- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
353-354

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anthracen - Anthracit - Anthrakinon - Anthrakonit - Anthrakosis - Anthranilsyre, d. s. s. Amidobenzolsyre - Anthrax - Anthriscus - Anthropo.. - Anthropomorpha - Anthus, se Piplærkeslegten - Anthyllis - Anti- - Antiaris, se Upastræ - Antibes - Anticipere, se Antecipere - Anti-corn-law league - Anticosti - Anticyklon - Antidotum - Antietam - Ordbøgerne: A - ansøger ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af kulstof og vandstof (C14H10)er et kulvandstof, som
findes i «anthracenoljen», d. e. den del af stenkulstjæren,
som ved dennes destillation afdestilleres ved kogepunkt
over 270° Det udkrystalliserer meget urent og maa
undergaa omstændelige rensninger. Farveløse
krystalblade med blaa fluorescens, smeltep. 213° kogep. ca.
360° sublimerer allerede ved lavere temperatur.
Uopløseligt i vand, let i kogende benzol og toluol. A. har
betydning dels som et stof, hvoraf en gruppe organiske
forbindelser afledes, dels og især, fordi alizarin med
anthrakinon som mellemled fremstilles deraf. —
Betegnelsen a. sættes af farvefabrikerne ofte ind i kunstige
farvestoffes navne, baade ved farvestoffe, der afledes af
a. (f. eks. anthracenblaat), og ved saadanne, som intet
har dermed at gjøre.

Anthracit (kulblende), kul i amorf form med glinsende
sort farve. Indeholder 70—98 pet. rent kulstof.
Forekommer paa mange steder, dels som kullag af høi geologisk
alder, dels (meget sjelden) som smaa kugleformede masser
sammen med sølv og andre mineraler i gange, f. eks.
paa Kongsberg. Leder varmen godt og antændes derfor
vanskelig, men giver meget sterk varme ved
forbrændingen, hvorfor den benyttes i masovne (s. d.).

Anthrakinon, kemisk forbindelse af kulstof, vandstof
og surstof (C14H8O2), er en kinon, som opstaar ved
oksydation af anthracen. Gule krystalnaale, smeltep.
285° stikkende lugt. Fremstilles teknisk i stor
maalestok med udvindingen af alizarin for øie.

Anthrakonit, et mineral, er en af binuminøse stoffe
forurenset kalkspatvarietet. Forekommer i siluren ved
Kristiania. Ved at gnides eller stødes lugter den ilde,
hvorfor den ogsaa kaldes «stinksten».

Anthrakosis, sygdom i lungerne, fremkaldt ved
indaanding af kulstøv, giver undertiden anledning til
udvikling af lungetuberkulose. — Hos vinranken en farlig
sygdom, frembragt af en parasitsop (glæosporium ampelophagum),
der frembringer sortagtige flekker paa baade
blade, stilker, ranker og bær. — Samme navn har man
ogsaa givet lignende sopsygdomme paa agurk, bønner,
brombær m. fl. planter.

Anthranilsyre, d. s. s. Amidobenzolsyre.

Anthrax.

1. Se Brandbyld, miltbrand.

2. Det græske navn paa stenkul.

Anthriscus, slegt af de skjermblomstredes familie
(umbelliferae). Større urter med 2—3-dobbelt finnede
blade og hvide blomster i sammensat skjerm med
smaasvøb, men oftest uden storsvøb. Vildtvoksende er
hos os kun a. silvestris. hundekjeks, en af vore
almindeligste planter. Som kjøkkenurt dyrkes
a. cerefolium, kjørvel.

illustration placeholder
Anthriscus silvestris (hundekjeks).


Anthropo.. (græ.), menneske..; se ogs. Antropo..

Anthropomorpha (anthropoider), den gamle
verdens menneskeaber. De mangler kindposer, hale
og sedvanlig ogsaa sædeknuder; findes disse (hos
gibbonerne), er de meget smaa. De nulevende a. er
gorillaen, chimpansen, orangutangen og gibbonerne.
Se disse og art. Aber.

Anthus, se Piplærkeslegten.

Anthyllis, slegt af de erteblomstredes familie
(papilionaceæ), urter med uligefinnede blade og
1—2-frøet frugt, som efter modningen forbliver indesluttet
i det opblæste bæger, der ved spredningen tjener den
som vindfang. Hos os én art, a. vulneraria, rundbelg,
som er udbredt i lavere egne lige til Alten (70°).

