Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 337-338 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anker (skibs-) - Anker (mur-) - Anker (elektr.) - Anker (magnetisk) - Ankerage - Ankerblik, se Anker (elektr.) - Ankerfelt, se Ankerreaktion - Ankergang - Ordbøgerne: A - anschauen ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og fra enden af disse 4. flyggene (fligene), 5. neb,
som er den yderste spids af flyggene, og 6. bøilen
(ringen), der ved en bolt fæstes til leggens øverste ende,
7. stokken, øverst under ringen tvers paa leggen. I
ringen sjakles ankerkjettingen. Ankeret lettes (hives)
med ankerspil, hvortil paa mindre fartøier anvendes
haandkraft (bratspil eller pumpespil), paa dampskibe
damp eller elektricitet. Til at katte og fiske a., d. v. s.
bringe dette fra klydset op paa rælingen, bruges
almindelig paa dampskibe og store seilskibe a.-davider el.
a.-kraner med tilhørende taljer. — Paa de Porterske a.
dreier armene sig om en bolt i krydset. De Martinske a.
er saaledes indrettet, at begge arme griber i bunden
med sine flygg. En udvikling af de Martinske a. er de
saakaldte patenta. (Rileys, Halls, Taylors m. fl.s
patent stockless anchors), som tildels gjøres af
støbestaal og er uden ankerstok; leggen hives ind
gjennem klydset, saa begge arme viser opad mod
skibssiden. Deres fordele fremfor a. af ældre
konstruktion er deres letvindthed; man undgaar
davider eller kraner, a. er til enhver tid klar
til at falde. De vinder ogsaa hvert aar mere og
mere udbredelse baade i orlogs- og handelsmarinen.

Patent-anker i klyds.

— Ankerbund, god eller daarlig holdebund, hvor et
skib ankrer. Ankerkjetting sveises af jern og
samles i 15 favne lange stykker, der forenes ved sjakler
(d. hekse). Man «stikker fra sig» ankeret ved at drive
en bolt ud af en sjakkel. Ankerklyds, i skibets baug
anbragte jernrør, hvorigjennem ankerkjettingerne gaar.
Ankertaug brugtes som ankerkjetting, men er nu lidet
anvendt.

Anker, teknisk betegnelse for en jernkonstruktion, der
tjener til at støtte og forsterke en bygningsdel, særlig
murverket. Den synlige del deraf, der vender ud mod façaden,
er ofte forsiret.

Mur-ankere.

Anker (elektr.) er den del af en dynamomaskine,
hvor den elektriske spænding induceres, eller den del
af en elektromotor, hvor dreiningsmomentet opstaar.
Det er ved ligestrømsmaskiner altid roterende, ved
vekselstrømsmaskiner i regelen faststaaende. A. bestaar
af to hoveddele: ankerjernet, hvis opgave det er at lede
de magnetiske kraftlinjer, og ankerviklingen, i hvilken
den elektriske spænding induceres. Man skjelner
mellem ringankere, tromleankere og skiveankere (forældede).

Ringankeret bestaar af en hul jerncylinder, paa
hvilken ankerviklingen er anbragt saaledes, at den
danner i sig selv tilbageløbende spiral; beviklingens
traade ligger saaledes dels paa ankerets udvendige, dels
paa dets indvendige cylinderflade; herved vil kun de
udvendige traade skjære de magnetiske kraftlinjer, saa
at spændingen kun induceres i disse. Ringankeret
anvendes i regelen kun til ligestrømsmaskiner og er særlig
anvendeligt for høie spændinger.

Tromleankeret er det mest anvendte af alle
ankere; alle traade ligger paa den af ankerets to
cylinderflader, som vender mod maskinens magnetpoler
(d. e. ved ligestrømsmaskiner den udvendige, ved
vekselstrømsmaskiner den indvendige cylinderflade).
Ved tromleankere skjelnes atter mellem glatte ankere,
ved hvilke ankertraadene er anbragt ovenpaa den glatte
cylinderflade, og notankere, hvor traadene er
forsænket i noter, som i aksial retning er udskaaret i
overfladen. Ved det glatte anker er det vanskeligt at
befæste traadene forsvarligt, ligesom disse er daarlig
beskyttet; paa den anden side opnaar man med dette
lettere en god kommutering (s. d.). Notankeret er det
mest anvendte, idet traadene her er godt beskyttet
mod overlast og lette at anbringe.

Ankerjernet sammensættes altid af en række runde
eller segmentformede 0.3—0.5 mm. tykke jernblik
(anker-blik), som ved hjælp af papir eller lak indbyrdes er
isoleret fra hinanden. Denne isolation er nødvendig
for at indskrænke de saakaldte foucault- eller
hvirvelstrømme (s. d.) til det mindst mulige.

Ankerviklingerne deles først og fremst i
lige-strøms- og vekselstrømsviklinger.

De forskjellige ligestrømsviklinger har navn
efter den maade, paa hvilken de forskjellige ankerspoler
indbyrdes er forbundet. Afstanden mellem to med
hinanden forbundne spoler eller spolesider kaldes
viklingsskridtet.

Vekselstrømsviklingerne deles i enfasede,
tofasede og trefasede. De enfasede v. bestaar som
regel af en række spoler, en for hver pol. En tofaset v.
bestaar af to enfasede v., som er forskudt den halve
polafstand fra hinanden. En trefaset v. bestaar af
tre enfasede v., som er forskudt 2/3 polafstand fra
hinanden.

Er en vikling direkte viklet med haand paa selve
ankeret, kaldes den en haandvikling ; er derimod
de enkelte spoler viklet færdige, og derpaa anbragt
paa ankeret, kaldes viklingen en skablonvikling.

Anker (magnetisk) er en stav af blødt jern, som lagt
ind til en hesteskomagnets poler sammen med denne
danner et sluttet magnetisk kredsløb. A, tiltrækkes af
magneten. Anvendes i elektriske ringeapparater,
telegrafapparater o. s. v.

Ankerage [ankera’sje], sjømandsord, d. e. bekvem
plads eller anledning til at ankre.

Ankerblik, se Anker (elektr.).

Ankerfelt, se Ankerreaktion.

Ankergang, en form for gang (echappement) i ure.
Et ankerformet stykke kan dreie sig om en aksel og
sættes i svingende bevægelse af urets pendel eller uro.
To hager paa a. griber afvekslende ind i tænderne paa


[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>