Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antifanes - Antifebrilia - Antîfebrin - Antiflogose - Antifon - Antifrase - Antifriktionsmetal - Antigone - Antigonish - Antigonos Kyklops - Antigonos - Antigua - Antihydropïn - Antik - Antikrist - Antikritik - Antikva - Antikvar - Antikvarboghandel - Antikveret - Antikviteter - Antilegomena - Antilibanon - Ordbøgerne: A - ansøger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Antifanes (407—333 f. Kr.), græ. digter, overordentlig
frugtbar komedieforfatter, behandlede de forskjelligste
emner.
Antifebrilia (lat.), feberstillende midler. De almindelig
anvendte er: antifebrin, antipyrin, kinin, fenacetin
og salicyl.
Antîfebrin (lat.), acetanilid, dannes ved ophedning
af iseddike og anilin. Det er farveløse, glinsende
krystalskjæl, som har en svagt brændende smag. Anvendes som
febernedsættende og smertestillende, især mod hovedpine.
Det kan misbruges og give anledning til farlige
forgiftninger, hvis mest iøinefaldende symptom er sterk blaalig
farvning af huden (cyanose).
Antiflogose (græ.), betændelseshemmende behandling.
Anvendtes navnlig i tidligere tid, da man ikke kjendte
betændelsens væsen, i form af igler, blodkopper,
trækkende plastre, aareladning o. s. v. Nu forsøges mildere
midler som varme og kolde omslag og ro. Hvis
betændelsen giver anledning til materiedannelse, gjøres
operation.
Antifon (omtr. 480—411 f. Kr.), attisk taler, f. i
Rhamnus, henrettet som medlem af det oligarkiske parti,
der for en kort tid havde styrtet demokratiet 411; 15
taler bevaret; deraf de 12 øvelsestaler i fingerede
processer, de 3 virkelig holdt.
Antifrase (græ. anti, imod, frazein, tale), den taleform,
hvormed man vil udtrykke det modsatte af, hvad det
anvendte ord egentlig betyder, f. eks. naar man kalder
en, der er feig, en helt.
Antifriktionsmetal, en metallegering (hvid) til foring
af skaaler for aksellagere.
Antigone, i de græske sagn datter af Oidipus (s. d.) og
Iokaste ; fulgte sin blindede fader i landflygtighed, men
vendte efter hans død tilbage til Theben; begravede der
trods kong Kreons forbud sin broder Polyneikes (s. d.);
blev til straf levende begravet; Haimon, Kreons søn,
hendes forlovede, dræbte sig af sorg. A.s skjæbne er
emnet for en tragedie af Sofokles.
Antigonish [æntigå’niš], Nova Scotia, havneplads,
jernbanestation i nord ved George Bay, indenfor Cape
Breton Island.
Antigonos Kyklops («den enøiede»), en af Alexander
den stores feltherrer; fik ved Alexanders død en del af
Lilleasien at styre, men negtede rigsforstanderen
lydighed. Efter Antipatros’ død vilde han være enehersker
over Alexanders rige; men efter lange kampe med de
andre Diadocher beholdt han ved en fred 311 kun
Lilleasien. Krigen udbrød snart igjen, og 301 mistede han
rige og liv i slaget ved Ipsos.
Antigonos, konger i Makedonien.
1. A. I Gonatas, søn af Demetrios Poliorketes,
sønnesøn af Antigonos Kyklops; anerkjendtes som konge
i Makedonien 276 f. Kr., blev for en tid fordrevet
af kong Pyrrhos af Epiros, men vendte tilbage og
herskede med dygtighed til sin død 239. —
2. A. II blev ved Demetrios II’s død 229 f. Kr.
formynder for hans søn Filip, derpaa selv konge;
herskede dygtig og kraftig; hjalp det achæiske forbund
mod Sparta, hvis konge Kleomenes han slog ved Sellasia
222; aaret efter døde han.
Antigua [ænti’gjuə], Amerika.