Anti-, foran vokal ant-, græ. præposition, imod, alm.
i sammensætninger; i geograf, navne betegner det et
lige overfor liggende punkt, f. eks. Antilibanon mods.
Libanon; i medicinen lægemiddel mod en sygdom,
f. eks. antifebrin, middel mod feber; i teologi, filosofi
og politik en der har modsat anskuelse, er modstander
af, f. eks. Antikrist, antikritik, antisemit; i grammatik,
retorik og metrik former, der er modsat andre, f. eks.
antiklimax. — I latinske og romanske ord er anti- det
lat. ante (s. d.), foran, før, f. eks. anticipere.

Antiaris, se Upastræ.

Antibes [ãtī’b], Frankrige, dept. Alpes maritimes,
befæstet havn ved Middelhavet, straks n.ø. f.
Cap d’Antibes, ca. 17 km. v. f. Nizza, med ca. 8 000 indb.
Er en sikker, men grund havn, har et skibsverft og
driver fiskeri og handel. I oldtiden Antipolis, en koloni
fra Massilia (Marseille), har talrige oldtidslevninger.

Anticipere, se Antecipere.

Anti-corn-law league [ænti-kåən-lå līg], forbundet
mod kornlovene, var en forening, der stiftedes i mars
1839. (En A. c. l. association blev stiftet i 1838 i
Manchester af frihandelens store agitator Richard Cobden.
Dens maal var at faa den siden 1815 bestaaende høie told
paa korn afskaffet. Forbundet havde sin støtte i
middelstanden, navnlig hos fabrikanter og kjøbmænd.) 1842
blev korntolden nedsat; men dette brød ikke brodden af
foreningens agitation. Misvekst i 1845 gav denne øget
styrke, og i 1846 drev Peel lovenes fuldstændige
ophævelse igjennem. Forbundet havde dermed udspillet
sin rolle og opløstes 1849 (se Cobden).

Anticosti [æntikå’sti], britisk Nordamerika, prov.
Quebec, ø i St. Lawrence-bugten, 8150 km.2, ca. 250
indb. For det meste fladt land med steil nordkyst og
lav sydkyst, bevokset med lav naaleskog. Fiskeri,
redningsstationer.

Anticyklon, et vindsystem med høiest lufttryk i midten
(ved jordoverfladen), hvorfra vindene i de nedre luftlag
blæser udad med en dreining til høire paa den nordlige,
til venstre paa den sydlige halvkugle. I høiden
nedstigende luftstrømme. Ved jordoverfladen i almindelighed
svagere vinde og tørt, klart veir; koldt om vinteren,
varmt om sommeren. (Jfr. a.s modsætning: Cyklon.)

Antidotum, modgift, se Forgiftning.

Antietam [ænti-ī’təm], Forenede stater, bielv til
Potomac i staten Maryland, bekjendt af det blodige slag i
den nordamerikanske borgerkrig 16 og 17 septbr. 1862 mellem
nordstaternes tropper under Mac Clellan og sydstaternes
under Lee, som maatte trække sig tilbage over Potomac.

[1]


[1]
ansøger — ⓣ Bewerber m; Bittsteller m — ⓔ petitioner, applicant, supplicant — ⓕ solliciteur m; pétitionnaire m.

ansøgning — ⓣ Gesuch n, Bittschrift f, Ansuchen n — ⓔ petition, suit; supplication, application — ⓕ sollicitation f; demande f, pétition f.

ant ⓔ (zool.) maur.

antage — ⓣ annehmen — ⓔ (i tjeneste) engage; (en lære o. l.) embrace, espouse, adopt; (tro, sætte) suppose, assume, take it; (en form, en titel) assume — ⓕ accepter; (tro o. l.) embrasser, adopter; (fæste) engager; (en form, mine) prendre, contracter; (tro, sætte) croire, supposer, antage sig — ⓣ sich annehmen — ⓔ interest one’s self in — ⓕ embrasser, prendre en main, se charger de.

antagelig — ⓣ annehmlich, annehmbar; (adv) warscheinlich — ⓔ acceptable, admissible; (adv) likely — ⓕ acceptable, admissible, plausible; (adv) probablement.

antagelighed — ⓣ Annehmbarkeit f — ⓔ admissibility — ⓕ admissibilité f.

antagelse — ⓣ Annahme f — ⓔ admission, acceptance, reception; engagement; assumption; supposition — ⓕ acceptation f; adoption f; (til opførelse) réception f; engagement m ; (tro) supposition f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free