- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
339-340

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ankergang - Ankerit - Ankerjern, se Anker (elektr.) - Ankerkonstant - Ankernot, se Anker (elektr.) - Ankerreaktans - Ankerreaktion - Ankerske fideikommis, se Anker, Bernt - Ankerske jernmalmfelter - Ankerske marmorforretning - Ankerske waisenhus - Ankerspole, se Anker (elektr.) - Ankerstjerne - Ankerstrøm - Ankerstrømkreds, se Anker (elektr.) - Ankervagt - Ankervikling, se Anker (elektr.) - Ankjær, Stefan - Anklam - Ankober - Ankori - Ankylometer, krumningsradius, se Krumning - Anlæg - Anløbe - Ordbøgerne: A - anschauen ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

« stighjulet», som dreies ved urets bevægende kraft (lod,
fjær), men stoppes en vis tid ved hver svingning af
ankeret. Ankergangsure kalder man fornemmelig
lommeure med a. Pendelure har altid a.

Ankerit, et gult mineral, der bestaar af et karbonat
af kalcium, magnesium og jern.

Ankerjern, se Anker (elektr.).

Ankerkonstant er en størrelse, som har betydning
ved beregning af ankere til dynamoer og motorer.
[Arnold, Gleichstrommaschine II» og
«Wechselstromteknik IV».]

Ankernot, se Anker (elektr.).

Ankerreaktans er den modstand af en ankervikling,
som er foraarsaget af viklingens selvinduktion. Den har
ved ligestrømsmaskiner en væsentlig indflydelse paa
gnistdannelsen paa kommutatoren og ved vekselstrømsmaskiner
paa spændingstabet og faseforskydning mellem
den elektromotoriske kraft og spændingen. [Arnold,
«Wechselstromtechnik III».]

Ankerreaktion el. ankertilbagevirkning er
den magnetiske virkning af en dynamomaskines anker.
Da ankeret jo ikke er andet end en beviklet jernkjerne,
vil denne optræde som en elektromagnet, saasnart der
gaar en strøm gjennem ankerviklingen; denne magnetiske
virkning har en vis indflydelse paa maskinens
magnetiske poler og fremkalder en forandring i
maskinens magnetiske tilstand. Ved ligestrømsmaskiner
er ankermagnetismens virkning væsentlig afhængig af
børsternes stilling paa kommutatoren. Ved
vekselstrømsmaskiner er ankermagnetismens virkning afhængig
af faseforskydningen mellem den elektromotoriske kraft og
strømstyrken. Ved enfasede maskiner er det af ankeret
fremkaldte magnetfelt pulserende; ved flerfasede
maskiner danner det af hver fase fremkaldte vekselfelt et
resulterende felt, som er af konstant styrke, og som i
forhold til maskinens magnetpoler staar stille, ganske
ligegyldigt om det er maskinens anker eller magnetpoler,
som roterer. [Arnold, «Wechselstromtechnik III—IV».]

Ankerske fideikommis, se Anker, Bernt.

Ankerske jernmalmfelter, ogsaa kaldt Sydvarangerske,
er navnet paa et stort jernmalmfelt (belagt med 5—600
mutinger), beliggende dels paa selve Pasvikhalvøen,
dels paa landstrækningen søndenfor, mellem
Pasvikhalvøen i øst og Langtjordvandet i vest. I henhold
til kontrakt af 9 mars 1905 mellem Chr. Anker og staten
(trykt som St. medd. nr. 11 1904/05; jfr. Indst. S. nr.
170 og Stortingstid. 1904/05, s. 3538—3553) skal A. indtil
udgangen af 1910 betale staten en afgift af 3 øre pr.
ton udvundet malm. Fra 1 jan. 1911 skal minimumsafgiften
være 10 000 kr. og fra 1 jan. 1919 20 000 kr. pr. aar.

Ankerske marmorforretning, aktieselskab,
Fredrikshald, stiftet 1895 af ovennævnte grosserer Chr. A.
og Landmandsbanken i Kjøbenhavn med det formaal
at udvinde og forædle norsk marmor fra egne, væsentlig
nordlandske brud. Selskabet, hvis kontor er i Kjøbenhavn,
har en fuldt indbetalt aktiekapital paa 1 500 000 kr.
fordelt paa aktier à 1 000 kr. pr. aktie.

Ankerske waisenhus i Kristiania, oprettet 1778 af
Bernt Anker (s. d.) og hustru Mathia Collett, optager
12 fader- og moderløse børn (6 af hvert kjøn), hvis
forældre har været i embeds- eller borgerstand i
Kristiania by eller stift. For at øge kapitalen er
virksomheden midlertidig indstillet (1906).

Ankerspole, se Anker (elektr.).

Ankerstjerne har den opgave at bære og sammenholde
ankerblikkene (se Anker, elektr.) til et dynamoanker.

