Efter sagnet blev han korsfæstet paa
et liggende kors. Andreaskorset.
Andreas, konger i Ungarn.
A. I besteg 1046 tronen efter Peter Alemanus.
Han gjenindførte først hedenskabet, men blev siden en
ivrig forkjæmper for kristendommen. 1061 faldt han i
kampen mod sin oprørske broder og efterfølger Bela I.
A. II blev konge 1205. 1188 var han blevet udraabt til
konge af Galizien (Halitsch), men blev snart fordrevet;
fra denne tid fører de ungarske konger titelen «konge
af Galizien». 1217 foretog han et korstog til Palæstina,
men kunde intet udrette. 1222 udstedte han «Bulla aurea»,
som indskrænkede kongemagten og bestemte, at kun indfødte
kunde faa embeder i Ungarn. Samtidig udvidedes adelens
magt. Død 1236.
A. III fulgte 1290 sin fættersøn Ladislaus IV paa tronen,
men døde allerede 1301 som den sidste af Arpads stamme.
Andreasberg, Preussen, by i prov. Hannover, 11 km.
s.v. f. Brocken, 600 m. o. h., ca. 3 700 indb. Luftkursted.
Betydelig bergverksdrift (sølv, bly), kniplingsindustri,
opdræt af kanarifugle.
Andreasorden, se Ordener.
Andrée [andrē’], Elfrida (1841—), søster af den
svenske operasangerinde fru Fredrika Stenhammar,
Sveriges første kvindelige organist, nu ved domkirken i
Göteborg, medlem af det sv. musikakademi, har et godt
navn som komponist. Klaverkvintet, arbeider for sang,
orkester, orgel og piano, deriblandt balladen «Snefrid»
og en opera «Frithjof». Hun fik musikalsk prisbelønning
i Bruxelles i 1893.
Andree [andrē’], Karl (1808—75), geograf, f. i
Braunschweig, virkede først som journalist, men drev
fra 1855 kun geografiske og etnologiske studier.
Udgav en række skrifter, hvoraf det mest bekjendte er
«Geographie des Welthandels» (Stuttgart 1867—72; paa
norsk Kra. 1870—73). Begyndte 1861 udgivelsen af det
geografiske tidsskrift «Globus», som fra 1891 fortsattes
af hans søn Rickard A. (1835—), geograf og etnograf.
Levede 1859—63 i Böhmen, hvor han deltog i de
nationale stridigheder. Nu bosat i München. Har udgivet
mange verker af geografisk og etnografisk indhold,
desuden flere karter, bl. a. det bekjendte «Andree’s
Handatlas» (1 udg. 1881).
Andrée [andrē’], Salomon August (1854—),
sv. ingeniør og videnskabsmand. Deltog 1882—83 i en
meteorologisk overvintringsekspedition til Spitsbergen.
Foretog en række ballonopstigninger-] i vidensk. øiemed.
 |
| Andrées ballonlærd (umiddelbart efter opstigningen). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
