Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aner - Anerio, Felice og Giovanni Francesco - Anerkjendelse - Aneroid, se Barometer - Anethol - Anethou, se Nethou - Aneurisma - Anførselstegn - Angantyr - Angara - Angariation - Angarier, se Angrivarier - Angasija, se Komorerne - Angekok - Angeles, se Port Angeles og Puerto Angeles - Angeli, Heinrich v. - Angelica - Angelico, Fra Giovanni, se Fiesole - Angelin, Nils Peter - Angell, Henrik August - Angell, Thomas - Angellske stiftelser, se Thomas Angells stiftelser - Angeln - Angelo, se Michelangelo - Angelogi - Ordbøgerne: A - anlægge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saalangt tilbage, som samtlige aner er af adelig byrd.
Saaledes har en adelsmand 16 aner, hvis alle hans
forfædre i 4 led er af adel. Bevis for et vist antal aner
spillede før en stor rolle; i Tyskland har det endnu
betydning for opnaaelse af visse ordener og høiere
hofstillinger.
Anerio, Felice (1560—1630), en af de mest fremragende
romerske komponister fra Palestrinas store epoke og
hans efterfølger i det pavelige kapel, skaberen af det
af hans samtid høit skattede «miserere». En yngre
broder, Giovanni Francesco A., var en af de første,
som i Italien anvendte mindre noteværdier end fjerdedele.
Anerkjendelse bruges i privatretten om en erklæring,
hvorved rigtigheden af et reist krav eller en fremsat
paastand erkjendes. A. bruges ogsaa i statsretten om
tilkjendegivender fra off. myndigheder om, at en person,
korporation o. l. erkjendes berettiget til at indtage en
bestemt stilling eller udøve visse rettigheder. — I det
mellemfolkelige samkvem spiller a. en stor rolle, dels
mellem staterne indbyrdes, dels overfor en fremmed
stats repræsentanter. — Anerkjendelsessøgsmaal,
se Fastsættelsessøgsmaal.
Aneroid, se Barometer.
Anethol, kemisk forbindelse af kulstof, vandstof og
surstof (C10H12O), udskilles som et hvidt, krystallinsk
legeme ved afkjøling af mange flygtige oljer (anis-,
stjerneanis-, fennikel- og esdragonolje). Af oksydationsmidler
omdannes a. til anisaldehyd (C8H8O2), der
er en farveløs olje med krydret lugt, eller til anissyre
(C8H8O3), et farveløst, krystallinsk legeme.
I kemisk henseende er anisaldehyd, anissyre og a. «anisoler» (s. d.).
Anethou, se Nethou.
Aneurisma (græ.), en sygelig udvidning af en pulsaare,
fremkaldes hyppigst ved forkalkning, tildels ogsaa ved
syfilitiske o. a. forandringer af pulsaarens væg; men
ogsaa læsioner som stik- eller skudsaar kan være
aarsagen. De ved forkalkning fremkaldte a. har hyppigst
sit sæde paa de smaa hjernepulsaarer og giver anledning
til apopleksi, idet a. brister. De ved syfilis fremkaldte
a. findes ofte i selve livpulsaaren bl. a. lige ovenfor
dens udspring fra hjertet. Aneurismer efter saar
(«traumatiske» a.) findes hyppigst paa arme og ben.
Anførselstegn, citationstegn, «gaaseøine» (« — »),
bruges ved ordret gjengivelse af en andens ord, ved anførsel
af bogtitler, ordsprog o. l.
Angantyr, nordisk berserk, en af de 12 Arngrimssønner,
beilede til Upsalakongens datter, faldt paa Samsø
sammen med sine brødre i kamp med Ørvarodd og
Hjalmar; hans sverd Tyrfing blev hauglagt med ham.
Angara, Sibirien, afløb for Baikalsjø og bielv til
Jenissei, flyder forbi Irkutsk n. og n.v. i mange stryk
og falder under navn af Werchnaja (øvre) Tunguska
nær Jenisseisk i Jenissei, som den overgaar i bredde og
dybde. Længde 2 250 km. Store laksefiskerier.
Angariation, regjeringens benyttelse af privatskibe i
krigstid, naar saadant er paatrængende nødvendigt i
statsøiemed.
Angarier, se Angrivarier.
Angasija, se Komorerne.
Angekok, hedensk prest, troldmand og doktor hos
grønlænderne.
Angeles, se Port Angeles og Puerto Angeles.
Angeli, Heinrich v. (1840—), østerrigsk maler,
medlem af akademiet i Wien, har udført en række
portræter fra det østerrigske aristokrati og fyrstehus.
Angelica, slegt af de skjermblomstredes familie
(umbelliferæ). Høie urter med 2-3-dobbelt finnede blade,
hvide blomster i sammensat skjerm og vingede frugter.
Hos os 2 arter: a. silvestris, sløke, som er alm. udbredt
paa fugtige steder, især paa skogenge, og a. archangelica,
kvan, en alm. plante i fjeldlierne og fleresteds yndet
paa grund af den sterkt aromatiske lugt og smag. Særlig
bliver de nedre dele af de unge bladskeder ofte spist.
Roden er officinel.
Angelico, Fra Giovanni, se Fiesole.
Angelin, Nils Peter (1805—76), sv. palæontolog,
fra 1857 docent, senere adjunkt ved Lunds universitet;
fra 1864 intendant ved rigsmuseets palæontologiske
samlinger i Stockholm, i hvilke hans rige private samlinger
senere blev indlemmet.
Angell, Henrik August (1861—), n. officer og forfatter,
varm forsvarsven og en ivrig sports- og idrætsmand.
Gjennemstreifede 1893, væsentlig paa ski, flere af
Balkanhalvøens fjeldstater, særlig Montenegro; har ogsaa
været indkaldt som lærer i skiløbning for de franske
alpejægere. Skrifter: «Gjennem Montenegro paa ski» (1895),
«De sorte fjeldes sønner» (1896), som A., der er
begeistret maalmand, ogsaa har udg. paa landsmaal:
«Svartfjellsønerne» (1898), «Kjække gutter og jenter» (1904),
«Fortællinger fra grænsevagten 1905» (11 opl.), «Stene, som taler»
(tekst til billeder af S. Segelcke) og «Forbrydere» (1906).
Angell, Thomas (1692—1767), tilhører en til Norge
fra Angel i Slesvig indvandret slegt, var hele sit liv
knyttet til Trondhjem, hvor han levede som kjøbmand
og døde ugift.
 |
| Thomas Angell. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
