Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anglikansk kirke - Anglisere - Anglokatolicisme - Anglomani - Anglo-normanhest, se Hesteracer - Angoche - Angol - Angola - Angolatræ, se Camwood - Angora - Angoragjed - Angorauld - Angornu, se Ngornu - Angostura, se Bolivar - Angosturabark - Angoulême (familie) - Ordbøgerne: A - anmodning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
romersk katolicisme og protestantisme. Denne formidlende
stilling har det ofte været vanskeligt at gjennemføre.
Medens kongerne af huset Stuart begunstigede
katolicismen, vandt den yderliggaaende protestantisme
(independentismen) en kort tid overhaand med Cromwell.
Først med Vilhelm III’s tronbestigelse (1689) fik kirken
roligere forhold. Efter de heftige religionsstridigheder
fulgte en religiøs slappelse, som ytrede sig ved, at
latitudinarismen blev herskende i kirken. Den metodistiske
vækkelse skabte nyt liv, og i det 19 aarh. har forskjellige
retninger indenfor kirken udfoldet et rigt arbeide. Af
disse betoner det høikirkelige parti særlig de katolske
elementer i kirkelæren, det lavkirkelige de calvinske,
medens det bredkirkelige hylder en kirkelig liberalisme.
Den a. k.s symbolske bøger er, foruden de tre saakaldte
økumeniske symboler, de 39 artikler (oprindelig
fastslaaet under Elisabeth). Desuden nyder den
liturgiske haandbog «The common-prayer-book» (fra
Edvard VI’s tid) og homilierne en stor anseelse. Den
anglikanske gudstjeneste er ualmindelig rig og har langt
mere karakteren af gudsdyrkelse og tilbedelse end
protestantiske gudstjenester i almindelighed. Forfatningen er
episkopal. England er delt i to kirkelige provinser under
erkebiskoperne af Canterbury og York, af hvilke den
første er den engelske kirkes primas. Erkebiskoperne
fører forsædet i provinssynoderne, der bestaar af et
overhus og et underhus, hvortil siden 1886 er kommet
en lægmandsforsamling, the house of laymen. Den
a. k. i videre forstand omfatter den biskoppelige kirke
i Skotland og Irland, den prot.-biskoppelige kirke i
Amerika samt missions- og kolonialkirker. Et fælles
samlingspunkt er bispemøderne i Lambeth-paladset, som
siden 1867 samles hvert tiende aar under erkebiskopen
af Canterbury’s ledelse.
Anglisere («englisere»), eg. paavirke i engelsk
retning; dernæst ogsaa en operation, først anvendt i
England, hvorved man overskar den muskel paa undersiden
af hestens hale, som holder denne nedad, for at tvinge
halen i veiret og derved give hesten et ædlere og mere
livfuldt udseende.
Anglokatolicisme, navnet paa en retning i den
engelske kirke i 19 aarh., som særlig fremdrager det
katolske i kirkelæren. Den benævnes ogsaa puseyisme,
efter en af dens ledere, dr. Pusey, traktarianisme,
fordi den har virket ved traktater, og ritualisme,
fordi den har arbeidet for liturgiens udvidelse.
Anglomani (lat. og græ.), overdreven forkjærlighed
for alt engelsk.
Anglo-normanhest, se Hesteracer.
Angoche [ãgåš’J (Angoza), Afrika, elvemunding, landskab
og by paa Mosambik-kysten, ca. 130 km. s. f. byen
Mosambik.
Angol, Sydamerika, depart, i Chile under ca. 38°
s. br. og by af samme navn med ca. 6 500 indb.
Angola, Afrika, portug. koloni paa sydvestkysten,
mellem tysk Sydvestafrika, britisk Rhodesia og
Kongostaten, hvor grænsen paa lange strækninger dannes
af elve: Kunene, Kubango, Sambesi i syd, Kongo og dennes
bielve Kuango og Kassai i øst og nord. 1315 500 km.2,
befolkningens (Bantu-negere) størrelse angives forskjellig,
fra 2—4 mill., hvoraf ca. 12 000 europæere og blandinger.
