- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
349-350

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ansigtssmerter, se Neuralgi - Ansjos - Anskuelse - Anskuelsesundervisning - Anslag - Anslagshastighed - Anslo, Reinier - Anson, George, lord - Ansorge, Konrad - Ansted, David Thomas - Anstifter - Anstruther - Ansvarlighed - Ansættelse - Antafroditiske midler - Antagonisme - Antakije, se Antiochia - Antalkidas - Antananarivo - Antara - Antarctic - Antares - Antarktis, antarktisk, se Sydpolarlandene - Ante (præposition) - Ordbøgerne: A - Anstoss ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ansigtssmerter, se Neuralgi.

Ansjos (sardel, engraulis encrasicholus) adskiller sig
iøinefaldende fra de øvrige fiske tilhørende sildefamilien
(clupeidæ) ved mangel af kjølskjæl langs bugen og ved den
kegledannede snude, som rager frem foran underkjæven.
A. opnaar 20 cm.s længde; dens egentlige hjem er
Middelhavet og tilgrænsende dele af Atlanterhavet; sparsom
i Skandinavien (stationær i Kristianiafjorden); gjenstand
for indbringende fiskeri hovedsagelig i Middelhavet;
fanges med finmaskede net; nedsaltes (sardeller) eller
marineres (ansjos, ikke at forveksle med den hos os
af brisling tilberedte «ansjos»).

Anskuelse (filos.).

1. Umiddelbar opfattelse gjennem forestillingsbilleder i
modsætning til refleksion. Anskuelse skyldes enten direkte
sansninger eller reproduktion og kombination af saadanne
og er derfor altid konkret. Almene begreber kan ikke
anskues, men er kun «rammer», ved hvilke tænkningen
klassificerer de konkrete forestillinger.

2. Mening, (individuel) opfatning af en sag.

Anskuelsesundervisning i snævrere forstand er
øvelser, ved hvilke smaabørn gjennem iagttagelse af
gjenstande og billeder og gjennem samtale med læreren
om det seede faar skjærpet sin iagttagelsesevne, udvidet
og ordnet sine forestillinger og disses betegnelse i ord.
Amos Comenius udgav det første paa a. beregnede
billedverk «Orbis pictus», Pestalozzi og Herbart har sterkt
fremhævet værdien af a. I videre forstand er a. al
undervisning, der belyser det omhandlede ved
gjenstande, billeder o. l.

Anslag betegner den maade, hvorpaa spilleren anslaar
instrumentets tangenter eller strenge, og har for nutidens
pianoteknik en overordentlig stor betydning. Man taler
om blødt, kraftigt, haardt, tungt anslag o. s. v. og
betegner ogsaa selve instrumentets spillemaade saaledes.
Se ogsaa Touche.

Anslagshastighed, den hastighed, hvormed et
projektil naar maalet. Paa grund af luftmodstand er a.
mindre end projektilets begyndelseshastighed, d. e. den
hastighed, hvormed det forlod skytsets munding.
Projektilets indtrængelsesdybde og gjennembrydningsevne
er proportional med a.s kvadrat.

Anslo, Reinier (1622—69), holl. digter af indvandret
norsk slegt, gik over til katolicismen og levede i Rom.
Skrev dramaet «Parijsche Bruiloft», hvor han behandlede
Bartholomæusnattens rædsler, det store, anseede digt
«De Pest te Napels» og andre digte, bl. a. til den
landflygtige svenske dronning Kristina.

Anson [æ’nsn], George, lord (1697—1762), eng.
sjøofficer, deltog i krigen mod Spanien i første halvdel
af 18 aarh., angreb 1739 de spanske provinser i
Sydamerika og vendte derpaa 1744 tilbage til England over
det Stille ocean og syd om Afrika. 1747 seirede han over
franskmændene ved Kap Finisterre. Hans jordomseiling
1740—44 er beskrevet af Walter og oversat paa dansk.

Ansorge, Konrad (1862—), elev af Liszt og
fremragende pianovirtuos, professor ved Scharwenkas
konservatorium i Berlin, har som komponist af sange og
virtuosmusik plads blandt nutidens overmoderne musikere.

Ansted, David Thomas (1814—80), berømt eng. geolog.

Anstifter, anstiftelse, den form for medvirkning
til en strafbar handling, at man forleder en anden til at
udføre selve den forbryderske gjerning. Som særskilt
strafferetligt begreb er a. opgivet i den n. straffelov
(sml. Delagtighed, Medvirkning).

Anstruther [ænstruþə], Skotland, kystby i Fife, ved
indløbet i Firth of Forth, i n., 10 km. indenfor Fife Ness.

