Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Anker, Carl Johan
- Anker, Carsten Tank
- Anker, Christian
- Anker, Herman
- Anker, Johan Peter Andreas
- Anker, Peder
- Anker, Peter
- Anker (rummål)
- Anker (skibs-)
- Ordbøgerne: A
- Anpflanzung ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«H. G. Sneedorff)., 1884 etc.), ligesom han har udgivet
sin bedstefaders og Kristian Fredriks brevveksling (1901).
Anker, Carsten Tank (1747—1824), f. paa Fredrikshald,
konferensraad, medlem af bergverksdirektoriet
(1781—91), førstedirektør for det Dansk-asiatiske
kompani (1792—1811), eier af Eidsvolds verk, hvor han
bosatte sig 1811. A., der var nøie knyttet til Kristian
Fredrik, deltog 1813 i drøftelsen af spørsmaalet om
oprettelsen af en norsk regjeringskommission og i
mødet paa Eidsvolds verk 16 februar 1814; han udnævntes
til regjeringsraad og statsraad, men sendtes allerede
i mars til England som Norges og Kristian Fredriks
talsmand, et hverv, han udførte med energi og
dygtighed, men uden held. Den nye regjering gav ham
afsked (1815).
 |
| Carsten Tank Anker. |
Anker, Christian (1840—), f. paa gaarden Rød ved
Fredrikshald, søn af grosserer og eiendomsbesidder P. A.
Overtog efter et studieophold udenlands for at uddanne
sig i ingeniørvidenskaben sammen med sin broder
N. A. ved faderens død P. A.s samtlige eiendomme ved
Fredrikshaldsvasdraget. Dette firma, som gik under
navnet P. A., opløstes i 1900. A. anlagde 1873 Hønefoss
brug, som nu eies af firmaet Edward Lloyd, Ltd. I sin
fødeby har A. bl. a. deltaget i grundlæggelsen af
Fredrikshalds meieribolag og Haldens tændstikfabrik.
Paa grubeindustriens omraade har han været sterkt interesseret
helt siden begyndelsen af 1880-aarene og har knyttet
sit navn til de nedenfor nævnte to foretagender: den
«Ankerske marmorforretning» og de «Ankerske jernmalmfelter».
Anker, Herman (1839—96), foregaaendes broder,
folkehøiskolebestyrer, postmester, var ved sterke
sympati- og familiebaand knyttet til Danmark og den
Grundtvigske livsopfatning, grundlagde i 1864 for sine
betydelige arvemidler den første norske folkehøiskole
paa Sagatun, anlagde derefter en fyrstikfabrik paa
Hamar og blev 1885 postmester der.
Anker, Johan Peter Andreas (1837—76), d. officer,
udmerkede sig under krigen i 1864 og blev ved Dybbøl
taget til fange. Paa grund af hans tapperhed overraktes
der ham senere en æressabel som gave fra landsmænd.
Anker, Peder (1749—1824), f. i Kristiania, broder
af Bernt A., eier af Bogstad med store skogeiendomme
og flere bergverker. Som generalveiintendant i Akershus
stift (fra 1789) har han indlagt sig store fortjenester af
det norske veivæsens udvikling. Paa Eidsvold repræsenterede
han Akershus amt og blev rigsforsamlingens først
valgte præsident. Han sluttede sig nøie til sin
svigersøn, grev Wedel Jarlsbergs politik. Høsten 1814 blev
han statsminister i Stockholm, et embede, han indehavde
til 1822. da han tog ophold paa Bogstad.
Anker, Peter (1744—1832), f. paa Fredrikshald, søn
af Erik A., modtog 1783 guldmedaljen pro meritis for
sin virksomhed som konsul i Hull og generalkonsul i
London. Gjennem ham blev dampmaskinen først kjendt
i Danmark. 1786 udnævntes han til guvernør i Trankebar
i Ostindien, et vanskeligt hverv, som han udførte
med ubøielig energi og stor dygtighed. I 1806 forlod
han Ostindien og bosatte sig 1808 i Norge, hvor han
boede paa gaarden Øraker ved Kristiania til sin død.
Anker, maal for flydende varer, i Norge 38.6038
liter. I andre lande varierer størrelsen mellem ca. 32
og 45 liter.
Anker, skibsredskab, som nedfiret paa bunden tjener
til at fastholde skibet ved hjælp af den med a. forbundne
a.-kjetting.
|
Anker.
Fra et romersk alter. |
|
| Almindeligt anker. |
|
| Dræg. |
A. gjøres som oftest af smedejern og benævnes
efter sin størrelse: sværa., varpa, og baada. eller dræg.
Paa orlogsskibe haves af sværa. 2 (kranankre), 1 — 2
rælingsa., hvoraf det om bagbord kaldes pligten og det
om styrbord læggeren, desuden et varea. (reservea.).
Koffardiskibe har 2—3 bauga. og et lettere a., der
kaldes tøia., desuden et varpa. Hvis et a. anbringes
fast i bunden som fortøining for en bøie, kaldes det
moringsanker. Som moringsa. anvendes ofte sopa. eller
parapha, (se Moring). Benævnelserne paa de
forskjellige dele af ankeret er: 1. leggen, 2. krydset (hjertet)
ved enden af leggen; fra dette udgaar 3. armene
|
| Sop-anker. |
|
| Halls patent anker. |
[1]
[1]
anretningsbord — ⓣ Anrichtetisch m — ⓔ dresser, tay-boy, teapoy — ⓕ credence f.
anrette — ⓣ anrichten, (gjestebud) bereiten — ⓔ (berede) prepare, arrange; (mad) dress, (paa bordet) serve (up), (foraarsage) do, make, cause, commit — ⓕ (rette an) dresser, servir; (foraarsage) faire, causer.
Anrichte ⓣ f, anretningsbord.
anrichten ⓣ anrette.
Anritt ⓣ m, fremridt.
anrosten ⓣ ruste til (fast).
anrüch(t)ig ⓣ berygtet.
Anruf ⓣ m, tilraab, paakaldelse.
anrufen ⓣ anraabe, raabe til; appellere.
Anrufung ⓣ f, anraaben, paakaldelse, appel.
anrühren ⓣ berøre, røre ved; udrøre.
ansäen ⓣ tilsaa.
Ansage ⓣ f, tilsigelse, melding, forkyndelse.
ansagen ⓣ melde; tilsige,
ansalzen ⓣ salte let.
ansammeln ⓣ samle.
Ansammlung ⓣ f, (an)samling, ophobning.
ansässig ⓣ bosiddende, bosat.
ansated ⓔ hanket, hankformet.
Ansatz ⓣ m, tilsætning; afleiring, bundfald; prissats; ansættelse; tilløb: mundstykke.
anschaffen ⓣ anskaffe.
Anschaffung ⓣ f, anskaffelse, remisse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0190.html