Omfatter distrikterne Kongo, Loanda, Benguella,
Mossámedes og Lunda; hovedstad: San Paolo de Loanda
straks n. for Koawza’s munding med ca. 15 000 indb.
Landets orografiske forhold er de for Sydafrika
karakteristiske: størstedelen af A. tilhører det sydafrikanske
plateau (over 1 000 m.), som ved høiere randbjerge
(Loviti 2 370 m.) er skilt fra et lavt dels sumpigt dels
tørt kystland, hvis klima er hedt og usundt, medens
det indre høiland har et noget kjøligere, tørt og meget
sundere klima. — A.s naturlige rigdomme, særlig dets
mineralrigdom er endnu lidet udnyttet; dets handel
foregaar væsentlig med moderlandet, hvortil særlig
udføres kaffe, kautschuk, palmeolje. Endnu er især
kommunikationsvæsenet ufuldkomment: en jernbane
forbinder Loanda med Malange, en anden fra Benguella
er under bygning, en tredje fra Mossamedes projekteret.
Opdaget 1484—86 af portugiserne, som 1576 grundlagde
Loanda som residensstad. En kort tid hollandsk 1640—48.
A. sender 2 repræsentanter til det portugisiske cortes.
Angolatræ, se Camwood.
Angora (lat. Ancyra, tyrk. Engyrie), Lilleasien, by i
det tyrk. distrikt af samme navn, ca. 50 km. v. for
Kisil Irmak-elven ved et vigtigt veikryds og ved det
østl. endepunkt af den anatoliske jernbane; ca. 30 000
indb. Handel med den fine, bløde uld af omegnens
berømte angoragjeder, hvoraf tilvirkes det saakaldte
kamelgarn (af arab. chamal, fin, blød). Tempelruiner
fra keiser Augustus’ tid med en berømt indskrift om hans
bedrifter (Monumentum Ancyranum).
Angoragjed, -kanin, -kat o. s. v., racer med langt
hvidt haar.
Angorauld, uld af angoragjeden (capra angorensis),
kaldes ogsaa urigtig kamelhaar, mohair o. s. v. Er et
udmerket materiale til glinsende kamgarn og benyttes
bl. a. tøier som kamelot, serge og angorasjaler.
Angornu, se Ngornu.
Angostura, se Bolivar.
Angosturabark, barken af det 20—25 m. høie træ
cusparia trifoliata. Kommer i handelen i gule,
rendeformede stykker af svag lugt, men sterk bitter
smag og benyttes nu mest til fremstilling af en likør,
angosturabitter.
Angoulême [ãgulæ’m].
1. Charles de Valois, hertug af A. (1573—1650), uegte
søn af Karl IX, sluttede sig først til Henrik IV,
men blev senere indviklet i en sammensvergelse imod
ham, blev 1605 dømt til døden, men benaadedes med
livsvarigt fængsel. 1616 slap han ud. Baade under
Ludvig XIII og Ludvig XIV udmerkede han sig i krigene
i Tyskland og Flandern og var en tid gesandt i Wien.
2. Louis Antoine de Bourbon, hertug af A. (1775—1844),
ældste søn af den senere franske konge Karl X, flygtede
1789 med faderen til udlandet. 1814 gik han med
Wellingtons tropper over den spansk-franske grænse og
udraabte i Bordeaux farbroderen Ludvig XVIII til konge.
1823 anførte han den hær, der førte Ferdinand VII
tilbage til Spanien, men saa med afgjort uvilje paa
de grusomheder, som den spanske konge i ly af de
franske vaaben gjorde sig skyldig i.
Efter julirevolutionen 1830 gav han afkald paa
tronen til fordel for sin brodersøn, greven af
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