1. Britisk ø i Vestindien (Smaa Antiller), en af de
nordligste af Leeward-øerne, 60 km. n. f. Guadeloupe,
251 km.2 med ca. 35 000 indb. (140 pr. km.2).
Klippefuld med gode havne, men tør og ofte hjemsøgt af
orkaner og jordskjælv. I n. hovedstaden St. Johns
(ca. 10 000 indb.).
2. By i den central-amer. stat Guatemala, 1480 m. o. h.,
ca. 50 km. fra Stillehavskysten.
Antihydropïn, et urindrivende lægemiddel af ukjendt
sammensætning.
Antik (fr. antique, lat. antiquus, gammel) betyder eg.
«tilhørende fortiden», men anvendes særlig i betydningen
«tilhørende oldtidens kulturfolk omkring Middelhavet,
især grækerne og romerne», f. eks. a. kunst, a. kultur;
antiken betegner grækernes og romernes kunst eller
aand i alm.; antiker bruges i betydning kunstgjenstande
fra (græ.-rom.) oldtid.
Antikrist, Kristi modstander. Allerede i det gamle
testamente findes tanken om, at modstanden mod Messias
vil koncentrere sig i en enkelt person, Ez. 38—39 og
Daniels bog, hvor Antiochos Epifanes bliver typen for
denne. Paa lignende maade lærer det nye testamente,
at modstanden mod Kristus ved hans gjenkomst skal
samle sig i en bestemt skikkelse 2 Tess. 2, 3—9; Aab.
13 og 17. I 1 Joh. 2, 18. 22; 4, 34; 2 Joh. 7, som
er de eneste steder i det nye testamente, hvor navnet A.
forekommer, synes det at betegne falske lærere indenfor
kirken, som forkaster kristendommens centrale sandhed.
Til forskjellige tider har man søgt A. i bestemte
historiske personer eller retninger. Saaledes betegnede
Luther paven (og til gjengjæld paven Luther) som A.
Antikritik (græ.), «modbedømmelse», særlig det svar,
som gives af den, der er blevet underkastet en kritik.
Antikva (lat., gammel) kaldes ren latinsk trykskrift
modsat fraktur (s. d.). Bogtrykkerne skjelner mellem
mediæval-a. og almindelig a. Kaldes i Frankrige
romain, i England roman. Skraat stillet
antikva-skrift kaldes kursiv (s. d.).
Antikvar (lat.), en, som sysler med gamle ting; lærd,
som giver sig af med antikviteter; en, der handler med
gamle bøger.
Antikvarboghandel, handel dels med kostbare
verker og bogsamlinger, dels med brugte bøger. A. spiller
især i udlandet, hvor der er mange bibliofiler, en stor
rolle, ligesom katalogerne fra de betydeligere a. ofte
indeholder vigtige bibliografiske oplysninger.
Antikveret (lat.), forældet.
Antikviteter (lat.).
1. Oldsager, antike sager.
2. Filologisk navn paa alt, hvad der vedkommer
oldtidsfolkenes kultur, statsforfatning, retspleie,
krigsvæsen o. s. v. Antikvitetshandel, handel med
antike sager og kunstgjenstande.
Antilegomena. Kirkehistorikeren Eusebios (d. 340)
deler det nye testamentes skrifter i tre klasser:
1. Homologumena, som anerkjendes af alle,
2. de absolut uegte og
3. antilegomena, som anerkjendes af nogle,
men ikke af alle. Til denne gruppe regnede han Jakobs’,
Judas’, 2 Peters, 2 og 3 Johannes’ breve; overfor Joh.
aabenbaring er hans stilling usikker.
Antilibanon, Syrien, en med Libanon parallel (s.s.v.
til n.n.ø.) østlig fjeldkjede (deraf arab. Dschebel es
Scherki, østfjeldet). Ligesom Libanon en fortsættelse af
Palæstinas kalkplateau naar A. i s. sit høieste punkt i
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