Ansvarlighed. At en person er ansvarlig for sine
handlinger, vil sige, at disse med hensyn til straf,
erstatning og retsvirkninger forøvrigt bedømmes efter de
almindelige regler. Mellem ansvarlige og uansvarlige
selskaber er forskjellen, at i de sidste hefter blot
selskabsformuen, i de første tillige de enkelte medlemmer med
sin personlige formue for selskabets forpligtelser.
A.s loven, 1. af 7 juli 1828 om straffebestemmelser for
statsraadets, høiesterets, stortingets og rigsrettens
medlemmer for tjenesteforbrydelser.

Ansættelse. Embedsmænd udnævnes af kongen, grl.
§§ 12, 21, 28, 91, 92. Bestillingsmænd beskikkes af
kongen (uden bestalling som embedsmand), af et
departement eller af anden myndighed. Ombudsmænd vælges
af de stemmeberettigede eller opnævnes af en myndighed.
Overtagelse af embede og bestilling er frivillig, af ombud
tvungen (med visse fritagelser).

Antafroditiske midler er midler, som dæmper
kjønsdriften. Oftest anvendes bromkalium og lupulin,
men med usikker virkning. Let kost og sundt arbeide
og undgaaelse af alt, hvad der kan pirre fantasien, er
mere virksomt.

Antagonisme (græ.), modstand, modvirken.
Antagonist, modstander, modpart (ikke om modparterne i
en retssag).

Antakije, se Antiochia.

Antalkidas, en spartaner, der 387 f.Kr. underhandlede
med perserne og fik sluttet en fred med dem, ifølge hvilken
de lilleasiatiske byer skulde tilhøre perserne.

Antananarivo el. Tananarivo, Madagaskars
hovedstad, omtr. midt paa øen, med ca. 50 000 indb. Erobret
af franskmændene 1895, nu fransk residensstad. Ved
telegraf, snart ogsaa ved jernbane forbundet med havnen
Tamatave.

Antara (6 aarh. e. Kr.), anseet arab. digter, repræsenteret
i digtsamlingen «al-Muallaqât» ; vi har desuden
hans egen digtsamling (eller dîvân). A. blev senere
helten i en ridderroman (overs, til n. af C. A. Holmboe:
«Antar, arabernes Bayard», Kra. 1881).

Antarctic, navnet paa et norsk sælfangerfartøi,
hvormed kaptein L. Kristensen i aarene 1893—96 foretog
en antarktisk ekspedition til kysterne af Victoria land,
s. f. Ny Seeland. Det lykkedes i jan. 1895 paa 71° 18’
sydlig bredde at gjøre den første kjendte landstigning
paa det antagne sydpolare fastland. A., som senere er
anvendt til polarekspeditioner af A. G. Nathorst,
G. Amdrup og O. Nordenskjold, knustes i 1903 i nærheden
af Louis-Philips land.

Antares, skorpionens hjerte, rød stjerne af 1ste
størrelse; i farve ligner den Mars (Ares), heraf navnet.
A. er dobbelt, ledsageren 8de størrelse, afstand 3 sekunder.

Antarktis, antarktisk, se Sydpolarlandene.

Ante (lat.), præposition, foran, før; alm. i
sammensætninger; jfr. Anti-.

[1]



[1]
Anstoss ⓣ m, (an)stød; anfald.

anstossen ⓣ støde til, an; klinke.

anstössig ⓣ anstødelig.

anstreben ⓣ tilstræbe.

anstreichen ⓣ overstryge, smøre; understrege.

anstrenge — ⓣ anstrengen — ⓔ exert, strain, tax — ⓕ fatiguer, fourmenter.

anstrengelse — ⓣ Anstrengung f — ⓔ effort, exertion — ⓕ effort m; fatigue f.

anstrengen ⓣ anstrenge; anlægge (sag).

Anstrich ⓣ m, overstrygning; anstrøg.

anstrøg — ⓣ Anstrich m, Anflug m — ⓔ painting, colouring; coat(ing); (udseende) appearance, aspect; (smule) touch, tinge, dash, suspicion — ⓕ teinture f, vernis m; (stænk) teinte f.

Ansturm ⓣ m, stormløb.

Ansturz ⓣ m, fremstormen.

anstutzen ⓣ glo paa.

anstændig — ⓣ anständig; ehrbar — ⓔ decent; proper — ⓕ (passende) convenable; (ærbar) honnête, décent.

anstød — ⓣ Anstoss m — ⓔ offence, scandal — ⓕ scandale m. tage anstød af — ⓣ Anstoss an (etw) nehmen — ⓔ take offence at — ⓕ être choque, se scandaliser de. anstødssten — ⓣ Stein (m) des Anstosses — ⓔ stumbling block (stone) — ⓕ pierre (f) d’achoppement.

anstødelig — ⓣ anstössig — ⓔ offensive, indecent — ⓕ choquant, scandaleux.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0197.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free