Ankerstrøm er den i en elektrisk maskines
ankerviklinger gaaende strøm. I dynamoer induceres eller
frembringes ankerstrømmen ved ankerviklingernes
skjæring af de magnetiske kraftlinjer. I en motor sendes
ankerstrømmen ind udenfra og fremkalder i forbindelse
med magnetfeltet ankerets omdreiende bevægelse.

Ankerstrømkreds, se Anker (elektr.).

Ankervagt, paa orlogsskibe 1/4 af mandskabet, paa
koffardiskibe i almindelighed kun én mand ad gangen,
der har vagt om natten, naar skibet er til ankers paa
et trygt sted. Ordet a. bruges som modsætning til
sjøvagt, da halvdelen af mandskabet er oppe.

Ankervikling, se Anker (elektr.).

Ankjær, Stefan (1820—92), d. officer, deltog i
slaget ved Fredericia 6/7 1849, og var under krigen 1864
direktør for kommandokontoret. 1856—63 var han
medlem af rigsraadet og folketinget, 1864—66 af
landstinget og 1872—76 atter af folketinget. 1885—90
kommanderende general. Hans hovedverk er
«Geografiskstatistisk haandbog».

Anklam, Preussen, by i Forpommern, ved den seilbare
elv Peene, ca. 8 km. fra dennes munding i Stettiner
Haff, ved jernbanen Berlin—Stralsund, med ca. 16 000
indb. Driver jernindustri, kornhandel og skibsrederi.
Oprindelig slavisk fæstning, t. by 1244, hansestad, sv.
1648—1720.

Ankober, Afrika, by i s.ø. Abessinien, ca. 135 km.
n.ø. f. hovedstaden Adis Abeba. 2 600 m. o. h. Havde
engang ca. 7 000 indb., men herjedes 1892 af en
koleraepidemi.

Ankori, Central-Afrika, frugtbart, tæt befolket land
paa østsiden af Albert Edvard-sjø. Under britisk
Ugandaprotektorat.

Ankylometer, krumningsradius, se Krumning.

Anlæg (tekn.), heldning eller heldningsvinkel særlig
om skraaninger og mure. Saaledes en jordskraaning
med anlæg 1 paa 1.5, en stenmur med 45° anlæg.
Tidligere brugtes ordet dossering i samme betydning.

Anløbe,

1. Et fartøi a. et sted, naar det stanser der en kortere
tid for ordre, losning, lastning el. l., uden at det er
fartøiets endelige bestemmelsessted.

2. Naar staal skal hærdes til en bestemt haardhedsgrad,
begynder man altid med at hærde det glashaardt, derefter
anløber man det ved opvarmning til en vis bestemt temperatur,
hvorefter det straks afkjøles, forat denne temperatur ikke
skal overskrides. Ved denne proces gaar den oprindelige
haardhed delvis tilbage. Til hver temperatur svarer en
bestemt haardhedsgrad og en bestemt anløbningsfarve.
Ved ophedning af det blanke staal dannes der nemlig
paa overfladen et tyndt oksydlag. Lagets tykkelse er et
maal for temperaturen, og af tykkelsen afhænger
anløbningsfarven (se Interferens). Farverækken er :
gult (230 ° C.), rødt (250 ° C.), violet (270 ° C.) og blaat
(310—325 ° C.). Ved sterkere ophedning gjennemløbes


[1]


[1]
anschüren ⓣ rage op i, opflamme.

Anschuss ⓣ m, anskud; gigt.

anschwären ⓣ bulne op.

anschwärzen ⓣ sværte, bagtale.

anschwellen ⓣ svulme op.

anschwemmen ⓣ skylle op.

Anschwemmung ⓣ f, opskylling; opskyllet land.

anschwindeln ⓣ snyde; prakke paa.

anse — ⓣ ansehen, betrachten — ⓔ regard, consider, deem, judge, esteem, think, reckon — ⓕ considérer, regarder; croire, juger, réputer. anseet — ⓣ angesehen — ⓔ of high standing, of consideration, note — ⓕ considéré, respecté, estimé; notable; qui a du crédit.

anse ⓕ f, hank; arm; bugt, vik.

anseelse — ⓣ Ansehen n — ⓔ consideration, esteem, reputation; (persons) respect — ⓕ considération f; prestige m; réputation f, renommée f; (persons) acception f.

ansehen ⓣ se paa; betragte; anse.

Ansehen ⓣ betragtning; udseende; anseelse.

ansehnlich ⓣ anselig, betydelig.

anselig — ⓣ ansehnlich — ⓔ (af udseende) stately, portly; (betydelig) handsome, considerable — ⓕ de belle apparence, beau; (betydelig) considérable.

ansérin ⓕ, anserine ⓔ gaase-. gaasehud-. ansérine ⓕ, gaasefod.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free